Ekskone forlanger husleje
Kære Monica
Jeg har fulgt lidt med i din brevkasse på din hjemmeside, da jeg selv står og er blevet skilt for nyligt. Jeg har et par spørgsmål, som jeg mangler svar på, så jeg håber derfor, at du vil besvare mine spørgsmål.
Min ekskone og jeg er blevet enige om, at jeg bliver boende i huset – og min ekskone finder noget andet at bo i. Vi har derfor også sat huset til salg. Alt indbo er blevet delt, og der er blevet lavet en mundtlig aftale, hvilket vi begge var enige om. Nu siger min ekskone så, at hun har fortrudt den deling, som vi har lavet, og derudover at jeg skal betale 5.000 kr. i husleje til hende.
Kan hun virkelig forlange, at jeg betaler husleje til hende, selvom hun bor ved sin søster? Hvis ja, er der en bestemt procentdel, som hun har krav på i husleje?
Hvem skal betale for udgifterne til huset indtil det bliver solgt?
Med venlig hilsen
Eks-manden
Svar:
Kære Eks-mand
Tak for dine meget relevante spørgsmål, som jeg ofte oplever at blive kontaktet omkring, og som jeg også tidligere har besvaret i brevkassen i forskellige variationer.
Du nævner først og fremmest, at din eks-kone og dig har lavet en aftale omkring deling af jeres indbo, og at din eks-kone nu har fortrudt denne mundtlige aftale.
En aftale i forbindelse med en bodeling er principielt ikke anderledes end andre former for aftaler, og er således som udgangspunkt juridisk bindende uden hensyntagen til form og indhold. Dette gælder også selvom aftalen er udarbejdet af ægtefællerne selv og uden nogen form for juridisk bistand.
Såvel mundtlige som skriftlige aftaler er gyldige og forpligtende. Du skal dog kunne bevise, hvad der rent faktisk er aftalt, og det er en forholdsvis svær bevisbyrde at løfte, hvis den anden part nægter at have indgået en aftale med dig. Det er derfor altid min anbefaling, om der er tale om en aftale i forbindelse med en bodeling eller en hvilken som helst anden aftale, at nedfælde aftalen skriftligt, samt sørge for at begge parter daterer og underskriver aftalen.
Det er under alle omstændigheder vigtigt, at være grundig ved udarbejdelsen af en bodelingsaftale, og at man så vidt muligt undlader at underskrive uden forinden at have rådført sig med en kyndig person, eksempelvis en advokat. Jeg vil dog anbefale, at man lader bodelingsaftalen udarbejde af en advokat, der samtidig kan rådgive om konsekvenserne af aftalens indhold.
En bodelingsaftale kan dog – på samme vis som andre typer aftaler – tilsidesættes eller ændres under visse nærmere omstændigheder. Mulighederne for en tilsidesættelse/ændring af en bodelingsaftale afhænger af, om der er foretaget et offentligt skifte (under skifterettens medvirken) eller et privat skifte (uden skifterettens medvirken).
I det du har oplyst, at I selv har indgået en mundtlig aftale (uden skifterettens medvirken), skal der anlægges et civilt søgsmål, hvis der er tvivl om aftalens fortolkning, gyldighed og hvis boet skal genoptages/omgøres. Bodelingsaftalen kan dog kun ændres eller tilsidesættes, såfremt den er indgået under tvang, svig, udnyttelse, eller det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre aftalen gældende eller aftalepartens forudsætninger brister.
Indtil jeres hus er solgt, skal der naturligvis betales alt det, som nu engang hører sig til. Det er derfor først og fremmest jeres lån i huset, men også ejendomsskatter, grundejerforening, forbrug mv. Udgifterne skal betales af den, som er formel ejer af ejendommen. Det betyder dermed også, at I skal dele udgiften, hvis I begge står som ejere af ejendommen.
Det er meget sædvanligt, at man aftaler, at den ene bliver boende i huset, indtil det er solgt, idet det har nogle fordele for begge parter. Grundlæggende er princippet det, at den som bor i huset, skal betale en husleje svarende til markedslejen for at bo i huset – altså en leje for at benytte den anden ægtefælles andel af huset. Derudover skal der betales for de udgifter, der måles i forbrug.
Markedslejen svarer til det beløb, som ejendommen ville kunne lejes ud for til tredjemand. Ofte vil den ejendomsmægler, som har ejendommen til salg kunne være behjælpelig med at fastsætte markedslejen. Alternativt og i yderste konsekvens kan størrelsen fastsættes gennem en vurderingsmand, som skifteretten udpeger. Ofte vil parterne dog finde en mindelig løsning, idet det som sagt er i begges interesse, at huset ikke skal stå tomt indtil det er solgt. En mindelig løsning mellem parterne er ofte, at den blivende ægtefælle afholder alle udgifter på ejendommen, og tilsvarende ikke betaler en markedsleje til den fraflyttende ægtefælle.
Under alle omstændigheder – og selvom der ingen pligt er til at skifte, undtaget ved død – bør I som nævnt få udarbejdet en bodelingsaftale, hvoraf samtlige jeres aktiver og passiver fremgår. I modsat fald kan man ved en tidligere ægtefælles død risikere at blive inddraget i behandlingen af dødsboet, hvis der ikke er foretaget deling. Der bør derfor altid skiftes, når et formuefællesskab ophører.
Jeg håber, at ovenstående har besvaret dine spørgsmål. Du er også velkommen til at læse mine tidligere brevkasseindlæg på min hjemmeside om lignende problemstillinger.
Du ønskes held og lykke i det videre forløb.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)
mk@advokatkromann.dk
