Arver mandens barn mine penge?
Kære Monica Kromann
Tak for din juridiske brevkasse, som jeg læser med stor fornøjelse hver uge.
Min mand og jeg har været gift i 30 år. Jeg har fra mit første ægteskab to børn og har nu fået 5 skønne børnebørn. Min mand har imidlertid fra et tidligere forhold en søn. Jeg er nu blevet i tvivl om, hvad der sker, når vi engang dør - særligt om min mands særbarn kommer til at arve mine penge? Derudover hvad der sker med den ejendom, som min mand og jeg ejer sammen.
På forhånd tak.
Med venlig hilsen
Mormoren
Svar:
Kære Mormor
Tak for dine meget relevante spørgsmål, som jeg vil forsøge at besvare i det følgende.
Ved førstafdødes død vil arven skulle fordeles mellem førstafdødes legale arvinger, det vil sige afdødes eventuelle ægtefælle, børn, børnebørn mv. Længstlevendes formue vil derfor – som udgangspunkt - ikke indgå i dødsboet efter førstafdøde, idet der dog skal tages hensyn til længstlevendes formue, hvis der var fælleseje i ægteskabet.
Ved indgåelse af ægteskab vil man som udgangspunkt have formuefællesskab, medmindre man har oprettet en ægtepagt om særeje. Ved separation, skilsmisse, død eller bosondring skal der således foretages en deling af formuefællesskabet. Hvis begge ægtefæller er solvente indebærer delingen, at hver ægtefælle udtager halvdelen af den samlede nettoformue i formuefællesskabet. Ved død vil førstafdødes halvdel af den samlede nettoformue således falde i arv og dermed udgøre arven efter førstafdøde.
Hvis din mand afgår ved døden først, vil arven således skulle fordeles mellem hans særbarn og dig, som ægtefælle. Arvelovens § 9 foreskriver, at en ægtefælle arver halvdelen af arveladers ejendele, når arveladeren efterlader sig livsarvinger. Din mands særbarn vil således arve den ene halvdel af boet, mens du vil arve den anden halvdel. Tilsvarende vil gælde, såfremt du afgår ved døden først. Ved længstlevendes død vil arven således fordeles til længstlevendes respektive arvinger. Såfremt din formue samlet set er større end din mands, vil din mands særbarn således indirekte få del i din formue.
Længstlevende vil dermed samlet set udtage 3/4 af fællesboet, mens førstafdødes særbarn vil udtage 1/4. Ved længstlevendes død vil hele længstlevendes formue, såfremt der ikke er oprettet testamente tilfalde længstlevendes arvinger. Længstlevendes arvinger vil derfor alt andet lige arve en større andel af fællesboet.
I forhold til jeres fælles ejendom, vil arven efter førstafdøde skulle udredes med det samme, såfremt førstafdødes arvinger ikke samtykker til uskiftet bo. Hvis længstlevende vil forblive i ejendommen skal længstlevende indenfor sin halvdel af fællesboet og sin andel af arven udtage ejendommen.
I jeres situation er det derfor vigtigt at overveje at oprette et testamente og eventuelt ægtepagt, både for at sikre hinanden og jeres respektive særbørn. Jeg vil derfor anbefale jer at kontakte en advokat, der kan rådgive jer om netop den rette løsning for jer.
I ønskes held og lykke i det videre forløb.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)
;
