Hvad er ægtefælleudlæg?

Svar:

Kære Kim,

 

Det er korrekt, at der gælder et arveretligt udgangspunkt, hvorefter livsarvinger samt ægtefæller er tvangsarvinger, jf. Arvelovens regler. Når man er en af disse parter, er man dermed garanteret en del af arven.

Der er dog en specifik regel, der bryder hermed og ’trumfer’ dette udgangspunkt. Reglen går under navnet ægtefælleudlæg eller suppleringsarv.

Denne regel indebærer kort sagt, at den længstlevende ægtefælle har mulighed for – såfremt ægtefællernes samlede formue og gæld er inden for et specifikt beløb – at udtage hele arven uden et egentlig dødsboskifte.

Beløbsgrænsen, der pristalsreguleres årligt, anvendes ud fra det år, hvorved den første ægtefælle afgår ved døden. I år 2022 er dette beløb fastsat til kr. 820.000,-.

Idet det er boets totale sum, der skal være inden for dette beløb, for at kunne udtages som ægtefælleudlæg, vil dette indebære, at den længstlevende også vil skulle medregne sin egen del af det dødsbo, der ville foreligge (sin boslod), sin arv fra førstafdøde (sin arvelod) og sit særeje i det samlede beløb. Foruden disse skal en række forsikringer samt pensioner også medregnes i beløbsgrænsen. Afgørende for, hvorvidt en sådan ydelse skal medregnes, er, om denne ville være kommet til udbetaling i anledningen af et dødsfald. Dette er eksempelvis tilfældet for forsørgertabserstatning samt livsforsikringer.

I jeres situation, vil boets størrelse falde inden for grænsen. Af denne grund, er din kones stedmor berettiget til – sammenlagt med sit eget boslod, arvelod samt særeje osv. – at udtage værdier af boet, der maksimalt udgør 820.000 kr., såfremt din kones far gik bort i 2022.

Idet hun altså er berettiget til at udtage det hele som ægtefælleudlæg, vil dette således indebære, at den tvangsarveret, der ellers ville gælde for din kone og hendes søskende, i første omgang, vil bortfalde.

Det må endvidere bemærkes, at der er tale om en ret, og ikke en pligt.

Idet ovenstående er en ret den længstlevende ægtefælle har, vil dette også betyde, at retten kan gøres gældende, uanset om førstafdøde havde testeret anderledes. Det er hermed uden betydning, hvor meget din kones far havde testeret til hende og hendes søskende; Retten kan ikke fratages ved testamente.

Reglen om ægtefælleudlæg eller suppleringsarv finder anvendelse, uanset hvilken formueordning, der har været aftalt i det pågældende ægteskab; Altså om ægtefællerne havde aftalt, at de skulle deles om det hele (delingsformue), eller om der var specifikke ting, der var deres helt egne (særeje); Ved at udnytte muligheden for ægtefælleudlæg bliver den længstlevende ægtefælle fremadrettet ejer af aktiverne. Dog ville dette ejerskab dog vige for afdødes kreditorer og deres rettigheder.

Når man udnytter muligheden for ægtefælleudlæg, vil det også være en betingelse, at længstlevende påtager sig ansvaret for afdødes gæld. Det er modsat ikke en betingelse, at førstafdøde eller længstlevende var solvente. Det må i tilknytning hertil dog bemærkes, at Skifteretten har mulighed for at nægte ægtefælleudlæg, selvom man ellers opfylder alle betingelserne herfor. Dette kan bl.a. være begrundet i hensynet til boets kreditorer, hvortil dét faktum, at man er insolvent taler afgørende for en afvisning. Dernæst må det pointeres, at såfremt den længstlevende ægtefælle fremstår som klart insolvent, vil adgangen til ægtefælleudlæg blive afvist.

Ovenstående regler angår typisk ægtefæller. Dog er ugifte samlevende tilsvarende omfattet af reglerne om ægtefælleudlæg. Betingelserne herfor, er blot, at der er oprettet et udvidet samlevertestamente, hvoraf det følger, at reglen finder anvendelse for parterne.

 

Arven efter længstlevende

Såfremt længstlevende udtager det samlede dødsbo, bliver der ikke i forbindelse med dødsboskiftet fordelt arv efter den førstafdøde. Dette indebærer dog ikke, at der aldrig bliver udbetalt arv efter denne, idet arvens udbetaling blot fremrykkes til det tidspunkt, hvor længstlevende ægtefælle – i jeres tilfælde din kones stedmor - afgår ved døden.

Ved længstlevendes dødsfald fordeles dødsboet således mellem dennes og førstafdødes familie i medfør af Arvelovens regler. Dette følger af reglerne om svogerskabsarv, hvorefter arven efter længstlevende fordeles lige med halvdelen til dennes livsarvinger og halvdelen til den afdødes livsarvinger.

Begrebet livsarvinger relaterer sig til ægtefællernes børn, børnebørn, osv. i nedadgående linje. Såfremt den ene af ægtefællerne ikke efterlader sig livsarvinger, fordeles dennes halvdel til de øvrige arvinger. De forskellige muligheder for fordelingen af længstlevende ægtefælles arv fremgår af arvelovens § 16.

Den ovenfor anførte fordeling gælder imidlertid ikke i de tilfælde, hvor den længstlevende:

1. har indgået ægteskab,
2. efter den førstafdøde ægtefælles død har arvet en samlever efter et udvidet samlevertestamente,

eller

    3. efterlader sig en samlever, der har arveret efter et udvidet samlevertestamente

 

I jeres situation, vil dette således indebære, at arven efter din kones stedmor fordeles med halvdelen til din kone og hendes søskende, mens den resterende halvdel af dødsboet fordeles mellem stedmorens egne børn.

Har længstlevende eksempelvis indgået nyt ægteskab, tilfalder hele boet efter længstlevende dennes arvinger, medens førsteafdødes arvinger intet arver. I situation 2 og 3 tilfalder hele boet efter længstlevende således samleveren.

På trods af ovenstående regler om fordelingen af længstlevendes arv, er der en undtagelse i arveloven, der indebærer dét, at denne person, på trods af disse bestemmelser, stadig vil have mulighed for at råde over hele boet ved testamente. Så selvom reglerne er oplistet på en sådan måde, hvorved din kone og hendes søskende højst sandsynligt ville få del af arven, så vil din kones stedmor altså stadig kunne fravige dette udgangspunkt og testere på anden vis.

Jeg håber, at ovenstående besvarede dit spørgsmål. Såfremt du har yderligere spørgsmål eller behov for anden hjælp, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte KROMANN advokatfirma for yderligere rådgivning.

Du kan læse flere brevkasseindlæg om familie- og arveretlige problemstillinger på min hjemmeside: www.advokatkromann.dk/brevkassen/.

Med venlig hilsen

 

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk