Er man berettiget til arv efter sine forældre, når man ingen kontakt har haft til disse de sidste mange år?
Kære Monica Kromann
Mit spørgsmål lyder som følger:
Er man berettiget til arv efter sine forældre, når man ikke har haft kontakt med disse i de sidste 25 år? Såfremt man er arving, hører man da fra skifteretten, når de afgår ved døden?
Jeg ser frem til at læse dit svar.
På forhånd tak!
Med venlig hilsen
Margit
Svar:
Kære Margit
Tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.
Som udgangspunkt fordeles arven efter arvelader efter arvelovgivningens almindelige regler. Arv som tilfalder en efterladt efter disse regler, benævnes legalarv og de som modtager legal arv, benævnes legale arvinger.
Udgangspunktet kan dog fraviges ved oprettelse af testamente. Heri kan arvelader bestemme, at arven skal tilfalde andre end de legale arvinger. Arvelader kan dog aldrig helt afskære sine livsarvinger (børn, børnebørn, oldebørn osv.) og sin ægtefælle fra at modtage arv, idet disse er tvangsarvinger. Tvangsarven er den del af arven, som man ikke har råderet over. Den udgør en fjerdedel af arveladers formue og skal tilgå arveladers livsarvinger og ægtefælle, med halvdelen til hver. Den kan således ikke testeres til andre. At man ingen kontakt har haft til sine forældre i en årrække, har ingen betydning. Er man livsarving, er man livsarving og har dermed krav på tvangsarv. Arv som tilfalder en efterladt i henhold til et testamente, benævnes testamentsarv og de som modtager testamentsarv benævnes testamentsarvinger.
Har dine forældre ikke oprettet testamente, fordeles arven efter dine forældre således efter de legale arveregler. Efterlader arvelader sig både ægtefælle og livsarvinger, deles arven med halvdelen til ægtefællen og halvdelen til fordeling mellem livsarvingerne. Efterlader arvelader sig kun ægtefælle, er denne enearving efter arvelader. Efterlader arvelader sig ingen ægtefælle, fordeles arven efter de tre arveklassers rangorden. Første arveklasse består af arveladers livsarvinger. Efterlader arvelader sig ingen livsarvinger, går man videre til anden arveklasse. Denne består af arveladers forældre, søskende, nevøer og niecer, og disses børn, børnebørn osv. De arver i den nævnte rækkefølge. Er der ingen i denne arveklasse, går man videre til tredje arveklasse. Denne består af arveladers bedsteforældre, far- og morbrødre, fastre og mostre, som også arver i den nævnte række følge. Efterlader arvelader sig ingen i denne arveklasse, tilfalder arven statskassen, som såkaldt ”herreløs kapital.”
Som livsarving til dine forældre er du altså berettiget til arv efter dine forældre uanset den ikke-eksisterende kontakt gennem de sidste 25 år. Hvor stor en del af arven der tilfalder dig, afhænger af de ovenfor nævnte forhold.
Når en person afgår ved døden, skal dødsfaldet anmeldes til kirkekontoret. I denne anmeldelse skal de efterladte/arvingerne anføre, hvem der skal være skifterettens kontaktperson. Denne står for al kontakt med skifteretten og det er denne der har ansvaret for at informere alle arvinger. Du, Margit, vil således blive informeret, når dine forældre afgår ved døden.
Jeg håber, at ovenstående besvarede dit spørgsmål. Såfremt du har yderligere spørgsmål, vil jeg anbefale dig at kontakte en advokat med speciale i arveret. Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte KROMANN advokatfirma for bistand i forbindelse hermed.
Det er muligt at læse flere af mine brevkasseindlæg om familie – og arveretlige emner på min hjemmeside: www.advokatkromann.dk/brevkassen/.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)
mk@advokatkromann.dk
;
