Kan man sidde i uskiftet bo med særbørn, og hvordan fordeles arven?

Svar:

Kære Grete

Tak for dine spørgsmål til min juridiske brevkasse. 

Du stiller to gode spørgsmål, som jeg vil besvare hver for sig.

Kan længstlevende sidde i uskiftet bo?

Det er et meget relevant spørgsmål du her stiller, idet mulighederne for at sidde i uskiftet bo i afgørende grad afhænger af, hvorvidt der er tale om fællesbørn eller særbørn.

Mens den længstlevende ægtefælle i udgangspunktet har ret til at sidde i uskiftet bo med fællesbørn, er reglerne anderledes når førsteafdøde efterlader sig særbørn.

Førsteafdødes særbørn har som udgangspunkt krav på at boet bliver skiftet, hvorefter der i forbindelse med førsteafdødes død, skal udredes arv til dennes særbørn. 

Der er dog alene tale om en ret og ikke en tvang til at modtage arv, hvorfor førsteafdødes særbørn kan vælge at samtykke til, at længstlevende sidder i uskiftet bo med disse.

Det er anbefalelsesværdigt at samtykket afgives skriftligt, så der er klarhed over og dokumentation for aftalen.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at uskiftet bo alene vedrører de aktiver der efter førsteafdødes død udgør dennes delingsformue. Modsat kan man ikke sidde i uskiftet bo med førsteafdødes særeje, hvorfor dette skal skiftes ved førsteafdødes død.

Det kan derfor tilrådes at søge advokat, såfremt man tidligere har oprettet en ægtepagt om særeje, men nu ønsker at længstlevende skal sidde i uskiftet bo i videst muligt omfang. 

Hvordan bliver den endelige arv fordelt mellem vores særbørn?

Jeg vælger ved besvarelsen at tage udgangspunkt i, at længstlevende har siddet i uskiftet bo med egne børn og førsteafdødes særbørn.

En ægtefælles særbørn er ikke legale arvinger til den anden ægtefælle. Det vil sige, at længstlevendes særbørn intet arver i forbindelse med førsteafdødes død, medmindre de er begunstiget i dennes testamente.

Det uskiftede bo kan ophøre på baggrund af flere forhold, bl.a. kan længstlevende vælge at skifte i levende live, såvel som længstlevende kan blive pålagt at skifte, såfremt denne ikke har rådet over det uskiftede bo på en forsvarlig måde.

Mest almindeligt er det dog, at det uskiftede bo skiftes i forbindelse med længstlevendes død.

Uanset af hvilken årsag det uskiftede bo skiftes, fordeles arven mellem førsteafdødes særbørn og længstlevendes særbørn ud fra forholdene på tidspunktet for skiftet.

Det er vigtigt at hæfte sig ved, at fordelingen sker efter forholdene på skiftetidspunktet, hvorfor alt hvad længstlevende erhverver efter førsteafdødes død i udgangspunktet indgår i delingen.

Dette indebær f.eks., at såfremt længstlevende efter førsteafdødes død arver eller modtager en gave, indgår disse i delingen med førsteafdødes særbørn ved skiftet af det uskiftede bo. Dette kan dog undgås ved, at gaven eller arven gøres til længstlevendes særeje af gavegiveren, eller af den som længstlevende arver.

Såfremt længstlevende modtager en gave, arv, eller lignende som ikke er gjort til særeje, men som længstlevende ikke ønsker skal indgå i delingen med førsteafdødes børn, skal længstlevende anmode om at boet skiftes, inden for 3 måneder efter at gaven er givet eller arven er faldet.

Et andet forhold der er værd at være opmærksom på er, at førsteafdødes særbørn kun er arveberettigede såfremt de er levende på det tidspunkt, hvor det uskiftede bo skiftes.

Det bør derfor overvejes, hvorvidt man, i forbindelse med at førsteafdødes særbørn giver samtykke til at længstlevende kan sidde i uskiftet bo, skal begunstige ægtefæller eller børn til førsteafdødes særbørn, i længstlevendes testamente.

Som I kan se spiller flere forhold i ved fordelingen af det uskiftede bo.

I jeres tilfælde vil det dog være sådan, at såfremt I alene har formuefællesskab mellem jer og ingen af jer har oprettet testamente, fordeles arven ligeligt mellem jeres 5 særbørn, når det uskiftet bo skiftes ud fra forholdene på pågældende tidspunkt, såfremt alle 5 særbørn overlever den af jer der bliver længstlevende.

Jeg håber ovenstående har givet dig overblik over din retsstilling.

;