Hvad har jeg krav på i forbindelse med skilsmisse?

Kære Monica Kromann,

Jeg henvender mig til dig, da min hustru desværre gerne vil skilles efter et længerevarende ægteskab. Dette er jeg i og for sig også indforstået med, og jeg har også været forberedt på det. Vi har ikke oprettet en ægtepagt, men det er dog min hustru, der har tjent de fleste penge, da jeg grundet en ryglidelse har været på førtidspension under størstedelen af ægteskabet. Jeg er derfor bekymret for min fremtidige økonomiske situation.

Hvad har jeg krav på i forbindelse med skilsmissen?

Med venlig hilsen

Læseren

Svar:

Kære Læser,

Mange tak for din henvendelse og dit relevante spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende.

En skilsmisse er ofte i sagens natur en vanskelig situation både i forhold til det personlige, men tillige i forhold til det økonomiske, idet i hvert fald én af parterne skal søge ny bolig og etablere et nyt hjem. Det er derfor vigtigt, at skilsmissen så vidt muligt foregår i mindelighed, men det er dog tilsvarende vigtigt, at man får det, som man har krav på.

Udgangspunktet i dansk ret er, at der opstår formuefællesskab mellem ægtefæller ved ægteskabets indgåelse. Dette har den betydning, at samtlige af ægtefællernes aktiver - herunder indeståender på bankkonti, værdien af fast ejendom, bil m.v. - samt passiver, indgår i et skifte ved formuefællesskabets ophør som følge af separation/skilsmisse eller død. Hver ægtefælle vil herefter være berettiget til halvdelen af den samlede nettoformue. Du har således som udgangspunkt krav på halvdelen af jeres samlede nettoformue, uanset om det er din hustru, der har oparbejdet størstedelen af formuen. Det er denne ligedeling af nettoformuen, som ægtefæller har mulighed for helt eller delvist at fravige ved at oprette og tinglyse en ægtepagt.

Pensioner skal som udgangspunkt ikke deles. Afhængig af jeres pensionsordninger og pensionsopsparinger, kan du dog have krav på fællesskabskompensation samt rimelighedskompensation.

Du kan have krav på fællesskabskompensation, såfremt din pensionsopsparing under ægteskabet har været mindre end hvad der må betragtes som værende rimelig, og at dette skyldes, at du under ægteskabet har været fraværende fra arbejdsmarkedet af hensyn til familien. Fællesskabskompensationen kan højest udgøre halvdelen af værdiforskellen mellem den del af jeres respektive pensionsopsparinger, som I hver især har opsparet under ægteskabet. Der er dog ikke mulighed for fællesskabskompensation, såfremt den manglende pensionsopsparing skyldes fravær fra arbejdsmarkedet som følge af eksempelvis sygdom.

Har ægteskabet haft en varighed på minimum 15 år, kan du være berettiget til rimelighedskompensation, såfremt der er væsentlig forskel mellem jeres pensionsordninger. Det er en forudsætning, at din pensionsopsparing skal være ringe eller ikke eksisterende. Der vil herudover blive taget hensyn til en eventuel aldersforskel imellem jer, idet man udregner, hvor stor en pensionsordning I hver især vil have på det tidspunkt, hvor I forventes at gå på pension. Rimelighedskompensation vil almindeligvis højst udgøre 25 % af forskellen mellem jeres pensionsopsparinger.

Endelig kan du være berettiget til ægtefællebidrag, hvilket betyder, at din hustru skal betale til dit underhold. Man har mulighed for i mindelighed at indgå aftaler om ægtefællebidraget, herunder bidragets varighed og størrelse. Hvis man ikke kan bliver enige herom, kan sagen bringes for retten, der herefter træffer afgørelse om bidragspligten og varigheden. Det er dog Statsforvaltningen, der træffer afgørelse om bidragets størrelse. Hvorvidt den ene ægtefælle er bidragspligtig afhænger af en konkret vurdering, hvor blandt andet følgende momenter inddrages:

  • om den bidragssøgende selv kan skaffe sig et efter sine livsvilkår tilstrækkeligt underhold,

  • den anden ægtefælles evne til at betale ægtefællebidrag,

  • ægteskabets varighed, og

  • om den bidragssøgende har behov for støtte til uddannelse eller lignende.

Retten ser ved vurdering af behovet nærmere på den bidragssøgende ægtefælles forhold, hvor der blandt andet tages hensyn den bidragssøgendes alder, helbred, erhvervsevne og erhvervsmuligheder. Hvorvidt du har krav på ægtefællebidrag i en periode efter skilsmissen eller eventuelt tidsubegrænset, beror dog på en konkret og samlet vurdering.

Jeg vil anbefale, at du kontakter en advokat, der kan gennemgå og vurdere dine muligheder for at få fællesskabs- og rimelighedskompensation samt ægtefællebidrag, idet jeg gør opmærksom på, at ovennævnte gennemgang ikke er udtømmende.

Jeg håber, at ovenstående har besvaret dit spørgsmål, og jeg ønsker dig held og lykke i det videre forløb.

Med venlig hilsen

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk

Advokat Monica Kromann

KROMANNs juridiske brevkasse

Ønsker du svar på et spørgsmål, der må offentliggøres i juridisk brevkasse, eventuelt i anonymiseret form?

Send dit spørgsmål til kontakt@advokatkromann.dk så vil svaret muligvis blive bragt i den efterfølgende uge. 

Du finder svar på alle publicerede og stillede spørgsmål her i brevkassen.

Vær opmærksom på, at svarene i brevkassen ikke kan erstatte juridisk rådgivning. Læs mere om det ved at klikke her.

God fornøjelse med læsningen!

Kontakt
KROMANN advokatfirma

Ring 8618 1102 eller udfyld formularen herunder, hvis du ønsker at blive kontaktet af en af vores advokater

Tak for din henvendelse.

Vi kontakter dig hurtigst muligt.

Der skete desværre en fejl under afsendelse af din besked.

Du er velkommen til at ringe på 8618 1102 eller sende en mail til KROMANN advokatfirma i stedet