Kan vi få vores købte møbler udleveret af konkursboet?
Kære Monica Kromann,
Min kæreste og jeg er for nyligt flyttet sammen, og vi var i denne forbindelse i en møbelforretning og købe møbler til vores nye lejlighed. Vi købte blandt andet et sofabord og et TV-bord, som vi betalte for med det samme, og fik at vide, at vi kunne afhente dem ca. to uger senere. Vi syntes, at det var længe at vente, men blev enige om, at vente tålmodigt på møblerne. Vi hørte imidlertid aldrig fra møbelforretningen efter de to uger, og tog derfor selv kontakt til dem, og fik at vide, de var gået konkurs. Nu kan vi forstå, at det slet ikke er sikkert, at vi kan få vores møbler udleveret – også selvom at vi allerede har betalt for dem – men at vi heller ikke kan få vores penge tilbage.
Vi er begge studerende, og har i forvejen ikke mange penge at gøre godt med, og mener selvfølgelig ikke, at det kan være rigtigt, at de nægter at udlevere møblerne, og heller ikke vil refundere det, som vi allerede har betalt.
Kan de virkelig tillade sig bare at afvise os sådan? Hvad er vores rettigheder og muligheder? Vi håber, at du har lyst til at hjælpe os.
Med venlig hilsen
Kæresteparret
Svar:
Kære Kærestepar,
Tillykke med jeres nye lejlighed, og mange tak for jeres e-mail og jeres gode spørgsmål, som jeg naturligvis vil hjælpe med at besvare.
Der er mange ting, der spiller ind ved afgørelsen af, om I kan kræve jeres varer udleveret af konkursboet. I har ikke skrevet nærmere om de enkelte borde og de nærmere omstændigheder ved købsaftalen, og jeg vil derfor i det følgende kort gennemgå konkursforløbet samt de generelle regler og muligheder for at få varer udleveret af et konkursbo, hvis man har forudbetalt for varen, men virksomheden erklæres konkurs inden udlevering.
Problemstillingen er desværre ikke ny, og er kun blevet større siden finanskrisens indtog i Danmark med rigtig mange danske virksomheders konkurs til følge - hvilket ikke så sjældent går ud over forbrugere.
Ofte vil en virksomhed, der ikke længere har et (rimeligt) overskud frivilligt blive afviklet og likvideret uden tab for kreditorer, som eksempelvis købere/forbrugere. Men til tider kan en virksomhed være i så alvorlig en økonomisk krise, at konkurs er den eneste løsning. Konkurs kan – og vil ofte – begæres af kreditorerne, men kan også begæres af selve virksomheden. Under konkursboets behandling fratages virksomheden rådigheden over aktiverne, og kan herefter ikke selv overdrage og sælge aktiver, tage imod betalinger eller lignende, men disse rettigheder tilkommer i stedet konkursboet. Formålet med en konkurs er således, at realisere virksomhedens aktiver, dvs. at afhænde alle aktiver, der på tidspunktet for konkursdekretets afsigelse tilhører virksomheden. Provenuet af denne realisering anvendes herefter af konkursboet til dækning af kreditorernes tilgodehavender efter et lighedsprincip. Dette lighedsprincip gælder dog kun delvist, idet der eksisterer en konkursorden i konkursloven, hvorefter visse grupper af kreditorer skal fyldestgøres forud for andre. Først når den ene gruppe af kreditorer er fyldestgjort, går man videre til næste gruppe.
Inden afhændelse af virksomhedens aktiver, skal konkursboet dog udlevere genstande, der tilhører tredjemand, ofte lånte og lejede genstande, men også eventuelle købte og forudbetalte genstande, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Det er en betingelse for, at få en forudbetalt vare udleveret af et konkursbo, at der er sket en individualisering, dvs. entydig identifikation, af varen. Her sondrer man typisk mellem specieskøb og genuskøb, som jeg kommer ind på straks.
Specieskøb er køb af løsøre, som er individuelt bestemte. Her kan aftalen kun opfyldes med netop den genstand, som aftalen vedrører. Det kan eksempelvis være et bestemt, originalt maleri, som der af gode grunde kun findes ét af. Men det kan også være køb af en bestemt, brugt bil hos en bilforhandler eller en brugt møbel i en møbelforretning. Eksempelvis kan genstanden være en udstillingsmodel, med eventuelle slidmærker eller skrammer, som på denne måde skiller sig ud fra andre møbler. I alle disse tilfælde forudsætter det, at det nærmere fremgår af aftalen, hvilken genstand, aftalen netop vedrører.
Er der tale om et forudbetalt specieskøb, er salgsgenstanden således individualiseret fra begyndelsen, og der opnås beskyttelse over sælgerens kreditorer, herunder et konkursbo, allerede fra aftalens indgåelse. I disse tilfælde giver det derfor sjældent anledning til vanskeligheder, at få/kræve genstanden udleveret af konkursboet.
Genuskøb er i købeloven defineret som køb af genstande, der er bestemt efter art, ofte såkaldte ”massevarer”. Det kan være en ny bog, ny bil eller ny møbel. I disse tilfælde kan sælgeren – som udgangspunkt – selv vælge én blandt flere genstande, der opfylder aftalens karakteristika af genstanden. Det vil typisk være tilfældet med ikke-specialfremstillede møbler købt i en møbelforretning. Der kan dog være omstændigheder, der gør at udgangspunktet fraviges, eksempelvis ved at der er sket efterfølgende, bindende udskillelse (individualisering) af genstanden, hvorefter aftalen alene kan opfyldes med denne bestemte genstand. Ved en bindende individualisering kræves - foruden udskillelse af genstanden - at udskillelsen har hjemmel i eksempelvis i aftalen, at udskillelsen er ordinær, og at køber har fået underretning om udskillelsen.
Hvis der er tale om bestillingskøb, dvs. genstande, som først skal fremstilles, er der ikke nødvendigvis et krav om, at køberen er blevet underrettet om udskillelsen. Det der er afgørende i bestillingskøb, er i stedet, at genstandene fremtræder på en sådan måde, at der ikke er tvivl om, at de er beregnet til køberen. Der skal altså ikke være forvekslingsrisiko.
Er der tale om genuskøb, hvor der ikke er sket en efterfølgende individualisering, betyder det, at I ikke kan kræve at få jeres borde udleveret eller pengene refunderet, men må nøjes med at anmelde jeres krav i konkursboet på lige fod med andre kreditorer. Som tidligere nævnt fyldestgøres kreditorerne i et konkursbo dog efter en rangorden, konkursordenen.
Efter konkursordenen fyldestgøres kravene i nedenstående rækkefølge:
Omkostninger ved konkursens indtræden, boets behandling og gæld som boet pådrager sig
Krav opstået i forsøg på at afværge konkursen
Lønmodtagerens krav på løn, godtgørelse eller erstatning fra arbejdsgiveren
Leverandørens krav på afgift på visse afgiftspligtige varer
Simple kreditorer tilgodehavender
Krav på renter påløbet efter at der er afsagt konkursdekret, bøder og gaveløfter
I denne henseende anses folk i jeres situation desværre som ”simple kreditorer”. Grunden til, at jeg skriver ”desværre”, er, at en virksomhed under konkurs ofte vil have større passiver (gæld) end aktiver (formue), og de simple kreditorer er placeret som anden sidste gruppe i konkursordenen, hvorfor der meget sjældent sker fuld dækning af de almindelige kreditorers tilgodehavender. Disse må i stedet lade sig nøjes med en dividende, altså en procentdel af deres tilgodehavende.
Et godt råd er derfor, at man ikke som forbruger forudbetaler for varer, hvis det kan undgås. Der kan selvfølgelig i visse situationer være krav om forudbetaling, men kan man undgå det, vil man stå meget bedre i tilfælde af en eventuel konkurs. Her kan konkursboet enten udlevere genstanden mod betaling eller hæve aftalen, og ofte vil konkursboet – som jo netop har til formål at realisere virksomhedens aktiver – vælge at udlevere genstanden mod betaling i overensstemmelse med aftalen.
Jeg håber, at ovenstående gennemgang har givet jer et overblik over jeres muligheder for at få bordene udleveret. Jeg vil ønske jer held og lykke fremover.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)
