Er det muligt at få registreret forældreskab til et barn født af en surrogatmor i Danmark?
Kære Monica
Min mand og jeg ønsker os inderligt et barn, men er udfordrede af, at vi er to mænd, og således ikke er i stand til at skabe et barn selv.
Vi har derfor undersøgt mulighederne for surrogati i Danmark, og om vi kan anvende en dansk surrogatmor, som en af os har en relation til. Vi er dog fortsat i tvivl om, hvorvidt dette er lovligt, og om det således er muligt at få registreret forældreskab til et barn født af en surrogatmor i Danmark.
Har du kendskab hertil?
Med venlig hilsen
Anders og Peter
Adoption, faderskab og medmoderskab
Vi hjælper dig i sager om adoption og forældreskab, samt sager om navneændring
Se mereSvar:
Kære Anders og Peter
Tak for jeres spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.
Den 1. januar 2025 blev det muligt at få registreret forældreskab til et barn født af en surrogatmor i Danmark, hvis der er indgået en dansk altruistisk surrogataftale. Aftalen betegnes som altruistisk, når der er en nær relation mellem surrogatmor og de tiltænkte forældre, og surrogatmoren ikke modtager nogen form for økonomisk kompensation for at føde barnet.
Det er en betingelse for registrering af forældreskab, at surrogataftalen godkendes af Familieretshuset, forinden surrogatmoren bliver gravid.
For at få godkendt en altruistisk surrogataftale er der flere betingelser, som skal opfyldes. Surrogatmoren skal være mindst 25 år gammel, have bopæl i Danmark og tidligere have født et barn. Derudover må hun ikke være under værgemål eller allerede gravid. Aftalen skal indgås mellem surrogatmor og de tiltænkte forældre, og hvis surrogatmor er gift, har indgået registreret partnerskab, eller har en samlever, skal aftalen også godkendes af denne. For at få en surrogataftale godkendt skal en bestemt blanket udarbejdet af Familieretshuset udfyldes og indsendes til Familieretshuset.
Når surrogataftalen er godkendt af Familieretshuset, fastlægges forældreskabet afhængigt af sammensætningen af de tiltænkte forældre. Hvis forældrene er et heteroseksuelt par, anses de for at være barnets mor og far. Hvis forældrene er et par bestående af to mænd, vil den mand, der er genetisk far til barnet, blive anerkendt som far, og den anden mand som medfar. Består et par af to kvinder, anses den kvinde, der har leveret ægget, som barnets mor, og den anden kvinde som medmor. Er aftalen indgået mellem en surrogatmor og alene én mand, anses manden for at være barnets far, hvis han er genetisk far til barnet, og er aftalen indgået mellem en surrogatmor og alene én kvinde, anses sidstnævnte for at været barnets mor, hvis hun er genetisk mor til barnet.
En væsentlig betingelse for registreringen af forældreskabet er, at der skal være en genetisk forbindelse mellem barnet og mindst én af de tiltænkte forældre.
Surrogatmoren må ikke modtage vederlag for at føde barnet, hverken før eller efter fødslen. Det er heller ikke tilladt at dække tabt arbejdsfortjeneste.
Surrogatmoren har ret til at fortryde aftalen, og hun kan annullere den indtil forældreskabet er blevet registreret. De tiltænkte forældre kan kun fortryde aftalen, før surrogatmoren bliver gravid, eller hvis betingelserne for aftalen ikke er opfyldt. For eksempel, hvis der er blevet ydet vederlag til surrogatmoren, eller hvis der ikke er en genetisk forbindelse mellem barnet og de tiltænkte forældre. Hvis surrogataftalen bortfalder, vil surrogatmoren blive betragtet som barnets mor, selvom ægget eller sæden kommer fra en af de tiltænkte forældre.
Desuden kan en surrogataftale bortfalde, hvis surrogatmor fortryder aftalen, hvis hun ikke bekræfter den indenfor 6 måneder efter fødslen, eller hvis forældreskabet ikke er blevet registreret indenfor 2 år efter aftalens godkendelse. Familieretshuset kan dog forlænge denne frist med op til et år, hvis surrogatmoren er blevet gravid og hun inden 2 års fristens udløb, anmoder herom.
De nye regler gør det muligt at få registreret forældreskab til et barn født af en surrogatmor i Danmark, når ovennævnte betingelser er opfyldt. Jeg skal dog gøre opmærksom på, at der efter dansk ret er forbud mod formidling af surrogataftaler. Formidling af sådanne aftaler straffes med bøde eller fængsel i op til 4 måneder. Således må man ikke medvirke til at etablere forbindelsen mellem en surrogatmor og de tiltænkte forældre.
For at få registreret forældreskabet skal en række dokumenter indsendes til Familieretshuset, herunder en erklæring fra surrogatmor om, at hun ikke har modtaget eller vil modtage vederlag for sin rolle, en anmodning fra de tiltænkte forældre om at blive registreret som forældre, samt en erklæring fra surrogatmorens eventuelle ægtefælle/samlever om, at de ikke har modtaget eller vil modtage vederlag.
Er betingelserne for at opnå godkendelse af aftalen eller registrering af forældreskabet ikke opfyldt, er det muligt at ansøge om stedbarnsadoption i stedet. Desuden er det ligeledes blevet muligt at få registreret forældreskab til et barn født af surrogatmor på grundlag af en udenlandsk surrogataftale, når visse betingelser er opfyldt.
Jeg håber, at ovenstående besvarede jeres spørgsmål.
Såfremt I har brug for yderligere hjælp eller rådgivning til jeres fremtidige ansøgning om godkendelse af en surrogataftale, er I velkomne til at kontakte KROMANN advokatfirma på tlf. 86 18 11 02.
I kan læse flere af mine brevkasseindlæg om familieret, arveret, udlændingeret og mange andre emner på min hjemmeside:
https://www.advokatkromann.dk/brevkassen/
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)
mk@advokatkromann.dk
Adoption, faderskab og medmoderskab
Vi hjælper dig i sager om adoption og forældreskab, samt sager om navneændring
Se mere