Svar:

Kære Michael

Tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.

Jeg skal først og fremmest informere dig om, at det faktum, at du måske er den biologiske far til din ekskærestes datter ikke medfører nogen form for pligt eller anden retlig tilknytning til datteren. Dette skyldes, at det kun er det juridiske faderskab, som medfører en række retsvirkninger, som eksempelvis forsørgelsespligt og gensidig arveret efter arveloven. Da din ekskærestes tidligere samlever er den juridiske far til din mulige datter, vil hun altså ikke automatisk arve efter dig. Såfremt der bliver foretaget en dna-test, og resultatet er, at du faktisk er den biologiske far, så vil dette heller ikke etablere noget arveretligt forhold mellem dig og din datter.

Når det kommer til arv, så skal der tages hensyn til eventuel tvangsarv. Tvangsarv skal forstås, som værende en andel af din formue, som dine livsarvinger og ægtefælle har ret til, og som du derfor ikke kan testere over. Tvangsarven udgør ¼. Da du hverken har børn eller ægtefælle, og dermed ikke har nogen tvangsarvinger, vil du kunne testere frit over hele din formue.

Såfremt du ikke opretter et testamente, vil arven fordeles efter arvelovens regler. Dette medfører, at arven først vil tilfalde dine forældre. Da du udelukkende har din mor tilbage, så vil dine søskende træde i din fars sted og arve hans andel. Hvis din mor er gået bort, når arven efter dig skal fordeles, så arver dine to søskende, eller dine søskendes børn, hvis dine søskende er gået bort. Er der ingen af disse, arver først dine bedsteforældre, og herefter deres børn. Hvis ikke du efterlader dig nogle af overstående arvinger, vil arven tilfalde staten. Derfor er det nødvendigt, at du opretter et testamente, såfremt du ønsker, at din mulige datter arver hele din formue.

Det skal bemærkes, at hvis du i fremtiden gifter dig, vil din ægtefælles krav på tvangsarv afskære dig fra, at testere hele din formue til din mulige datter. I dit tilfælde, hvor du ikke har nogle legale børn, vil det betyde, at din ægtefælle har krav på ¼ af din samlede formue, hvorfor du stadig vil kunne testere de resterende ¾ af din formue til din mulige datter.

Boafgift er en afgift til staten, som skal betales af arven. Der findes tre forskellige arveafgiftssatser. Den første er 0%, da der ikke skal betales boafgift af arven til ægtefæller og registrerede partnere. Dernæst er der 15%, hvilket skal betales af den del af arven der overstiger 333.100 kr. (2024-sats), som den nærmeste familie arver. Den sidste arveafgiftssats er på 36,25%, som betales af arv der tilfalder alle andre end de personer, som er nævnt under de første to afgiftssatser. Her medfører manglen på et juridisk faderskab i din situation, at det er arveafgiften på 36,25%, der anvendes, hvis arven tilfalder din mulige datter.

Jeg håber, at ovenstående besvarede dit spørgsmål. Hvis du ønsker yderligere rådgivning eller hjælp til at oprette et testamente, er du naturligvis velkommen til at kontakte KROMANN advokatfirma på telefonnummer 86 18 11 02 eller på mail: kontakt@advokatkromann.dk.

Du kan læse flere brevkasseindlæg om familie- og arveretlige problemstillinger på min hjemmeside:

www.advokatkromann.dk/brevkasse.

Med venlig hilsen

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk