Bryllup med formue
Kære Monica Kromann,
Min kæreste og jeg har været sammen i knap 3 år, og jeg har været så heldig, at han netop har friet til mig, så vi har et bryllup lige om hjørnet.
Vi er meget glade for hinanden og har det fantastisk sammen, og jeg vil selvfølgelig meget gerne giftes med ham, ligesom jeg altid har drømt om et stort bryllup. Men samtidig er jeg dog lidt nervøs ift. konsekvenserne af et ægteskab, og her tænker jeg på, at man skal dele sin formue, hvis man skulle risikere at blive skilt senere.
Nu har jeg læst lidt om ægtepagter på forskellige hjemmesider, og må indrømme, at jeg – om muligt - er blevet mere forvirret nu end, da jeg startede.
Kan du kort fortælle mig, om det overhovedet er en god idé med en ægtepagt, og evt. hvilken form, der kan anbefales?
Med venlig hilsen
Læseren
Svar:
Kære Læser,
Tak for din henvendelse og dine spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende.
Det er udgangspunktet efter gældende dansk ret, at der ved ægteskabets indgåelse opstår formuefællesskab mellem ægtefæller. Dette har den virkning, at ægtefællernes samlede nettoformue ligedeles ved skifte som følge af enten separation/skilsmisse eller død, medmindre andet er aftalt ved en ægtepagt. Hver ægtefælle vil således - som udgangspunkt - være berettiget til halvdelen af den samlede nettoformue. Den nærmere fordeling af formue og aktiver ved skifte i anledning af skilsmisse/separation sker i overensstemmelse med blandt andet retsvirkningsloven og ægtefælleskifteloven, og ægtefæller har mulighed for ved en såkaldt bodelingsaftale at bestemme den nærmere deling af fællesboet.
Retsvirkningslovens udgangspunkt om formuefællesskab kan dog, afhængigt af ægtefællernes formuer og ønsker, være uhensigtsmæssig, hvorfor loven giver mulighed for at fravige udgangspunktet ved oprettelse og tinglysning af en særejeægtepagt. Jeg vil altid anbefale en ægtepagt, når der er forskel på ægtefællernes respektive formuer. Både hvis den ene har en betydelig formue, men også hvis den ene part har betydelig gæld. Her er det vigtigt at huske, at der med ægtefællernes formue både tænkes på formuen ved ægteskabets indgåelse og senere erhvervelser som eksempelvis gave og arv. Ligedeling af formuen kan herudover sætte store krav til en eventuel likviditet, såfremt den overvejende del af formuen består af en fast ejendom eller virksomhed. Selvom at man næppe tænker på en skilsmisse, når man indleder et ægteskab, er det derfor alligevel en god idé at gøre sig nogle nærmere overvejelser om konsekvenserne heraf, såfremt dette senere – imod forventning - måtte blive udfaldet.
Der findes imidlertid en række forskellige særejeformer som ægtefæller kan vælge mellem, og der er mulighed for at kombinere flere af disse, og jeg kan derfor godt forstå forvirringen.
Fælles for alle særejeformer, som ægtefæller kan vælge er, at de skal oprettes ved en ægtepagt. En ægtepagt er principielt blot en aftale mellem ægtefæller vedrørende formueordningen, men der gælder dog formkrav hertil, og en ægtepagten skal således:
-
være skriftlig,
-
underskrives personligt af begge ægtefæller, og
Det er desværre ikke muligt entydigt at anbefale en bestemt særejeform, da dette i høj grad afhænger af blandt andet parternes formue, den økonomiske sammensætning af aktiverne og ikke mindst parternes ønsker. Det kan dog nævnes at særeje kan være både et såkaldt skilsmissesæreje eller et fuldstændigt særeje, og særejet kan tillige bestå af en kombination af disse to. Ydermere kan særejet være tidsbegrænset, knytte sig til en eller flere genstande eller brøkdele af formuen. Det er derfor en god idé at kontakte en advokat, således at fordele og ulemper ved de forskellige særejeformer kan gennemgås, og der kan oprettes en ægtepagt, der er i overensstemmelse med parternes konkrete ønsker og behov.
Jeg håber, at ovenstående har besvaret dine spørgsmål, og jeg ønsker jer held og lykke med det kommende bryllup.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)
