Hvordan beskytter jeg bedst min virksomhed ved skilsmisse?
Kære Monica Kromann,
Jeg læser med stor interesse din ugentlige brevkasse, og har ofte fundet brugbar vejledning i den.
Det forholder sig således, at jeg er i 40’erne og har i en årrække har været samlevende med min kæreste, hvor snakken på det seneste ofte er faldet på ægteskab. Jeg er ikke helt imod tanken, men jeg har dog selvfølgelig visse forbehold.
Jeg er selvstændig erhvervsdrivende, og har en virksomhed, som jeg har haft og bygget op længe inden, at jeg mødte min nuværende samlever. Jeg har på den ene side ikke lyst til, at give det indtryk, at jeg ikke regner med, at ægteskabet vil holde, men jeg har på den anden side heller ikke lyst til, at skulle splitte virksomheden ved en eventuel skilsmisse.
Hvordan kan jeg bedst muligt undgå risikoen for en opsplitning af virksomheden, og gerne helst holde virksomheden helt ude af skilsmissen? I dine brevkasser nævner du ofte særeje, som en mulighed for at holde aktiver og formue uden for en eventuel skilsmisse. Har du mulighed for, at fortælle nærmere om mulighederne for og fordelene ved særeje?
Med venlig hilsen
Den Selvstændige
Svar:
Kære Selvstændige,
Tak for din henvendelse og for dine udemærkede spørgsmål, som jeg naturligvis gerne vil besvare.
Det skal indledningsvis siges, at du ikke er den eneste, der har gjort dig overvejelser omkring, hvordan du bedst muligt kan sikre dig selv ved en skilsmisse. Langt de fleste mennesker indgår ægteskab med den, som de elsker, ud fra den naturlige overbevisning, at ægteskabet vil vare. Imidlertid viser statistikken desværre et andet billede. Muligvis som konsekvens heraf, er særeje blevet meget mere almindeligt. Særeje laves enten ved, at der indgås aftale herom ægtefællerne imellem ved en ægtepagt, eller hvor en arvelader eller gavegiver beslutter, at arven henholdsvis gaven skal være særeje. I de senere år har antallet af ægtepagter dog været faldende, hvilket både kan være uheldigt for den formuestærke såvel som den formuesvage ægtefælle. I det følgende vil jeg primært gennemgå reglerne om særeje bestemt ved ægtepagter.
Reglerne om formuefælleskab og fravigelser heraf fremgår af Retsvirkningsloven (lovbekendtgørelse nr. 1053 af 12/11/2012). Udgangspunktet i Retsvirkningsloven er, at der ved ægteskabets indgåelse opstår formuefællesskab mellem ægtefællerne, og dette kaldes da også for den legale formueordning. Formuefællesskab betyder i almindelighed, at alt hvad ægtefællerne ejer på tidspunktet for ægteskabets indgåelse eller erhverver under ægteskabets beståen, skal deles ligeligt ved separation, skilsmisse, død eller bosondring. Sidstnævnte, bosondring, er ophævelse af formuefællesskabet ved dekret - eksempelvis som følge af den ene ægtefælles vanrøgt af sin økonomi - uden at der foreligger separation eller skilsmisse.
Formuefællesskabet kan af ægtefællerne bringes helt eller delvist til ophør ved oprettelse og tinglysning af en gyldig ægtepagt om særeje - enten i forbindelse med ægteskabets indgåelse eller medens ægteskabet består. Der kan mellem ægtefællerne ved ægtepagt indgås aftale om helt eller delvist særeje eller om deling af pensioner, eksempelvis i tilfælde af skilsmisse. Dette følger af den almindelige formueretlige aftalefrihed, der tillige gælder for ægtefæller.
Jeg vil i almindelighed anbefale, at man opretter en ægtepagt, når der er væsentlige forskelle på formuerne og/eller pensionerne.
Den ovenfor nævnte aftalefrihed er dog ikke helt uden begrænsninger, og Retsvirkningslovens § 28 opremser således udtømmende, hvilke særejeordninger, der kan aftales af ægtefællerne. De lovlige særejeordninger er herefter:
- Fuldstændigt særeje
- Separations- eller skilsmissesæreje
- Kombinationssæreje
Fuldstændigt særeje betyder, at den formue, der er særeje, ikke skal deles, uanset om der er tale om separation, skilsmisse eller død.
Separations- og skilsmissesæreje medfører, at formuen ikke skal deles, hvis anledningen til skiftet er separation eller skilsmisse, og ægtefællerne beholder således, hvad de selv ejer. Formuen skal derimod deles, hvis anledningen til skiftet er den ene ægtefælles død. En af de væsentligste fordele ved denne særejeordning er, at den giver en længstlevende ægtefælle mulighed for at forblive i uskiftet bo, dvs. uden at skulle udrede arv til livsarvinger, såfremt den anden ægtefælle skulle afgå ved døden. Der er nemlig ikke mulighed for at forblive i uskiftet bo med den del af formuen, der er fuldstændigt særeje. Du kan læse mere om uskiftet bo i mine tidligere brevkasser, som du kan finde på www.advokatkromann.dk/artikler.
Kombinationssærejet findes i flere forskellige former, hvilke jeg dog ikke vil komme nærmere ind på her, andet end at langt de fleste vælger den form, der lyder på skilsmissesæreje kombineret med, at længstlevendes bodel bliver fuldstændigt særeje. Således er førstafdødes bodel fælleseje. Denne løsningsmodel bruges af mange, og er specielt fordelagtig idet man sikrer længstlevende bedst muligt.
Særejeordningen kan herudover også angå nærmere specificerede genstande og aktiver, herunder en virksomhed, eller det kan gå en brøkdel af formuen eller en brøkdel af et aktiv, eksempelvis 1/2 af formuen eller 1/4 af en fast ejendom.
Endelig kan de ovenstående særejeordninger eller kombinationerne heraf være tidsbegrænsede, således at særejeordningen bortfalder efter et nærmere angivet antal år. Det er dog alene særejeordningerne, der kan tidsbegrænses, dvs. at ægtefællerne ikke kan aftale en tidsbegrænsning af formuefællesskabet.
De forskellige særejeordninger kan – med enkelte undtagelser - frit kombineres med hinanden. Ved en kombination af brøkdels- og tidsbegrænset særeje, kan man således opnå en form for aftrapning af særejet, hvor den del af formuen/aktivet, der er omfattet af særejeordningen, indskrænkes i nærmere angivne intervaller.
Separations- og skilsmissesæreje kan ligeledes kombineres med genstandsbestemt særeje, hvorved et aktiv, eller som her, en virksomhed, kan holdes helt ud af et skifte i anledning af separation eller skilsmisse.
Du har dermed mulighed for at oprette en ægtepagt, hvor virksomheden skal være skilsmissesæreje, såfremt at I skal skilles inden for eksempelvis 15 år efter ægteskabets indgåelse. Bliver I derimod først separeret eller skilt efter 15 års ægteskab, vil virksomheden indgå i boet på tilsvarende vis som de øvrige aktiver. På denne måde risikerer du ikke, at skulle dele virksomheden, eller rettere nettoværdien heraf, efter et relativt kortvarigt ægteskab.
Det er også her relevant her at gøre opmærksom det såkaldte ”surrogationsprincip”, der som udgangspunkt gælder for ovenstående særejeordninger, medmindre at andet gyldigt er aftalt. Surrogationsprincippet medfører, at det, der træder i stedet for særejeformuen/særejegenstanden, ligeledes er særeje. Det vil med andre ord sige, at skulle du på et tidspunkt sælge virksomheden, vil provenuet af den solgte virksomhed ligeledes være særeje, og bruges provenuet på køb af anden virksomhed, vil denne tillige være særeje. Ligeledes relevant er, at indtægter, herunder aktieudbytter og forpagtningsafgifter af virksomheden som udgangspunkt også er særeje, medmindre andet aftales.
Særejeordninger kan som nævnt enten aftales mellem ægtefæller ved en ægtepagt eller være bestemt af en gavegiver/arvelader.
En særejeægtepagt er reelt en almindelig aftale mellem ægtefællerne, som dog skal opfylde visse krav for at være gyldig. En ægtepagt skal således være skriftlig og underskrevet af ægtefællerne personligt samt være tinglyst i personbogen for at være gyldig. Det koster kr. 1.660,00 at tinglyse en ægtepagt i personbogen, og ægtepagten skal naturligvis være tinglyst før en eventuel separation/skilsmisse.
Alle ovenstående bestemmelser om særeje kan ligeledes bestemmes af en gavegiver eller arvelader vedrørende en gave eller arv. Herudover kan en gavegiver/arvelader bestemme, at gaven/arven skal være fælleseje uagtet, at ægtefællerne har fuldstændigt særeje i ægteskabet.
Henset til de forskellige særejeformer og de utallige kombinationer heraf, vi jeg råde til, at man, hvis man vil have lavet en særejeægtepagt, søger råd hos en advokat, så man sikrer sig, at ægtepagtens indhold og formulering reelt er i overensstemmelse med ens ønsker.
Jeg håber, at ovenstående har givet dig et overblik over de forskellige særejeordninger samt dine muligheder for, at holde virksomheden ud af en eventuel skilsmisse.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)
