Testamentsformer
Kære Monica.
Jeg overvejer at oprette et testamente, men er en smule usikker på reglerne herfor. Kollegaer har fortalt mig, at der er flere måder, man kan oprette et testamente på. Er der en metode, der er den bedste og kan man bare selv lave et testamente, eller skal man have hjælp af en advokat? Jeg er hverken gift eller har børn, så det er ikke et super kompliceret testamentet, jeg skal have sammensat, men det skal selvfølgelig ikke vise sig efter min død, at testamentet er ugyldigt. Jeg håber, at du kan hjælpe.
Med venlig hilsen
John
Svar:
Kære John.
Tak for din e-mail og dit udemærkede spørgsmål. Der er ganske rigtig flere måder at oprette et gyldigt testamente på, og der er som sådan ikke noget i vejen for, at man kan gøre dette selv. Ved oprettelsen af et testamente er der dog en række formkrav, der skal opfyldes, hvilken tjener som bevis for, at testamentet er ægte og forståeligt, samt at testamentet er endeligt og altså ikke blot et udkast. Formkravene har desuden det formål at gøre den testerende person bevidst om vigtigheden af de foretagne dispositioner. De almindelige testamentsformer er notartestamenter og skriftlige vidnetestamenter, der fremgår af arvelovens § 63 og § 64.
Ønsker du at oprette et af ovenstående testamenter, skal du være opmærksom på, at testamentet skal være skriftligt, samt at du personligt skal underskrive testamentet for en notar eller to vidner. Heraf navnene notar- og vidnetestamenter. I tilfælde af at afgivelse af underskrift ikke er mulig, skal du i stedet vedkende testamentet for notaren eller vidnerne.
Et notartestamente underskrives under overværelse af notaren. Der er notarer tilknyttet din lokale byret, og du kan finde kontaktoplysningerne på www.domstol.dk. Notarens opgave er at sikre dokumentation for tid og sted for oprettelsen af testamentet og underskriverens identitet, hvorfor du skal medbringe billedlegitimation. Notaren skal tillige sikre, at du som underskriver har evnen til at handle fornuftsmæssigt.
Et vidnetestamente skal underskrives i samtidig nærværelse af vidnerne, hvorfor begge vidnerne skal være til stede ved underskrivelsen. Herefter underskriver vidnerne straks testamentet. De nærmere instruktioner om, hvad vidnernes påtegning bør, og altså ikke skal, indeholde, kan findes i arvelovens § 64, stk. 5, nr. 1 – 4. Vidnerne behøver ikke være tilkaldt med særlig henblik på underskrivelsen af testamentet, men de skal dog være klar over, at det er oprettelsen af et testamente, som de bevidner. Vidnerne skal desuden være minimum 18 år gamle og må ikke, af en eller flere årsager, mangle forståelse for vidnebekræftelsens betydning.
I din situation vil du kunne benytte dig af en af ovenstående testamentsformer. Der findes også ekstraordinære testamenter, eller såkaldte nødtestamenter, som dog kun kan benyttes, hvis det ikke er muligt, inden for kort tid, at oprette et af ovenstående ordinære testamenter. Eftersom du har skrevet til undertegnede, går jeg ikke ud fra, at dette er tilfældet. Det er nu også blevet muligt at lave testamentariske bestemmelser om indbo i et såkaldt indbotestamente, hvilket blot er en dateret og underskrevet erklæring med bestemmelse om, hvem der skal arve sædvanligt indbo.
Uanset muligheden for selv at oprette et testamente, vil jeg dog anbefale dig, at du tager kontakt til en advokat i forbindelse med oprettelsen af dit testamente. Dette vil sikre, at testamentet bestemmelser har virkning efter hensigten, ligesom advokaten sikrer, at de ovennævnte formkrav er opfyldt. Det er ikke altid muligt på forhånd at fastslå, om et testamente bliver enkelt eller kompliceret, hvorfor professionel rådgivning anbefales ved oprettelsen af noget så vigtigt som et testamente. Herefter vil det være lettere for dig selv at stå for eventuelle senere ændringer.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)
