Lesbisk mor og bøssefar er i tvivl om, hvordan deres fælles barn kan arve
Kære Monica Kromann
Jeg har et spørgsmål til din brevkasse. Spørgsmålet drejer sig om arveforhold mv. ved stiftelse af familie på alternativ vis.
Jeg er gravid med min ven, Søren, som er homoseksuel. Søren bor sammen med sin kæreste Martin, de har boet sammen i 1,5 år, men er ikke gift. Jeg er single og bor alene.
Mit spørgsmål er: Hvordan er jeg, Søren og vores kommende barn stillet, hvis en af os skulle dø eller blive invalideret? Og bør vi skrive et testamente?
Søren bor i Martins andelslejlighed. Søren ejer et kolonihavehus. Jeg ejer min egen andelslejlighed. Ingen af os har skrevet testamente.
Hvad sker der, hvis Søren eller jeg dør, efter barnet er født, hvem arver vores respektive boliger samt ejendele?
Og hvis jeg skulle dø, har mine forældre så nogen rettigheder ifht. samvær med barnet, eller er det 100% Søren, der beslutter det?
Hvis barnet arver, hvem administrerer så arven, indtil barnet er myndig?
Med venlig hilsen
Den kommende mor
Svar:
Kære kommende mor
Først og fremmest tillykke med jeres kommende barn.
Det er altid min anbefaling, at man i forbindelse med, at man stifter familie overvejer, hvordan man er stillet ved f.eks. samlivsophævelse, skilsmisse, alvorlig sygdom eller død, både hvis man er samlevende, ægtefæller, forældre mv., fordi det kan have stor økonomisk betydning for de efterladte.
Det følger af Arvelovens § 1, at en arveladers nærmeste slægtsarvinger er dennes børn. Derfor vil jeres kommende barn også være jeres nærmeste arving, og som udgangspunkt være berettiget til den fulde arv, medmindre I hver især opretter et testamente.
Hvis jeres barn ikke er myndig, når arven skal udbetales, og barnet arver mere end 75.000 kr., skal beløbet anbringes i en godkendt forvaltningsafdeling og kan som altovervejende hovedregel ikke hæves/bruges før jeres barn bliver myndig og dermed selv får råderet.
Børn (livsarvinger) har lige som ægtefæller status som tvangsarvinger, hvilket betyder, at man ikke kan fratage dem arveretten ved et testamente. Tvangsarven er en fjerdedel af det, afdøde efterlader sig, og arvelader kan ved hjælp af et testamente selv bestemme, hvordan den resterende trefjerdedele af arven skal fordeles.
Arveloven bestemmer derimod at uanset hvor længe man som ugift samlevende har boet sammen, så opnår man ikke af den grund arveret efter hinanden. Derfor skal man i tilfælde, hvor man ønsker, at en samlever skal være arving, oprette et testamente. Såfremt man har været samlevende på fælles bopæl i 2 år, er det muligt at oprette et såkaldt udvidet samlevertestamente, hvor man kan begunstige hinanden i samme udstrækning, som hvis man var gift med fuldstændigt særeje.
Man bør derfor overveje at oprette et testamente, såfremt man ønsker en anden fordeling end den som Arveloven foreskriver, herunder begunstige en samlever.
Såfremt I afgår ved døden, før barnet er født og barnet ikke overlever fødslen, vil arven tilfalde 2. arveklasse, det vil i første række sige til arveladerens forældre, fordi der ikke efterlades arvinger i 1. arveklasse, jf. Arvelovens § 2. Forældrene er arvinger hver for sig, hvorfor arven deles ligeligt mellem forældrene. Er en af forældrene døde, træder børn i den pågældendes sted, dvs. eventuelle søskende. Hvis en af forældrene ikke efterlader sig børn, går andelen til den anden forælder eller dennes børn, der således arver det hele.
Hvis en af jer derimod afgår ved døden før jeres barn bliver født, men jeres barn bliver levende født, vil jeres barn arve hele arven efter den pågældende, jf. Arvelovens § 1.
For så vidt angår dit spørgsmål omkring samværsrettigheder for dine forældre, fremgår det af Forældreansvarslovens § 20, at Statsforvaltningen kan fastsætte samvær med barnets nærmeste pårørende, som barnet er knyttet til, hvis en eller begge forældre er døde. Det er imidlertid ikke alle barnets nærmeste pårørende, der kan søge om samvær, idet samværet forudsætter en allerede eksisterende tilknytning, som vurderes at være bedst for barnet at bevare.
Det er tillige muligt at oprette et såkaldt børnetestamente, dvs. en erklæring om, hvem man mener, der skal have forældremyndigheden i tilfælde af død. Hvis man har fælles forældremyndighed, vil den længstlevende forælder automatisk får forældremyndigheden alene, men kommer man f.eks. ud for den samme ulykke, er det vigtigt at have tilkendegivet, hvem man anser for bedst egnede til at stå for barnets videre opvækst.
Såfremt man har fælles forældremyndighed og ikke bor sammen, kan en anden end den længstlevende anmode om at få tillagt forældremyndigheden. Denne anmodning imødekommes kun, hvis hensynet til barnet taler herfor. I en sådan situation vil et børnetestamente tillige tillægges vægt.
Jeg håber, at ovenstående har givet dig et overblik over de pågældende regler, og jeg ønsker dig held og lykke med jeres kommende barn.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)
;
