Skal min fars adopterede datter arve?

Kære Monica Kromann,

Tak for din brevkasse i Århus Onsdag, som jeg altid læser med stor interesse. Nu har jeg så et par spørgsmål til dig, som jeg håber, du vil besvare.

Min far og jeg overvejer at købe et hus sammen, hvor vi kan bo sammen i hans tredje alder. Min far er i 70’erne og pensioneret, og jeg er selv i fleksjob, så vi har ikke mange penge at gøre godt med. Men vi har dog en mindre opsparing, og banken er villig til at yde os et lån til køb af hus.

Vores tanke er, at jeg skal arve min fars andel af huset, når han en dag går bort. Men jeg har en halvsøster, som min far adopterede, da han blev gift med min mor, og jeg er derfor bekymret for, hvordan arven efter min far skal fordeles.

Kan det passe, at min halvsøster arver på lige fod med mig? Hvis ja, hvordan kan vi da sikre os, at jeg arver hans andel af huset, når han går bort?

Med venlig hilsen

Læseren

Svar:

Kære Læser,

Tak for din henvendelse og gode spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende.

Reglerne vedrørende arv, herunder hvem der rettelig er arving i boet og arvens fordeling, fremgår af Arveloven.

Det følger af Arveloven, at arveladers nærmeste slægtsarvinger er dennes børn, og at disse arver lige. Er et af børnene afgået ved døden før arveladeren, træder dennes børn i stedet, og arven deles ligeligt mellem disse. Efterlader arvelader sig en ægtefælle, vil ægtefællen arve den ene halvdel af arveladers formue, medens børnene vil arve den anden halvdel. Det vil med andre ord sige, at arveladers børn arver hele dennes formue, hvis denne ikke efterlader sig en ægtefælle.

Børn omfatter børn født inden for såvel som uden for ægteskab samt adoptivbørn, men derimod ikke den anden ægtefælles særbørn. Arveloven sidestiller således som udgangspunkt adoptivbørn med biologiske børn i arvemæssig henseende, medmindre at andet følger af Adoptionsloven. Hvorvidt andet følger af Adoptionsloven afhænger af adoptionstidspunktet, og om der eksempelvis er taget et såkaldt arveretsforbehold. Er adoptionen sket efter 1972 vil din halvsøster dog være sidestillet med dig i arvemæssig henseende, hvilket lægges til grund i det følgende.

Du og din halvsøster kan hver især for jeres arvelod overtage boets aktiver, eksempelvis fast ejendom, til vurderingsbeløbet. Hvis I begge ønsker at udtage samme aktiv, afgøres dette dog ved lodtrækning. I nærværende tilfælde, hvor den faste ejendom vil være i sameje med din far, vil du dog almindeligvis have fortrinsret til at overtage aktivet. Overstiger aktivets værdi din arvelod, kan du overtage aktivet mod at betale det overskydende beløb til boet.

Ovenstående regler er dog i vidt omfang deklaratoriske, hvilket vil sige, at de alene finder anvendelse, såfremt andet ikke er bestemt, eksempelvis ved et testamente. Er der oprettet et gyldigt testamente, er udgangspunktet, at arven skal fordeles i overensstemmelse med de testamentariske dispositioner. Uanset en høj grad af dispositionsfrihed i et testamente, kan din far dog ikke hermed helt undgå, at der skal udredes arv til din halvsøster.

Din far kan dog imidlertid bestemme, at din halvsøster alene skal have sin tvangsarv. Tvangsarven udgør 1/4 af arven efter din far, og i nærværende tilfælde vil din halvsøsters arvelod således udgøre 1/8 af arven efter din far. Din far kan samtidig bestemme, at din halvsøsters arv skal udbetales kontant.

Ved at oprette et testamente kan din far således i høj grad begrænse din halvsøsters arvelod, og dermed sikre dig mest muligt- herunder at du arver hans ideelle andel af ejendommen.

Under hensyntagen til din fars høje alder, vil jeg stærkt anbefale, at testamentet udarbejdes og underskrives for en notar, således at der ikke efterfølgende opstår tvivl om, hvorvidt din far kunne handle fornuftsmæssigt ved testamentets oprettelse. Jeg vil ligeledes anbefale, at I søger juridisk bistand ved testamentets udarbejdelse, således at dette får indhold i overensstemmelse med din fars ønsker.

Jeg håber, at ovenstående har besvaret dine spørgsmål, og jeg ønsker jer held og lykke i det videre forløb.

Med venlig hilsen

 

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk

 

Advokat Monica Kromann

KROMANNs juridiske brevkasse

Ønsker du svar på et spørgsmål, der må offentliggøres i juridisk brevkasse, eventuelt i anonymiseret form?

Send dit spørgsmål til kontakt@advokatkromann.dk så vil svaret muligvis blive bragt i den efterfølgende uge. 

Du finder svar på alle publicerede og stillede spørgsmål her i brevkassen.

Vær opmærksom på, at svarene i brevkassen ikke kan erstatte juridisk rådgivning. Læs mere om det ved at klikke her.

God fornøjelse med læsningen!

Kontakt
KROMANN advokatfirma

Ring 8618 1102 eller udfyld formularen herunder, hvis du ønsker at blive kontaktet af en af vores advokater

Tak for din henvendelse.

Vi kontakter dig hurtigst muligt.

Der skete desværre en fejl under afsendelse af din besked.

Du er velkommen til at ringe på 8618 1102 eller sende en mail til KROMANN advokatfirma i stedet