Hvor skal barnet holde jul?

Kære Monica Kromann

Tidligere på måneden blev jeg skilt fra min – nu – eksmand. Vi har sammen en søn på 10 år, og vi har hertil et spørgsmål omkring samvær – specifikt ift. julen: Hvor skal vores søn være og fejre de?

Vi har drøftet en umiddelbar samværsaftaler, hvorefter jeg har ham i lige uger, og min eksmand i ulige uger, men i og med at julen falder i samme uge flere år i træk, ville dette også betyde, at han kommer til at fejre jul ved samme forælder flere år i træk. Da vi meget gerne vil undgå dette, håber vi, at du kan give os et overblik over vores muligheder for samvær i julen.

Jeg håber, du vil svare mit spørgsmål.

Med venlig hilsen,

Trine

Svar:

Kære Trine,

Tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil bevare i det følgende.

Samvær i julen kan foregå på forskellige måder.

Nogle forældre aftaler selv, hvordan samværet skal fordeles, mens andre ikke kan nå til enighed. Hvis dette er tilfældet, kan hjælp søges ved Familieretshuset. I samarbejde med Familieretshuset kan særlige aftaler omkring samvær indgås, bl.a. at man skal se bort fra det løbende samvær, der ellers er aftalt mellem jer. Dette vil betyde, at selvom I sammen har aftalt, at din eksmand har jeres søn i ulige uger, så kan I lave en særskilt aftale, hvori dette fraviges i julen.

Hvis der ikke foretages en særskilt aftale, så er udgangspunktet, at aftalen om løbende samvær blot fortsætter – også selvom dette vil indebære, at samme forælder har barnet til jul flere år i træk.

Emnet leder ofte til svære diskussioner og i nogle tilfælde når man aldrig til enighed – også selvom Familieretshuset har været inde over. I sådanne tilfælde vil Familieretshuset kunne træffe den endelige afgørelse om samvær. Hertil er udgangspunktet, at barnet skal være hos begge sine forældre henover jul. Dette ses f.eks. ved, at den ene forælder har barnet til jul i de lige år og omvendt. Dog er det vigtigt at notere sig, at det er en konkret vurdering set ud fra, hvilken ordning, der er bedst for barnet. Tidsperioden kan derfor variere alt fra et par få timer til en hel juleferie ved den pågældende forælder.

Jeg håber, at ovenstående besvarede dit spørgsmål. Såfremt du har brug for rådgivning i forbindelse med samværsaftaler, eller såfremt du har yderligere spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at kontakte KROMANN advokatfirma, som har speciale i familieret og arveret, for bistand i forbindelse hermed.

Det er også muligt at læse flere af mine brevkasseindlæg om familie- og arveretlige emner på min hjemmeside:

www.advokatkromann.dk/brevkassen/.

Med venlig hilsen

Monica Kromann
Advokat (H)
mk@advokatkromann.dk

Advokat Monica Kromann

KROMANNs juridiske brevkasse

Ønsker du svar på et spørgsmål, der må offentliggøres i juridisk brevkasse, eventuelt i anonymiseret form?

Send dit spørgsmål til kontakt@advokatkromann.dk så vil svaret muligvis blive bragt i den efterfølgende uge. 

Du finder svar på alle publicerede og stillede spørgsmål her i brevkassen.

Vær opmærksom på, at svarene i brevkassen ikke kan erstatte juridisk rådgivning. Læs mere om det ved at klikke her.

God fornøjelse med læsningen!

Kontakt
KROMANN advokatfirma

Ring 8618 1102 eller udfyld formularen herunder, hvis du ønsker at blive kontaktet af en af vores advokater

Tak for din henvendelse.

Vi kontakter dig hurtigst muligt.

Der skete desværre en fejl under afsendelse af din besked.

Du er velkommen til at ringe på 8618 1102 eller sende en mail til KROMANN advokatfirma i stedet