Hvordan giver man arveafkald?
Jeg står i den situation, at mit firma er på randen til konkurs, og jeg højest sandsynlig vil få en stor gæld som følge heraf. Jeg går derfor og overvejer, om jeg skal give arveafkald på arven fra min mor, således at hendes penge, ikke ender med at betale for min gæld, og at mine børn i stedet kan få glæde af min arv.
Jeg har derfor lige et par spørgsmål i den forbindelse, som jeg håber du kan svare på. Hvordan afgiver man et arveafkald – er der nogle krav hertil? Kan mine kreditorer kræve at jeg ikke giver afkald, så arven kan tilfalde dem? Vil min del af arven automatisk tilfalde mine børn eller vil de gå til mine søskende? Er det muligt at annullere eller trække et arveafkald tilbage, hvis jeg ender med at få afbetalt min gæld, inden jeg skal arve min mor?
Med venlig hilsen
Kim
Svar:
Kære Kim
Tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.
Udgangspunktet er at en arving kan give afkald på enten hele eller dele af sin fremtidige arv. Arveafkald kan enten gives på forventet arv, hvilket betyder før arveladers død eller på falden arv, hvilket betyder efter arveladers død.
Der er ingen formkrav til arveafkald ud over, at det skal meddeleles arveladeren. Det vil dog altid være en god idé, af bevismæssige grunde, at udfærdige en skriftlig arveafkaldserklæring, men der er ikke noget krav om at et arveafkald skal registreres.
Med hensyn til kreditorer, er det afgørende om et arveafkald gives på forventet eller forfalden arv. En kreditor kan som udgangspunkt ikke anfægte et arveafkald der gives på forventet arv, hvorfor konkursboet ikke vil kunne omstøde eller tilsidesætte et sådant afkald. Dette er anerledes for så vidt angår falden arv, som i vid udstrækning kan anfægtes. I dit tilfælde, hvor din mor fortsat lever, vil kreditorerne således ikke kunne anfægte dit arveafkald, og de vil således ikke kunne kræve at du ikke afgiver et sådan afkald.
Når man afgiver et arveafkald, vil den del af arven som skulle være tilfaldet den der afgiver afkaldet, gå til dennes livsarvinger, såfremt man ved afkaldet har forbeholdt sig disses arveret. Dette gøres for eksempel ved at præcisere at afkaldet er personligt, så det klart fremgår, at den arv man giver afkald på, skal tilfalde ens livsarvinger. Er dette ikke tilfældet eller har pågældende ingen livsarvinger, vil arven tilfalde de øvrige arvinger, for eksempel søskende.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at et arveafkald ikke bør gives betinget, da det kan medføre at arvingerne skal betale dobbeltafgift af arven. Det vil sige, at man for eksempel ikke kan afgive arveafkaldet til fordel for sine børn og samtidig gør afkaldet betinget, ved at bestemme at denne arv skal være børnenes særeje. I disse tilfælde, vil arven betragtes som en gave fra afkaldsgiver til arvingerne, hvilket vil medføre at arvingerne ud over boafgiften også skal betale en gaveafgift, og således ender med at betale afgift af arven to gange. Da du har børn, vil den del, som du skulle have arvet fra din mor, automatisk gå til dine børn, så længe du gør det klart, at der er tale om et personligt afkald.
Du kan ikke på egen hånd tilbagekalde eller annullere dit arveafkald. Det er derfor en god idé at tænke sig ekstra godt om, inden man vælger at afgive et sådant afkald. Arvelader kan derimod vælge at annullere dit arveafkald, så du arver alligevel. Der er – ligesom ved afgivelse af afkaldet – ingen formkrav til en sådan annullering af arveafkaldet, og dette kan gøres blot ved at rive arveafkaldserklæringen i stykker. Hvis du vælger at afgive et arveafkald over for din mor, og det senere hen viser sig, at du har fået afbetalt din gæld, og dermed ikke længere ønsker det, er det således op til din mor, om hun mener, at arveafkaldet bør annulleres, eller om det fortsat bør være gældende.
Jeg håber ovenstående besvarede dit spørgsmål. Det er muligt at læse flere brevkasseindlæg på min hjemmeside: www.advokatkromann.dk/brevkassen/, hvor jeg har forfattet flere indlæg om netop dette spørgsmål.
Med venlig hilsen,
Monica Kromann
Advokat (H)
;
