Hvem har ret til huset?
Kære Monica Kromann
Min kone og jeg er blevet enige om at vores ægteskab skal slutte, og har i den anledning forsøgt at tale os frem til en aftale om, hvordan og hvorledes vores aktiver skal deles, når vi kommer dertil. Vi er overordnet set enige med undtagelse af et par få ting.
For det første er vi meget uenige om, hvem af os der har ret til at overtage huset. Vi er enige om, at jeg skal have vores børn på 9 og 13 år boende hos mig, og at de kommer på weekend hos min kone hver anden weekend og på besøg i det omfang de ellers har lyst til derudover.
Min kone mener, hun har ret til huset, da hun ejer det. Jeg er i tvivl om hun har ret i dette?
Derudover havde min kone en antik violin, da vi blev gift. Violinen havde hun arvet fra sin afdøde morfar, som havde bestemt, den skulle være særeje. Da vi blev gift, var vi dog enige om. at vi bare skulle have delingsformue i vores ægteskab. Derudover har min kone aldrig brugt violinen. Det har jeg derimod, da jeg hver onsdag spiller i vores lokale musikforening. Nu mener min kone dog, at hun skal have violinen. Kan det virkelig passe?
Med venlig hilsen
Magnus
Svar:
Kære Magnus
Tak for dine spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.
Lovens udgangspunkt, når man har delingsformue, er, at der skal ske en ligedeling jf. lov om Ægtefællers Økonomiske Forhold § 5. Når man skal skilles, er det muligt at aftale sig frem til tingene indbyrdes. Man skal dog i den forbindelse være opmærksom på, om den fordeling man vælger, sætter en dårligere end den fordeling, man har ret til efter loven.
Udgangspunktet her er, at I først skal have delt jeres delingsformue. Herefter kan I udvælge aktiver for tilsvarende beløb – eller eventuelt ud over dette beløb mod betaling af det overstigende beløb.
Som udgangspunkt har den, som ejer et aktiv, ret til at overtage dette jf. lov om Ægtefællers Økonomiske Forhold § 48, stk. 2, såfremt ægtefællerne ikke kan blive enige herom. Dette gælder dog ikke, hvis aktivet for den anden ægtefælle har den væsentligste betydning for opretholdelsen af hjemmet eller fortsættelse af erhverv jf. lov om Ægtefællers Økonomiske Forhold § 48, stk. 3. Det er her tale om den krydsende udtalelsesret. Det gælder eksempelvis, hvis der er tale om en bolig, der udelukkende eller hovedsagelig er bestemt til familiens helårsbolig. Den krydsende udtalelsesret gælder også løsøre, der særlig har tjent den pågældende ægtefælles behov.
Jeres hus er altså omfattet af undtagelsen fra udgangspunktet om, at ejeren beholder aktivet.
I vurderingen af for hvem boligen har væsentligst interesse indgår blandt anden, hvem børnene skal bo hos, om en af ægtefællerne har en særlig tilknytning til huset og ægtefællernes økonomiske forhold.
Da I har børn vægtes det højt, at de kan fortsætte deres hverdag med så få ændringer som muligt. Det taler altså for, at det er dig, som har ret til huset efter skilsmissen.
Det er dog en helhedsvurdering, hvor også fordelingen af andre aktiver og økonomiske forhold kan spille ind. Såfremt I ikke kan blive enige om en løsning, kan det være en hjælp at kontakte en advokat til at hjælpe med bodelingen.
I forhold til violinen, kan I ikke ændre på, at den tilhører din kones særeje, medmindre at hendes morfar i testamentet har givet adgang til dette. En sådan ændring skal ske ved ægtepagt. Jeres aftale om, at violinen skal være delingsformue er derfor ikke gyldig.
Da violinen tilhører din kones særeje, har du derfor ikke ret til at udtage den i forbindelse med skilsmissen.
Jeg håber, at ovenstående besvarede dit spørgsmål eller behov for vejledning i forbindelse med jeres forestående skilsmisse, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte KROMANN advokatfirma for yderligere rådgivning.
Du kan læse flere brevkasseindlæg om familie- og arveretlige problemstillinger blandt andet om bodeling på min hjemmeside: www.advokatkromann.dk/brevkasse.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)
mk@advokatkromann.dk
;
