Bør jeg oprette et testamente?
Kære Monica.
Jeg har i længere tid overvejet at oprette et testamente, men er ikke klar over, om det er nødvendigt. Jeg bor sammen med min mand og vores 5 børn. Vi er en sammenbragt familie, da vi begge har været gift, før vi mødte hinanden. Kun den yngste af vores børn er fælles, mens de ældste er fra mit tidligere ægteskab og de to midterste er fra min mands tidligere ægteskab. Er det nødvendigt for min mand og jeg at oprette testamenter for at sikre hinanden, hvis en af os skulle dø, eller er vi allerede sikrede via loven? Jeg håber, du kan hjælpe, så vi kan få afklaret vores situation.
Med venlig hilsen
Helle
Svar:
Kære Helle.
Der er mange, der ligesom dig, er i tvivl om hvorvidt det er nødvendigt at oprette et testamente. De legale arveregler er udformet således, at de skulle stemme overens med den gennemsnitlige arveladers interesser. Ønsker man en anden fordeling af arven end hvad arveloven foreskriver, skal der derfor oprettes et testamente. Min erfaring er, at de fleste har en grund til at oprette et testamente, ikke mindst hvis man som dig lever i et ægteskab med sammenbragte børn.
Er der almindeligt formuefællesskab i dit og din mands ægteskab, og afgår en af jer ved døden, vil den længstlevende stå tilbage med ¾ af fællesboet, mens den afdødes særbørn og jeres fælles barn skal dele den resterende ¼. Opretter du og din mand derimod et testamente, kan I sikre betydeligt mere til den længstlevende ægtefælle, ligesom fordelingen af arven til jeres børn kan reguleres.
Da du skriver, at du og din mand ønsker at sikre hinanden, vil jeg anbefale jer at oprette et gensidigt testamente med en bestemmelse om, at den længstlevende ægtefælle skal arve mest muligt, hvis denne ikke vil, eller ikke har mulighed for, at sidde i uskiftet bo. Herved opnås, at den længstlevende af jer udtager 15/16 af fællesboet, mens den afdødes særbørn og jeres fællesbarn kun arver den resterende 1/16 til deling. På denne måde, vil den af jer, der lever længst, være sikret mest muligt.
Når en ægtefælle dør, vil den længstlevende ofte vælge at sidde i uskiftet bo, men da både du og din mand har særbørn, kan den længstlevende kun sidde i uskiftet bo med særbørnene, hvis de giver deres samtykke hertil. Et gensidigt testamente, som foreslået ovenfor, sikrer den længstlevende ægtefælle i det tilfælde, at særbørnene ikke ønsker at give dette samtykke.
Sidder den længstlevende i uskiftet bo og ønsker denne at gifte sig igen, skal der skiftes med både særbørn og fællesbarn. Her vil et testamente, som beskrevet ovenfor, sikre den længstlevende ægtefælle mest muligt.
I et gensidigt testamente bør i ligeledes tage stilling til, hvad der skal ske med arven efter længstlevende. Gør I ikke dette, vil arven gå til den længstlevendes særbørn, jeres fælles barn samt eventuelle andre livsarvinger. I kan for eksempel udforme testamentet således, at arven efter længstlevende deles lige mellem alle jeres sammenbragte børn, men der er også mange andre muligheder – det er jer der bestemmer, hvorledes I ønsker jeres testamente.
Jeg håber, at du nu har fået afklaret, hvorvidt oprettelsen af et testamente er den rigtige løsningfor dig og din mand. Det er vigtigt at sikre familien mod et pludseligt dødsfald, hvorfor du har gjort det helt rigtige, ved at overveje jeres situation, ikke mindst fordi, at I er en sammenbragt familie. Vælger du/I at et testamente er nødvendigt, vil jeg anbefale et besøg hos en advokat i forbindelse med oprettelsen heraf. Et gensidigt testamente kan skræddersys efter jeres ønsker, ligesom en advokat kan sikre, at testamentets bestemmelser får virkning efter hensigten.
Med Venlig Hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)
