Arven skal gå til børnebørnene
Kære Monica Kromann,
Vi har nogle spørgsmål vedrørende arv og testamente.
Min hustru og jeg har en voksen datter og to børnebørn. Vi har et godt forhold til både vores datter og vore børnebørn. Vores datter har dog igennem den seneste årrække udvist en manglende ansvarlighed i økonomisk henseende, og vi frygter derfor for, at vores datter vil bruge løs af en eventuel arv på bekostning af vore børnebørn. Dette ønsker vi naturligvis at undgå, og vi overvejer derfor at ændre vort testamente for at tilgodese vore børnebørn.
Hvordan kan vi ændre et allerede oprettet testamente? Og hvordan kan vi hindre, at vores datter bruger af vore børnebørns arv, inden de fylder 21 år?
Med venlig hilsen
Læserne
Svar:
Kære Læsere,
Tak for jeres henvendelse og gode spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende.
Reglerne om arv, herunder ægtefæller og livsarvingers arveret, arvens fordeling samt tilbagekaldelse og ændring af testamente, findes i Arveloven.
Lovens udgangspunkt er den gennemsnitlige arveladers (ægtefæller, forældre m.v.) forventninger og ønsker.
Det fremgår af de indledende bestemmelser i Arveloven, at arveladers nærmeste slægtsarvinger er dennes børn, og at disse arver lige. Efterlader arvelader sig en ægtefælle, arver denne halvdelen af arveladers formue, medens arveladers børn arver den resterende halvdel. Arveladers børnebørn har blot en subsidiær arveret, hvilket betyder, at de indtræder i arveladers barns sted, såfremt denne ikke overlever arvelader. På samme måde kan arveladers forældre eller søskende arve, såfremt arvelader ikke efterlader sig hverken ægtefælle, børn eller andre livsarvinger.
Afhængig af arveladers familiekonstellation og ønsker, kan Arvelovens udgangspunkt forekomme særdeles uhensigtsmæssigt eller direkte uønskeligt. Arvelovens regler er i et vist omfang deklaratoriske, hvilket vil sige, at disse kan fraviges, eksempelvis ved oprettelse af et testamente. Ægtefæller og børn har dog krav på deres tvangsarv, der udgør en fjerdedel af deres respektive arvelod. Dette betyder i praksis, at I - ved at oprette et testamente eller ændre et eksisterende testamente - har mulighed for at begrænse arven til jeres datter, men dog ikke fuldstændigt afskære hende fra at modtage arv.
Gensidig tilbagekaldelse eller ændring af et testamente skal ske i overensstemmelse med reglerne om oprettelse af testamente. Idet testamenter kan oprettes ved notaren eller for to vitterlighedsvidner – samt nødtestamente i særlige tilfælde – kan tilbagekaldelse eller ændring af testamente ske på en af disse to måder. En tilbagekaldelse/ændring af testamente kan eksempelvis ske ved, at I opretter et nyt testamente i overensstemmelse med jeres ønsker, og samtidig hermed tilbagekalder tidligere oprettede testamenter. Herefter skal det nye testamente enten underskrives for notaren eller for to vitterlighedsvidner. Som et alternativ hertil, er det også muligt at oprette et tillæg til et eksisterende testamente. Tillægget skal opfylde samme formkrav som testamenter, og jeg vil derfor anbefale, at man i stedet opretter et testamente og tilbagekalder det tidligere testamente samtidig hermed. På denne måde undgår man dels, at der opstår tvivlsspørgsmål, og dels får man mulighed for at ajourføre testamentet.
I har som arveladere mulighed for ved testamente at bestemme, at den arv, som tilfalder en arving helt eller delvist skal båndlægges, når I finder, at dette er bedst for arvingen. Båndlæggelse betyder, at arvingen ikke kan råde over arven før frigivelsestidspunktet. Båndlagt arv er kombinationssæreje, medmindre andet bestemmes i testamentet. Der kan læses mere om kombinationssæreje og de øvrige former for særeje i mine tidligere brevkasseindlæg på www.advokatkromann.dk/brevkasse.
Hvor længe arven kan båndlægges afhænger af, hvorvidt der er tale om tvangsarv, jf. ovenfor, eller friarv (den del af arven, der ikke er tvangsarv). Tvangsarv kan alene indtil tvangsarvingen fylder 25 år. Hvis jeres datter endnu ikke er fyldt 25 år, har I tillige mulighed for at båndlægge hendes arv frem til det fyldte 25. år. Herefter bortfalder båndlæggelsen automatisk. Derimod kan friarven, herunder friarv til jeres datter og børnebørn, frit båndlægges. Der er således ingen tidsbegrænsning ved båndlæggelse af friarv og der kan indsættes betingelser for frigivelse, såfremt båndlæggelsen blot er bedst for arvingen.
Uanset en tidsbestemt båndlæggelse, kan båndlagt dog arv frigives, såfremt det er en velfærdssag for arvingen, arven er af ringe værdi eller, at det er åbenbart, at båndlæggelsen ikke længere tjener et rimeligt formål.
Jeg vil anbefale, at I kontakter en advokat, der kan foretage en gennemgang af jeres eksisterende testamente samt rådgive vedrørende mulighederne for båndlæggelse af tvangsarv og frivarv.
Jeg håber, at ovenstående har besvaret jeres spørgsmål, og jeg ønsker jer held og lykke i det videre forløb.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)
;
