Arver jeg efter min samlevende?
Kære Monica Kromann
Min samlever og jeg har boet sammen i over 5 år, og vi har sammen en datter på 3 år. Jeg er i tvivl om, hvad reglerne er for ugifte samlevende i forbindelse med dødsfald. Arver vi automatisk efter hinanden? Hvis nej, hvorledes kan dette ændres? Og kan min samlever sidde i uskiftet bo efter min død? Vi ønsker at arve mest muligt og har ikke tegnet testamente.
Jeg håber meget, at du vil besvare mine spørgsmål og gøre mig klogere på de arveretlige regler for samlevende.
Med venlig hilsen
Iben
Svar:
Kære Iben
Tak for jeres spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.
Reglerne for ugifte samlevende i forbindelse med dødsfald er, at I ikke har legal arveret efter hinanden. Arveretten forudsætter, at I aktivt sikrer jer retsvirkningerne gennem oprettelse af testemente, tegning af livsforsikringer mv. Udgangspunktet er således, at arven ved dødsfald vil tilfalde førstafdødes børn, jf. arvelovens § 1.
Såfremt I ikke opretter et testamente, vil domstolene dog kunne tilkende den længstlevende et kompensationsbeløb fra førstafdødes dødsbo. Dette beror dog på domstolens konkrete vurdering. For at sikre, at din samlever og dig arver efter hinanden, skal I oprette et testamente.
Ugifte samlevende kan oprette et almindeligt testamente til fordel for hinanden. Derudover kan I oprette et udvidet samlever testamente efter arvelovens § 87, hvorefter I kan opnå en arveretlig retsstilling som er sammenlignelig med ægtefællers. Det er dog ikke muligt at sidde i uskiftet bo, jf. arvelovens § 87, stk. 2.
Med et samlevertestamente kan I vælge hel eller delvis arveret efter hinanden. Oprettelse af samlevertestamente udelukker ikke oprettelse af supplerende testamenter.
Såfremt I opretter et samlevertestamente, hvorefter den længstlevende skal arve ”som om I var gift”, vil denne arve halvdelen af formuen. Den anden halvdel fordeles mellem førstafdødes børn.
Hvis i ønsker en arveretlig retsstilling, hvorefter den længstlevende samlever arver mest muligt, opfordres i til at oprette et udvidet samlevertestamente. Herefter vil den længstlevende arve hele friarven, som samlet udgør tre fjerdedele af den førstafdødes formue. Endvidere får længstlevende halvdelen af tvangsarven på en fjerdel. Længstlevende vil dermed samlet arve syv ottendedele af førstafdødes formue. Der vil tilmed være ret til suppleringsarv efter arvelovens § 11, stk. 2.
Et udvidet samlevertestamente vil være gyldigt, såfremt din samlever og dig på dødstidspunktet fortsat har fælles bopæl, jf. arvelovens § 88, stk. 2, idet i har fælles barn. Testamentet bortfalder automatisk ved samlivsophævelse eller indgåelse af ægteskab, jf. arvelovens § 67, stk. 3 og § 89.
Jeg håber, at ovenstående besvarede dit spørgsmål og gav dig et overblik over reglerne for ugifte samlevende i forbindelse med dødsfald.
Såfremt du har brug for rådgivning i forbindelse med oprettelse af et samlevertestamente, eller såfremt du har yderligere spørgsmål, vil jeg anbefale dig at kontakte en advokat med speciale i familie- og arveret. Du er naturligvis velkommen til at kontakte KROMANN advokatfirma for bistand i forbindelse hermed.
Det er muligt at læse flere af mine brevkasseindlæg om familie- og arveretlige emner på min hjemmeside:
www.advokatkromann.dk/brevkassen/.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)
;
