Hvordan deles pensioner ved skilsmisse?
Kære Monica Kromann
Min hustru og jeg skal skilles. Jeg vil i den forbindelse gerne vide, hvordan vores pensionsopsparinger skal deles mellem os?
Jeg er ansat som tjenestemand, hvorfor jeg har en høj pension gennem mit arbejde. Min hustru har dog en meget lille pension, da hun har været uden for arbejdsmarkedet i mange år. Dette skyldes, at hun valgte at gå hjemme, da vores børn var små, og at hun flere år senere blev opsagt fra sit arbejde, hvorefter hun var arbejdsløs i en længere periode.
Jeg håber, du vil besvare mit spørgsmål.
Med venlig hilsen
Jørgen
Svar:
Kære Jørgen
Tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.
Det følger af lov om ægtefællers økonomiske forhold § 34, at en ægtefælles rimelige pensionsrettigheder ikke indgår i formuedelingen. Derved beholder ægtefæller hver deres pensionsordninger ved separation og skilsmisse, såfremt disse kan anses for rimelige. Dette gælder både for rate-, kapital- og livrentepension. Også udbetalte rimelige pensionsbeløb, som stammer fra en alderspension, kapitalpension, en supplerende engangssum eller fra en supplerende engangsydelse kan undtages fra deling i det omfang, de ikke er forbrugt. Dette gælder dog ikke beløb, som er udbetalt ”i utide”, da disse har mistet deres karakter af pensionsopsparing.
Udgangspunktet er således, at pensioner ikke indgår i formuedelingen, hvorfor de skal udtages forlods. Der er imidlertid nogle væsentlige undtagelser til dette.
Såfremt en pensionsopsparing ikke kan anses for rimelig, skal værdien af overskydende rettigheder indgå i ligedelingen. Formålet med dette er, at enhver pensionsopsparing, der har karakter af ekstraopsparing, skal deles. Dette gælder dog ikke ved korterevarende ægteskaber, dvs. ægteskaber på mindre end 5 år. I sådanne tilfælde kan samtlige pensionsordninger udtaget forlods, og skal således ikke indgå i delingen.
Det vil være en konkret juridisk vurdering, om en pensionsopsparing er ”rimelig”. Vurderingen vil som udgangspunkt blive foretaget af skifteretten, såfremt der er uenighed mellem parterne. Der er dog naturligvis altid mulighed for at finde frem til en forligsmæssig løsning.
I forhold til hvilke pensionsrettigheder, der er af rimelig karakter, er der visse pensioner, som i udgangspunktet er rimelige. Alle sædvanlige arbejdsmarkedspensionsordninger er som udgangspunkt rimelige. En pensionsopsparing, som man har hos sin arbejdsgiver, er således rimelig, hvis den svarer til, hvad der er normalt for fag og uddannelsesniveau. Det er det sædvanlige indbetalingsniveau på indbetalingstidspunktet, der er afgørende. Hvis man for eksempel har tegnet en ekstra privat pensionsordning, er der mulighed for, at den ikke anses for rimelig.
Hvis jeres pensioner ikke kan anses for rimelige, skal den del af pensionen, der overstiger en rimelig pensionsordning deles.
En anden undtagelse til udgangspunktet om, at pensionsrettigheder ikke skal deles er, at en ægtefælle kan have ret til fællesskabskompensation eller rimelighedskompensation.
En ægtefælle kan tilkendes fællesskabskompensation, hvis denne under ægteskabet har foretaget en mindre pensionsopsparing, end hvad der anses for rimeligt, og hvis dette skyldes, at vedkommende af hensyn til familien eller den anden ægtefælle helt eller delvist har været uden for arbejdsmarkedet, haft orlov eller arbejdet på nedsat tid. Således er der mulighed for, at din hustru kan kræve fællesskabskompensation, idet hun har været hjemmegående i en periode af hensyn til familien og derfor ikke har sparet pension op i samme omfang som dig.
En fællesskabskompensation kan dog højst udgøre halvdelen af forskellen mellem værdien af ægtefællernes pensioner, som de har opsparet under ægteskabet. En sådan kompensation vil ikke kunne medføre, at ægtefællen får en større pension end den anden ægtefælle. Der gælder en bagatelgrænse, idet man som udgangspunkt ikke kan modtage fællesskabskompensation, hvis den manglende pensionsopsparing i tid ikke udgør, hvad der svarer til op mod 2 års pensionsopsparing for den pågældende som fuldtidsansat.
Det er også muligt, at en ægtefælle kan tilkendes rimelighedskompensation, hvis ægteskabet har været af længere varighed, dvs. over 15 år, og hvis der er stor forskel på værdierne af ægtefællernes pensioner. Dette skal sikre, at den ene ægtefælle ikke stilles pensionsmæssigt urimeligt. Der skal herved tages højde for, hvor stor ægtefællernes pensioner forventes at blive på det forventede pensioneringstidspunkt, således at der tages højde for en eventuel aldersforskel.
Det skal bemærkes, at ægtefæller på forhånd har mulighed for at indgå aftale om deling af pensioner. Der er mulighed for at oprette en ægtepagt om deling af pensioner, der sikrer at pensionsordninger ligeledes ved skilsmisse.
Jeg håber, at ovenstående besvarede dit spørgsmål. Såfremt du har yderligere spørgsmål, eller behov for vejledning i forbindelse med jeres skilsmisse, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte KROMANN advokatfirma for yderligere rådgivning.
Du kan læse flere brevkasseindlæg om familie- og arveretlige problemstillinger på min hjemmeside:
www.advokatkromann.dk/brevkasse.
Med venlig hilsen
Monica Kromann,
advokat (H)
;
