Hvad er boafgift, og hvor stor er den?
Kære Monica Kromann
Jeg skriver til dig, da jeg har et spørgsmål vedrørende arv.
Sagen er den, at jeg har en meget syg kone, og vi tænker ikke, hun har længe igen. Derfor har jeg forsøgt at sætte mig ind i arvelovens regler, men jeg synes, det til tider kan være lidt svært.
Jeg er bl.a. faldet over ordet ”boafgift”, og i forlængelse heraf har jeg set, at størrelsen på denne kan være forskellig fra person til person.
Hvad er boafgift helt præcist, og hvad er det, der afgør, hvor meget man skal betale?
Jeg håber, du kan besvare mit spørgsmål.
Med venlig hilsen,
Torben
Svar:
Kære Torben,
Tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.
Når en person dør, udgør alle værdier personen efterlader sig et dødsbo. Ud af det dødsbo skal en procentdel betales til staten. Dette kaldes boafgift.
Boafgiften – også omtalt arveafgift – skal som udgangspunkt betales af hele det beløb, som falder i arv efter afdøde. Dog er der visse ting, der er undtaget fra afgiftspligten. Dette gælder eksempelvis løbende skattepligtige ydelser som pensions- eller forsikringsordninger, som udløses af dødsfaldet.
Hvor meget, der skal betales i boafgift, afgøres ud fra hvor meget afdøde har efterladt sig, og til hvem arven skal udbetales.
Af boets samlede værdi kan fratrækkes et bundfradrag, som kan friholdes en del af boafgiften. Bundfradraget reguleres årligt og er i 2022 pålydende kr. 312.500. Hvis dødsboet overstiger bundfradraget, skal der alene betales afgift af den del af boet, som overstiger bundfradraget.
Bundfradraget er pr. person, hvilket vil sige, at i det tilfælde, man ender med at sidde i uskiftet bo, så vil der – når det uskiftede bo skal skiftes – kunne friholdes et beløb på 2 x 312.500 kr. fra det samlede uskiftede bo.
Størrelsen af boafgiften afhænger som nævnt af arvingernes relation til afdøde. Arvingerne kan opdeles i tre forskellige ”boafgiftsklasser”.
Den første ”boafgiftsklasse” udgøres af ægtefæller og registrerede partnere. Disse er fritaget fra at betale boafgift. Velgørende organisationer skal heller ikke betale boafgift.
I den næste ”boafgiftsklasse” finder man afdødes børn, forældre, mv. Disse personer skal betale en ”basisafgift” på 15%. Denne gruppe omfatter blandt andet:
- Afdødes børn, børnebørn, oldebørn osv. Stedbørn og deres afkom, samt børns og stedbørns ægtefæller er også omfattet.
- Afdødes samlever, såfremt de har boet sammen i mindst 2 år, eller hvis de har, har haft eller venter børn sammen.
- Afdødes forældre.
- Fraseparerede og fraskilte ægtefæller.
- Plejebørn, som har haft bopæl hos afdøde i mindst 5 sammenhængende år.
Såfremt boet er mindre end bundfradraget, skal denne afgiftsklasse ikke betale boafgift.
Den sidste ”boafgiftsklasse” omfatter alle arvinger, som ikke er omfattet af de to øvrige klasser. Disse personer kan eksempelvis være afdødes søskende eller bedsteforældre. De skal betale en boafgift på 15% efter bundfradraget, samt yderligere 25% i tillægsafgift. Denne tillægsafgift skal betales af hele arven, dog fratrukket de 15 % i boafgift. Den samlede afgift bliver således omtrent 36,25 %. I denne afgiftsklasse, vil tillægsafgiften på de 25% stadig skulle betales, også selvom boet er mindre end bundfradraget.
Jeg håber ovenstående besvarede dit spørgsmål. Såfremt du har yderligere spørgsmål eller har brug for rådgivning om boafgift, er du velkommen til at kontakte KROMANN advokatfirma.
Det er muligt at læse flere af mine brevkasseindlæg om familie – og arveretlige emner på min hjemmeside: www.advokatkromann.dk/brevkassen/.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)
