Hvad sker der med min datters familielån?
Kære Monica Kromann
Tak for en god og oplysende brevkasse. Den 3. april 2013 bragte Århus Onsdag svaret ”Hvordan gives min søn bedst en økonomisk støtte?”, der omhandlede mulighederne for en far, der ville give sin søn økonomisk støtte.
Efter gennemlæsning af brevkassesvaret sad jeg tilbage med nogle tillægsspørgsmål, som jeg håber du også vil besvare. Jeg har ydet et såkaldt familielån til min ene datter. Min datter er gift, og der er udelukkende fælleseje i ægteskabet. Pengene jeg lånte min datter, var hjælp til køb af et hus, som også er fælleseje. Min tanke er så gradvist at nedskrive dette lån – alt efter formåen.
Jeg er nu kommet til at tænke på, hvilke konsekvenser det får for familielånet, hvis ægteskabet opløses ved skilsmisse. Mine spørgsmål lyder derfor: Er det kun min datter, der hæfter for gælden til mig? Og ved en eventuel nedskrivning (f.eks. på 58.700 kr.) vil beløbet da blive betragtet som fælleseje eller kan afskrivningen formuleres som særeje – således at det kun er min datter der bliver tilgodeset?
Med venlig hilsen
Marie
Svar:
Kære Marie
Mange tak for dit brev og dine udmærkede spørgsmål, som jeg naturligvis vil besvare. Rente- og afdragsfri familielån er i de senere år blevet en meget populær måde at give en økonomisk håndsrækning til familiemedlemmer, og det er da også altid dejligt at kunne hjælpe sine børn, som du har været i stand til. Jeg har derudover fuld forståelse for din bekymring omkring en eventuel skilsmisse, der altid er en kompliceret affære, der giver anledning til en lang række spørgsmål.
For at besvare dine spørgsmål bedst muligt, vil jeg også kort beskrive hvorledes formuefælleskabet fungerer. Først og fremmest vil jeg slå fast, at såfremt ikke andet er aftalt, så er alt, hvad ægtefællerne ejer ved ægteskabets indgåelse og senere erhverver under ægteskabet fælleseje. Fælleseje betyder imidlertid ikke, at din datter og hendes mand ejer alt i fælleskab, eller at de begge kan råde over hele fællesformuen, ligesom de som udgangspunkt heller ikke hæfter for hinandens gæld, hvilket jeg forklarer nærmere nedenfor.
Der er dog visse undtagelser til hovedreglen om, at ægtefæller ikke hæfter for hinandens gæld, hvorefter der i visse tilfælde kan opstå fælles hæftelse for sædvanlige indkøb til den daglige husholdning eller indkøb til børnene, hvilket dog ikke er relevant i forhold til dine spørgsmål.
Din datters gæld til dig er altså omfattet af førnævnte hovedregel, hvilket betyder, at din datter alene hæfter for gælden til dig, på trods af at hun er gift, og der i ægteskabet er almindeligt formuefællesskab. Din datters mand hæfter altså ikke for gælden til dig i tilfælde af en eventuel skilsmisse. Såfremt både din datter og hendes mand har underskrevet et gældsbrev i forbindelse med oprettelsen af familielånet, hæfter de naturligvis begge for lånet.
Modstykket til at din datter og hendes mand hæfter for egen gæld er, at de hver især også har fri rådighed over deres egen formue og ejendele under ægteskabet. Der er dog også her visse modifikationer i forhold til den fri rådighed, hvorefter ingen af dem må misbruge deres rådighed over deres formue og ejendele, eller ved anden uforsvarlig adfærd formindske deres del af fællesejet, til skade for den anden. Sker dette alligevel, vil den anden part være berettiget til et såkaldt vederlagskrav, som dog kan kun rejses i forbindelse med fællesboets deling, hvilket sker ved separation, skilsmisse eller død.
Ovenstående er beskrevet for at illustrere, at betydningen af fællesejet som oftest først kommer til udtryk ved ophævelsen af samme. Her foretages nemlig en opgørelse af hver af ægtefællernes formue. Enkelt beskrevet fratrækkes hver af ægtefællernes gæld fra deres aktiver ved denne opgørelse, hvorved ægtefællernes nettobodele udregnes. Såfremt ægtefællens opgørelse er positiv, dvs. der er flere aktiver end gæld, deles den i to, hvor den ene halvdel bliver hos ægtefællen, mens den anden halvdel tilgår den anden ægtefælle. Er opgørelsen derimod negativ, dvs. der er mere gæld end aktiver, sker der ingen deling af formuen.
Din datters gæld til dig vil således indgå i denne opgørelse, hvorved din datters nettobodel vil være mindre, end hvis gælden ikke havde eksisteret. På denne måde vil din datters mand alligevel komme til at ”betale” for halvdelen af gælden til dig, skønt denne ikke hæfter herfor overfor dig. Såfremt det ikke er meningen, at din datter skal betale dig pengene tilbage, kan din datters mand under skiftet eventuelt gøre gældende, at der er tale om en gave og ikke et lån, hvorefter lånebeløbet alligevel ikke skal indgå i opgørelsen. Dette kommer dog an på de nærmere omstændigheder, men som udgangspunkt er svaret på dit spørgsmål, at lånet til din datter vil indgå i opgørelsen af deres fællesbo.
Du skriver i dit brev, at du overvejer gradvist at nedskrive lånet til din datter. Jeg vil ikke anbefale, at du benytter dig af denne metode, og det må under ingen omstændigheder fremgå af gældsbrevet, at gælden afskrives årligt med et beløb svarende til beløbsgrænsen for afgiftsfri pengegaver. Herved risikerer du, at SKAT vil betragte hele lånet som en gave, hvoraf der skal betales en gaveafgift på 15 % af den del af beløbet, der overstiger kr. 58.700. Jeg vil derimod anbefale at du, for at være på den sikre side, rent faktisk overfører pengene til din datter, når du påtænker at lånet skal nedskrives. Herefter er der intet i vejen for, at din datter anvender gaven til at afdrage på gælden til dig. Dette har jeg i øvrigt tidligere beskrevet i et brevkassesvar med overskriften ”Familielån”, som nu kan læses på www.advokatkromann.dk/artikler.
Såfremt du ønsker, at en eventuel gave til din datter skal holdes uden for delingen ved en eventuel skilsmisse, er dette også muligt. Som gavegiver kan du bestemme, at gaven du giver din datter skal være hendes særeje og derfor ikke indgå i delingen ved separation, skilsmisse eller død. Af bevismæssige årsager bør du bestemme dette skriftligt. Blander din datter efterfølgende sit eventuelle særeje sammen med sine fællesejemidler, kan det dog give anledning til bevismæssige problemer i tilfælde af eventuel skilsmisse, ved udarbejdelsen af ovennævnte opgørelse. Jeg vil derfor anbefale, at din datter opretter en særskilt konto, til gaver af ovenstående karakter.
En anden mulighed er, at din datter og hendes mand vælger at oprette en ægtepagt, hvor de bestemmer at alt, hvad de hver især ejer, eller dele heraf, skal være særeje, hvilket jeg ud fra din e-mail dog ikke anser som aktuelt.
Jeg håber, at ovenstående har givet dig et overblik over, hvilke muligheder du har for at hjælpe din datter, og hvilken betydning hendes fælleseje har for familielånet og afviklingen heraf. Jeg har gennemgået det fremsendte gældsbrev, som uden problemer kan anvendes, hvis blot du har ovenstående betragtninger vedrørende afviklingen heraf in mente. Jeg vil til slut gøre dig opmærksom på, at din datters eventuelle restgæld som udgangspunkt skal betales til dit bo, når du engang dør, hvilket tillige kan forårsage betydelige problemer, hvis ikke din datter er enearving efter dig. Jeg vil derfor anbefale, at du undersøger, hvorvidt dette vil udgøre et problem, ligesom en advokat naturligvis kan hjælpe dig hermed.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)
