Er min brors arvestykker tabt for slægten?
Kære Monica Kromann!
Mange tak for dine mange gode indlæg i brevkassen. Jeg har selv gået og tumlet med nogle spørgsmål den seneste tid, som jeg håber, du kan hjælpe mig med svar på.
Jeg mistede for nogle år tilbage min storebror. Han var gift da han døde, men havde ingen børn, hvorfor min svigerinde arvede alt efter ham. For at gøre ondt værre, er min svigerinde desværre blevet meget syg, og det er desværre ikke sikkert hun klarer den. Udover mine bekymringer for min svigerinde, som jeg holder meget af, er jeg også kommet til at tænke på, hvad der skal ske med arven efter min bror, som jo tilfaldt min svigerinde. Går arven fra min bror blot i arv til min svigerindes familie?
Jeg ved, at min bror ønskede, at flere af hans ting blev i vores slægt, specielt fordi han aldrig selv fik børn. Jeg har to døtre, hvorved slægten forhåbentlig fortsættes i min del af familien. Min bror nåede aldrig at oprette et testamente, men det virker for mig urimeligt, hvis dette betyder, at min brors arvestykker er tabt for familien.
Jeg håber derfor, at du kan give mig råd og vejledning om, hvad jeg kan gøre, hvis min svigerinde dør, og hvad er mine rettigheder i forhold til de ting, som min bror efterlod sig? Jeg håber, at du kan hjælpe mig, da dette virkelig betyder meget for mig, og jeg ved, at det også ville have betydet meget for min bror.
De bedste hilsner,
Gudrun
Svar:
Kære Gudrun,
Mange tak for din e-mail og dine udemærkede spørgsmål, som jeg naturligvis vil hjælpe dig med at besvare. Tiden efter et dødsfald i familien, hvor sorgen bearbejdes er altid svær, og gøres absolut ikke lettere, hvis der opstår problemer med fordelingen af arven efter afdøde, hvilket jeg kan forstå vil ske, såfremt din svigerinde ikke overlever sin sygdom.
Som jeg beskrev i sidste uges brevkasse, er de legale arveregler søgt udformet således, at de stemmer overens med den gennemsnitlige arveladers interesser. Ved seneste revision af arveloven i 2008, fandt lovgiver det således fornuftigt at tilføje arveloven et kapitel om svogerskabsarv, der regulerer fordelingen af arven ved længstlevende ægtefælles død, i tilfælde som det af dig beskrevne.
Da din bror ikke efterlod sig livsarvinger, var din svigerinde din brors eneste arving, idet din svigerinde jo blev den længstlevende ægtefælle. De legale arveregler om svogerskabsarv er udformet således, at når din svigerinde på et tidspunkt afgår ved døden, deles arven efter din svigerinde imellem hendes og din brors slægt med halvdelen til hver. Det er uden betydning, hvorvidt din bror og svigerinde i deres ægteskab havde særeje, skilsmissesæreje eller almindeligt formuefælleskab, da det er hele boet efter din svigerinde som længstlevende, der deles som beskrevet. Før seneste ændring af arveloven i 2008, ville din svigerindes slægt alene have arvet, men med denne tilføjelse til arveloven søges en mere ligelig fordeling af arven mellem førstafdødes og længstlevendes slægter.
Der findes dog en række undtagelser til reglerne om svogerskabsarv. Således kan reglerne ikke anvendes, hvis din svigerinde efterlader sig særlivsarvinger og/eller indgår nyt ægteskab. I dette tilfælde går arven efter din svigerinde som udgangspunkt til hendes nye ægtefælle og hendes eventuelle særlivsarvinger. Har din svigerinde en samlever ved sin død, og skal denne samlever arve din svigerinde i henhold til et samlevertestamente, finder reglerne om svogerskabsarv heller ikke anvendelse. Derudover finder reglerne om svogerskabsarv ikke anvendelse i tilfælde, hvor længstlevende har arvet en samlever på baggrund af et samlevertestamente, hvilket dog ikke er relevant i den af dig beskrevne situation.
Det fremgår desuden ikke af din e-mail, hvorvidt din svigerinde har oprettet testamente. Din svigerinde kan på hvilket som helst tidspunkt træffe anden bestemmelse, end de ovenfor beskrevne, ved oprettelsen af et testamente. Opretter din svigerinde et testamente, der kun fordeler en del af arven efter hende, fordeles den del af boet, der ikke er truffet testamentarisk bestemmelse om, med halvdelen til hver slægt i overensstemmelse med reglerne om svogerskabsarv. Et testamente er således ikke nok til, at der ses bort fra reglerne om svogerskabsarv, men et testamentes bestemmelser går forud for anvendelsen af reglerne.
Du beskriver i din e-mail, at din bror ønskede, at flere ting gik i arv til jeres slægt, og altså ikke skulle gå til din svigerindes slægt. Den bedste måde at opnå dette på er, at du tager en samtale med din svigerinde herom. Er denne enig med dig i, at nogle ting bør forblive i din og din brors slægt, kan din svigerinde herefter træffe bestemmelse herom i et testamente. Jeg har forståelse for, at en sådan samtale kan være ubehagelig for jer begge, ikke mindst på grund af din svigerindes sygdom, men det er den bedste måde, hvorpå du kan sikre, at de i din nævnte genstande forbliver i din og din brors slægt. Alternativt kan du vente og se, hvad der sker, når din svigerinde – forhåbentligt om rigtig mange år og ikke på grund af sygdom – afgår ved døden.
Jeg håber, at ovenstående gennemgang har givet dig et overblik over dine muligheder, som desværre er ganske få, idet din svigerinde suverænt kan bestemme, hvad der skal ske med arven efter hende. Jeg bør nævne, at ovenstående ikke er en udtømmende gennemgang af reglerne om svogerskabsarv, der blandt andet også begrænses af reglerne om boudlæg og suppleringsarv. Jeg vil derfor anbefale, at du kontakter en advokat, der efter gennemgang af din families forhold, vil kunne give dig et fuldstændigt overblik over din situation og dine muligheder.
Den bedste måde at sikre, at arven fordeles, som man ønsker, er og bliver at oprette et testamente. Som skrevet ovenfor, er dette også den bedste måde, hvorpå din svigerinde kan sikre, at din brors ting bliver i din og din bros slægt. Jeg håber, at du og din svigerinde kan finde en løsning, som alle i jeres familie bliver glade for.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)
