Er jeg den retlige far til mit barn?
Kære Monica Kromann
Jeg skriver til dig, da min ekskæreste og jeg sammen venter et barn. Vi er for nylig gået fra hinanden, og min ekskæreste har givet udtryk for, at hun ikke vil have, at jeg får noget at gøre med barnet. Hun siger, at hun ikke vil have mig som far til barnet. Min ekskæreste har ikke set andre mænd i de tre år, hvor vi har været kærester, og hun ser heller ikke andre mænd nu. Vi har aldrig boet sammen.
Mit spørgsmål er derfor, om hun kan forhindre mig i at blive far til barnet? Og har jeg nogle rettigheder og pligter over for barnet?
Jeg håber, at du kan hjælpe mig.
Med venlig hilsen
Kristoffer
Svar:
Kære Kristoffer
Tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.
Udgangspunktet i dansk ret er, at et barn har to forældre, og at et barn så vidt muligt skal have mulighed for at se begge sine forældre. Man sondrer mellem forskellige begreber. Der er de biologiske forældre, og så er der de retlige forældre. I dansk ret bygger det retlige forældreskab som udgangspunkt på det biologiske forældreskab.
Når en mand registreres som barnets retlige far, betyder dette blandt andet, at faren nu får forsørgelsespligt over for barnet, barnet og faren arver efter hinanden og faren kan få del i forældremyndigheden eller have samvær med barnet. Disse rettigheder og pligter har den biologiske far som udgangspunkt ikke, hvis han ikke registreres som barnets retlige far.
Når et barn fødes af en gift kvinde, bliver hendes ægtemand automatisk registreret som far til barnet. Situationen er dog lidt en anden, hvis et barn fødes af en ugift kvinde.
For at blive anset som far til en ugift kvindes barn, skal man sammen med moderen underskrive en omsorgs- og ansvarserklæring. En skabelon til en sådan erklæring kan findes på Familieretshusets hjemmeside, og skal indsendes senest 14 dage efter barnets fødsel. Når denne indleveres bliver du registreret som den retlige far, og får automatisk del i forældremyndigheden. Du har derfor mulighed for at indgå i en dialog med din ekskæreste om, hvorvidt hun vil være interesseret i, at I underskriver denne erklæring. Der er også en mulighed, at anerkende faderskabet til barnet ved at indsende en erklæring herom til Familieretshuset. I denne situation vil I kun få fælles forældremyndighed, såfremt I har haft en fælles folkeregisteradresse inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel. Dette har I ikke, hvorfor du ikke vil få del i forældremyndigheden, såfremt du anerkender faderskabet til barnet. Da I heller ikke har været gift, får du heller ikke af denne grund automatisk del i forældremyndigheden.
Såfremt din ekskæreste ikke vil være med til, at du registreres som barnets retlige far, vil Familieretshuset automatisk rejse en faderskabssag i forbindelse med barnets fødsel, hvis andre ikke har erklæret, at de vil varetage omsorgen for barnet. I den forbindelse får din ekskæreste igen mulighed for at underskrive en omsorgs- og ansvarserklæring i fællesskab med dig i Familieretshuset. Det er muligt, at du får del i forældremyndigheden gennem denne erklæring, men det er også en mulighed, at du anerkendes som den retlige far til barnet uden at få del i forældremyndigheden. Såfremt din ekskæreste ikke vil anerkende dig som den retlige far til barnet, forsætter sagen i Familieretshuset eller i Familieretten.
Da du har haft et seksuelt forhold til din ekskæreste da hun blev gravid, har du ret til at få prøvet, om du er barnets far efter Børnelovens § 6, stk. 1. Trods din ekskærestes nægtelse af, at du er far til barnet, har hun pligt til at oplyse Familieretshuset, hvem der er eller kan være faren til barnet. Hun vil blive opfordret til at tale sandt, og hun vil blive vejledt om konsekvenserne af, at barnet ikke har en far. I dag vil man i praksis foretage dna-undersøgelse i Familieretshuset eller Familieretten for at fastslå, hvem der er barnets far. Familieretshuset eller Familieretten ender med at træffe en afgørelse i sagen. Afgørelsen vil kunne fastslå eller afkræfte, at du er barnets far, og om du herefter skal registreres som barnets retlige far.
Som sagt er hovedreglen i Danmark at et barn har ret til to forældre, og der registreres derfor næsten altid en person som far. De eneste tidspunkter hvor der ikke registreres en far, er som regel når ingen ved hvem faren reelt er, og der ikke er mulighed for at finde ud af det. Denne mulighed må derfor anses for udelukket i din situation, og du vil med stor sandsynlighed blive registreret som barnets far.
Jeg håber, at ovenstående besvarede dit spørgsmål. Såfremt du har yderligere spørgsmål, eller behov for hjælp til faderskabssag eller etablering af samvær, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte KROMANN advokatfirma for yderligere rådgivning.
Du kan læse flere brevkasseindlæg om familie- og arveretlige problemstillinger på min hjemmeside: www.advokatkromann.dk/brevkasse.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)
mk@advokatkromann.dk
