Har samlevende arveret efter hinanden?
Kære Monica Kromann,
Min kæreste og jeg har kendt hinanden i ca. 5 år, og vi har boet sammen de seneste 3½ år. Min kæreste har en søn fra et tidligere forhold, der også bor sammen med os, men vi har ingen fællesbørn. Vi har i vores samliv overvejende haft fælles økonomi, hvilket vil sige, at vi har delt udgifterne til husleje, indkøb og bil m.v.
Vi har ingen planer om at blive gift, men vi vil dog gerne sikre hinanden bedst muligt i tilfælde af den enes død. Vi har tidligere læst, at ægtefæller har gensidig arveret mv. Gælder dette også papirløse ægteskaber, som i vores tilfælde?
Hvordan kan vi bedst sikre hinanden uden nødvendigvis at blive gift?
Med venlig hilsen
De samlevende
Svar:
Kære Samlevende
Mange tak for jeres henvendelse og spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende.
Der er desværre mange samlevende, der fejlagtigt tror, at de har en gensidig arveret efter hinanden. Dette er imidlertid ikke tilfældet. Hvis der ikke foreligger et gyldigt testamente, har samlevende ingen gensidig arveret, og dette gælder uanset varigheden af samlivet, og uanset om de samlevende har indrettet sig som ægtefæller og har fællesbørn. En del samlevende risikerer derfor, at skulle gå fra hus og hjem, hvis deres samlever pludselig afgår ved døden - arvestrid og økonomiske problemer er derfor i en sådan situation ofte konsekvensen, – medmindre der er oprettet testamente, jf. det følgende.
Hvis man som samlevende ikke har oprettet et gyldigt testamente, fordeles arven i overensstemmelse med arvelovgivningen. Den gældende Arvelov (lov nr. 515 af 06/06/2007 med senere ændringer) inddeler arvingerne i tre såkaldte arveklasser.
Den første arveklasse udgøres af afdødes ægtefælle og livsarvinger. Hvis afdøde efterlader sig en ægtefælle og/eller livsarvinger, arver disse således hele afdødes nettoformue.
Anden arveklasse udgøres af afdødes forældre (subsidiært deres livsarvinger), der hver især arver halvdelen af afdødes nettoformue, såfremt afdøde hverken efterlader sig en ægtefælle eller livsarvinger.
Endelig udgør afdødes bedsteforældre (subsidiært deres livsarvinger) den tredje og sidste arveklasse, og de arver hver især 1/4 af afdødes nettoformue. Hverken fjernere slægtninge, eksempelvis fætre og kusiner, eller samlevende har en lovmæssig arveret.
Hvis afdøde ikke efterlader sig arvinger i nogen af de nævnte klasser - eller et testamente - tilfalder afdødes formue altså Staten.
Som det fremgår af ovenstående, kan arvens fordeling i mangel af et testamente forekomme vilkårlig såvel som urimelig. Jeg vil derfor stærkt anbefale, at man som samlevende opretter et testamente, således at man har en indflydelse på arvens fordeling. Såfremt man som samlevende opfylder betingelserne herfor, kan der oprettes et såkaldt udvidet samlevertestamente, hvorved samlevende kan få arveret som ægtefæller.
For at kunne oprette et udvidet samlevertestamente, skal man opfylde betingelserne for at kunne indgå ægteskab med hinanden. Der skal ligeledes ikke tidligere have været oprettet et udvidet samlevertestamente, og man skal på tidspunktet på tidspunktet for førstafdødes død have levet sammen i et ægteskabslignende forhold i mindst 2 år eller have, have haft eller vente et fælles barn.
Med et udvidet samlevertestamente, vil man kunne arve mellem 75 % og 100 % af nettoarven efter førstafdøde. Den nærmere andel af arven afhænger blandt af samlivets varighed, og om der efterlades særbørn eller fællesbørn.
Med et udvidet samlevertestamente får længstlevende samtidig mulighed for at supplere sin arv, således at længstlevende samlet set kan udtage en nettoformue på kr. 710.000 (2014). Heri medregnes eventuelle livsforsikringer og pensioner, som længstlevende ægtefælle har fået udbetalt i forbindelse med førstafdødes død. Længstlevende vil herudover have fortrinsret til inden for sin arvelod at udtage bestemte genstande.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at længstlevende skal betale en afgift på 15 % eller bo- og tillægsafgift på 36,25 % af arven efter førstafdøde – hvorimod ægtefæller er fritaget for afgiften.Et udvidet samlevertestamente kan således give jer en vis tryghed med hensyn til, hvordan og hvorledes I arver hinanden. Såfremt I ønsker at oprette et udvidet samlevertestamente, vil jeg anbefale, at I kontakter en advokat, som kan rådgive jer nærmere vedrørende testamentes virkninger, og navnlig sørge for, at testamentets bestemmelser får virkning efter hensigten.
Jeg håber, at ovenstående har givet jer et overblik over samlevendes arveret, og hvorledes I kan sikre hinanden.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)
