Det nye familieretlige system

Svar:

Kære Karina

Tak for dit spørgsmål til min brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.

Det er korrekt, at det nye Familieretshus, ved sin ikrafttræden mandag den 1. april 2019, erstatter Statsforvaltningen, som tidligere varetog familieretlige forhold. Jeg vil nedenfor overordnet redegøre for de væsentligste ændringer i forbindelse hermed.

Myndighederne i det nye system

Familieretshuset er en ny oprettet administrativ myndighed, der skal varetage familieretlige tvister i stedet for Statsforvaltningen. Udover Familieretshuset oprettes samtidigt Familieretten samt Børneenheden.

Familieretshuset er indgangen til det nye familieretlige system, hvor alle sager påbegyndes. I første omgang bliver sagerne screenet og visiteret til et videre sagsforløb. Det har med det nye system været hensigten, at tage mest muligt hensyn til familiens behov. Sagerne opdeles efter intensiteten af konfliktniveauet samt sagens kompleksitet. I de tilfælde, hvor sagerne er meget konfliktfyldte, og hvor det ikke er muligt for parterne at finde en løsning, vil Familieretshuset tilbyde mægling, konflikthåndtering eller rådgivning.

Familieretten udgør en del af det nye system, og ligger i byretterne. I Familieretten er det en dommer, som træffer afgørelse. Det vil være de mere komplekse sager, hvor konflikten mellem parterne er større, og hvor f.eks. vold eller misbrug har været involveret, der behandles i Famileretten. Ud over disse sager, behandler Familieretten sager, hvor en forælder ikke efterlever en myndighedsafgørelse om blandt andet samvær eller forældremyndighed. I den forbindelse har Familieretten kompetence til at pålægge tvangsbøder eller foretage kortvarige frihedsberøvelser. Familieretten fungerer derudover som ankeinstans for alle familieretlige sager, og træffer derudover beslutninger i de sager, hvor der ikke kan findes en løsning i Familieretshuset.

Børneenheden er en enhed under Familieretshuset, der skal sikre, at børnenes interesser varetages, og sørge for, at der altid er en voksen kontaktperson, som de kan gå til under forældres skilsmisse. Der vil således være børnesagkyndige, som kan inddrage børnene så tidligt som muligt i forløbet og på den mest skånsomme måde.

De nye regler

Ud over oprettelsen af Familieretshuset mv., er der også nogle væsentlige ændringer for så vidt angår reglerne for skilsmisse og barnets bopæl.

Da en skilsmisse normalt kan påvirke børn meget, har man valgt at indføre en refleksionsperiode på 3 måneder for forældre med fællesbørn under 18 år, som er enige om skilsmissen. Dette indebærer, at man som udgangspunkt ikke kan søge om direkte skilsmisse, hvis man har fællesbørn under 18 år, men først kan blive skilt ved udgangen af perioden på 3 mdr. Refleksionsperioden giver forældrene mulighed for at genoverveje skilsmissen, samt hvordan de fremover, kan arbejde bedst muligt sammen vedrørende deres børn. Under refleksionsperioden vil både børnene og forældrene blive tilbudt rådgivning, som skal hjælpe forældrene til at forstå og hjælpe barnet på den bedste måde.

Ud over refleksionsperioden, er der i det nye system mulighed for, at forældre kan dele barnets bopæl efter deres skilsmisse. Dette betyder, at barnet har bopæl hos begge forældre, hvilket blot kræver, at forældrene er enige herom. I de første tre måneder efter bruddet mellem forældrene, vil barnet dog automatisk have delt bopæl for at skabe mest muligt ro for barnet. Den delte bopæl sikrer derved et tidssvarende ligeværdigt forældreskab og afspejler den måde, hvorpå familier kan indrette sig i dag.

Jeg håber, at ovenstående gav et overblik over det nye familieretlige system. Du kan desuden læse mere om familieretlige problemstillinger på min hjemmesides brevkasse.

www.advokatkromann.dk/brevkassen/.

Med venlig hilsen

Monica Kromann

Advokat (H)