God idé at oprette testamente?
Min mand og jeg er ofte blevet anbefalet af venner og familie at oprette et testamente.
Jeg er dog usikker på, om det overhovedet er nødvendigt? Som jeg forstår det, tager Arveloven jo allerede stilling til, hvad der skal ske med vores formue, når vi dør.
Vi har ingen fælles børn, men min mand har en datter fra et tidligere forhold, som han ikke har kontakt til.
Med venlig hilsen
Anne
Svar:
Kære Anne
Tak for dit meget relevante spørgsmål.
Der er mange, der ligesom jer, er i tvivl om, hvorvidt det er nødvendigt at oprette et testamente. Det er i virkeligheden de færreste danskere, som ikke har nogen grund til at oprette et testamente, ikke mindst hvis man, som jer, lever i et ægteskab med et barn fra et tidligere ægteskab eller på anden måde lever i familiemæssige konstellationer, der er anderledes end den klassiske kernefamilie med mor, far og fælles børn.
Det er korrekt, at Arvelovens regler om fordeling af arv gælder, når der ikke er oprettet testamente. Man kan dog stille hinanden bedre end Arveloven tilsiger ved at oprette et testamente og dermed hindre, at arven havner i de forkerte lommer eller anderledes, end man havde ønsket det.
Hvem arver hvis der ikke er oprettet et testamente?
Arveloven skelner mellem tre arveklasser:
Afdødes ægtefælle udgør i konkurrence med førstafdødes eventuelle livsarvinger, dvs. biologiske børn, adoptivbørn osv., den 1. arveklasse. Du vil derfor som længstlevende ægtefælle arve halvdelen af din mands formue, mens hans datter arver den anden halvdel. Hvis du derimod bliver førstafdøde, vil din mand arve hele din formue, da du ikke efterlader dig livsarvinger.
Hvis afdøde hverken efterlader sig en ægtefælle eller livsarvinger, tilfalder arven afdødes forældre med halvdelen til hver. De udgør således 2. arveklasse. Hvis forældrene ikke har overlevet afdøde, vil deres livsarvinger træde i stedet, dvs. afdødes søskende eller nevøer/niecer.
Endelig udgør bedsteforældrene den 3. arveklasse. De skal dele afdødes formue mellem sig, hvis der ikke efterlades arvinger i 1. eller 2. arveklasse.
Hvis afdøde ikke efterlader sig arvinger, og der ikke er skrevet testamente, går arven til statskassen. Fjernere slægtninge eller samlevende har altså ingen arveret.
Gode grunde til at oprette et testamente i flere situationer:
- Du er gift og har fælles – og/eller særbørn
Ægtefæller med et eller flere særbørn har ikke automatisk mulighed for at sidde i uskiftet bo, medmindre afdødes særbørn samtykker hertil.
Uskiftet bo betyder i praksis, at længstlevende får henstand med at udrede arv til livsarvingerne, indtil længstlevende afgør ved døden, gifter sig på ny eller misbruger rådigheden over fællesboet.
Det er langt fra alle særbørn, der er interesseret i at give et sådant samtykke, især ikke i jeres situation, hvor din mand ikke har kontakt med sin datter.
Det vil derfor være hensigtsmæssigt at oprette et testamente, for på den måde kan din mand sikre, at mest muligt af arven efter ham vil gå til dig, hvis han dør først, idet man kan testere op til ¾ af sin arv til eksempelvis sin ægtefælle, hvorved længstlevende ægtefælle vil kunne arve i alt 7/8, inklusiv tvangsarven, da eventuelle livsarvinger har krav på halvdelen af tvangsarven, dvs. 1/8.
Ved et testamente kan man samtidig opmuntre særbørnene til at give samtykke til uskiftet bo. Dette kan ske ved, at man i testamentet angiver, at den/de særbørn, der samtykker til uskiftet bo, vil arve på lige fod med jeres fællesbørn, når du som længstlevende til sin tid afgår ved døden.
- Du er ugift samlevende
Det er en udpræget misforståelse, at samlevende arver efter hinanden, hvis de har boet sammen i mange år. Lever man i et papirløst samlivsforhold har man ikke automatisk arveret efter hinanden.
Man må med andre ord oprette et testamente, hvis man som samlevende vil sikre hinanden ved død. Eksempelvis kan man ved at oprette et såkaldt udvidet samlevertestamente, begunstige hinanden næsten som var man ægtefæller og sikre sin samlever op til 7/8 af den formue, man efterlader sig. Hvis man som samlevende ikke har børn, kan man begunstige hinanden til at arve hele formuen.
På to punkter stilles man dog stadigvæk anderledes end ægtefæller. For det første har den efterlevende samlever ikke mulighed for at kunne sidde i uskiftet bo med førstafdødes børn.
For det andet skal samlevende også betale 15 % i arveafgift, modsat ægtefæller som ikke skal betale denne afgift.
Jeg håber, at dette var svar på dit spørgsmål. Såfremt du ønsker yderligere vejledning, vil jeg råde dig til at kontakte en advokat med speciale i familieret. Du kan læse mere om familieretlige emner i min brevkasse på min hjemmeside: www.advokatkromann.dk/brevkassen/.
;
