Ligelig fordeling af arven til børnene?
Kære Monica Kromann
Min mand og jeg er gift, og vi har formuefællesskab i vores ægteskab. Vi har hver især to særbørn fra tidligere forhold. Min mand og jeg ønsker at oprette et testamente, hvori vi vil sikre hinanden mest muligt, således at den af os, som måtte blive længstlevende, skal arve mest muligt efter førstafdøde. Vi er i den forbindelse kommet til at tænke på, at førstafdødes arvinger på denne måde kun vil arve deres tvangsarv, mens længstlevendes arvinger vil arve resten. Vi håber derfor, at du I din juridiske brevkasse vil besvare vores spørgsmål, som lyder: ”Er det muligt at sikre en ligelig fordeling af arven til vore børn?”.
Med venlig hilsen
Forældrene
Svar:
Kære Forælder
Tak for jeres spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.
Visse testamenter og faktisk også Arveloven kan føre til en skævdeling af arven, når ægtefæller har særbørn.
Det følger af Arvelovens § 9, stk. 1, at førstafdødes ægtefælle arver halvdelen af førstafdødes formue, når førstafdøde efterlader sig livsarvinger. Hvis I for eksempel har en samlet fællesformue på kr. 1.200.000,-, vil en fordeling efter Arvelovens regler føre til, at førstafdødes to livsarvinger hver arver kr. 150.000,- efter førstafdøde, mens længstlevende modtager kr. 900.000,-. Er denne formue i behold ved længstlevendes død, arver længstlevendes to livsarvinger hver kr. 450.000,-.
Vælger I at oprette et testamente, således at længstlevende skal arve mest muligt efter førstafdøde, og hvor børnene skal have mindst muligt, bliver skævdelingen endnu større, idet længstlevende får 15/16 af fællesformuen, mens førstafdødes livsarvinger arver 1/16. Førstafdødes to livsarvinger hver arver kr. 37.500,- efter førstafdøde, mens længstlevende modtager kr. 1.125.000,-. Er denne formue i behold ved længstlevendes død, arver længstlevendes to livsarvinger hver kr. 562.500,-.
Ovenstående skævdeling opstår dog ikke, hvis længstlevende ægtefælle hensidder i uskiftet bo til sin død. Dette kan dog kun ske med samtykke fra førstafdødes livsarvinger.
Hvis I ønsker at sikre en ligelig fordeling af arven til jeres særbørn, kan I oprette et gensidigt testamente til fordel for hinanden med ligedelingen af arven mellem jeres børn ved længstlevendes død. Opretter I sådan et testamente, anføres det i testamentet, at det er jeres ønske, at den af jer, som måtte blive længstlevende, skal kunne hensidde i udskiftet bo med førstafdødes livsarvinger, således at I anmoder førstafdødes livsarvinger om at meddele samtykke til, at længstlevende kan hensidde i uskiftet bo. Hvis længstlevende i levende live skifter med en eller flere af førstafdødes livsarvinger, testerer I mest muligt til den længstlevende.
Dette testamente kan indeholde bestemmelser, der sikrer en ligelig fordeling af arven ved længstlevendes død, uanset om længstlevende sidder i uskiftet bo til sin død, idet dette reguleres af testamentet. Det har ingen betydning, hvem af jer, der bliver længstlevende. Oprettes sådan et testamente vil særbørnene hver arve 1/4 af det samlede fællesbo.
Jeg vil anbefale jer, at I. samtidig med oprettelse af testamentet, anmoder jeres særbørn om at underskrive forhåndssamtykkeerklæringer til, at længstlevende kan sidde i uskiftet bo, således at særbørnene allerede inden førstafdødes død giver samtykke til, at længstlevende kan hensidde i uskiftet bo.
Ønsker man ikke som i jeres tilfælde at sikre en fuldstændig ligelig fordeling af arven til sine særbørn, og har ægtefællerne ikke lige mange særbørn, kan man vælge at oprette et gensidigt testamente mellem ægtefæller med ligedeling efter gren ved længstlevendes død, således at arven fordeles med halvdelen til førstafdødes livsarvinger og halvdelen til længstlevendes livsarvinger.
Jeg håber, at dette var svar på jeres spørgsmål. Såfremt I ønsker yderligere vejledning eller ønsker at oprette et testamente, vil jeg råde jer til at kontakte en advokat med speciale i arveret.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)
;
