Hvordan står vi som ugifte samlevende?
Kære Monica Kromann.
Min kæreste og jeg har netop fået vores anden datter. Under min graviditet har jeg flere gange tænkt på, hvilken betydning det vil få for pigerne og mig, hvis forholdet mellem pigernes far og mig skulle gå i stykker. Situationen er nemlig den, at vi ikke er gift og heller ikke har planer om det i fremtiden. Vi har boet sammen i 8 år, men jeg ved ikke om det har betydning?
Kan pigerne og jeg eksempelvis blive boende i vores fælles indkøbte lejlighed, eller er vi nød til at sælge den i fællesskab og derefter begge finde noget nyt? Og hvad med vores indbo og fælles opsparing – bliver det hele delt, som hvis vi var gift?
Jeg er derudover også bekymret for, hvad der vil ske, hvis en af os dør. Jeg mener at have læst mig frem til, at vi som ugifte samlevende ikke arver hinanden, men hvem arver så, og kan vi gøre noget for at sikre vores familie mod et uventet dødsfald? Vi ønsker jo begge det bedste for vores piger, så jeg håber, at du kan give os nogle råd til, hvordan vi bedst muligt sikrer hinanden og vores fælles børn.
På forhånd tak.
Med venlig hilsen
Katrine
Svar:
Kære Katrine.
Mange tak for din e-mail og dine spørgsmål, som jeg med glæde vil besvare.
Jeg kan forsikre dig om, at du og din kæreste bestemt ikke er de eneste, som har de bekymringer, som du beskriver i din e-mail. Opløsningen af et papirløst samliv og ugifte samlevendes arveret, eller mangel på samme, er emner, jeg oftere end tidligere rådgiver klienter om, hvilket må ses som en naturlig følge af, at flere og flere mennesker i Danmark vælger at leve sammen uden at være gift.
Der tages hensyn til denne familieform i en række tilfælde, herunder ved begunstigelsen på forsikringer og pensioner, hvilket jeg tidligere har beskrevet i brevkassesvaret Livsforsikringer, der kan læses på www.advokatkromann.dk/artikler. Der er dog også en række tilfælde, hvor man som ugifte samlevende skal udvise rettidig omhu, hvis man vil sikre hinanden og eventuelle børn bedst muligt.
Såfremt du og din kæreste på et tidspunkt vælger at ophæve samlivet, skal der ikke foretages en bodeling, som tilfældet er med ægtefæller, idet der ikke er tale om et fællesbo. I kan måske selv aftale jer frem til en - for jer begge - acceptabel løsning på delingen af jeres formue og ejendele, men i modsat fald er udgangspunktet, at den af jer, som har købt en bestemt genstand, hvis navn står på skødet eller i hvis navn en konto er registreret, også har ret til at udtage og dermed beholde aktiverne uden at dele værdien med samleveren.
I et tilfælde som jeres, vil økonomien i samlivet ofte være så sammenblandet, at det kan være svært at afgøre, hvem der er ejer af de forskellige ejendele og kan man ikke blive enige herom, er domstolen eneste mulighed for at få tvisten løst.
Har man som jer levet i et ægteskabslignende forhold, er det i nogle tilfælde muligt for den ene samlever at få tilkendt en økonomisk kompensation fra den anden samlever. Dette er aktuelt i tilfælde, hvor den ene part har opnået en økonomisk berigelse på den anden parts bekostning. Skulle I på et tidspunkt ophæve jeres samliv, og er du på det tidspunkt af den opfattelse, at du er berettiget til en kompensation, vil jeg anbefale, at du kontakter en advokat, der ved gennemgang af sagens omstændigheder kan afgøre, hvorvidt du har krav på en kompensation.
Spørgsmålet om hvem af jer – der i tilfælde af uenighed - kan blive boende i lejligheden, som jeg forstår i begge står som ejere af, i tilfælde af, at I ophæver samlivet, beror på en konkret vurdering, som i yderste konsekvens må foretages af Skifteretten.
I praksis skal en af jer købe den andens halvdel af ejerlejligheden, og har ingen af jer råd til det, må I begge flytte og sælge lejligheden til treidemand. Jeg vil derfor anbefale, at I opretter en samejeoverenskomst, hvorved I kan imødegå en række af de konflikter, der kan opstå, når man som jer ejer en bolig i fællesskab. Juridisk er der ikke noget til hinder for at man selv nedskriver nogle regler for de situationer der kan opstå, men en sådan aftale vil dog i mange tilfælde blive alt for uklar, idet de færreste har fantasi til at forestille sig alt det, der kan gå galt i forbindelse med et sameje om en ejendom eller en ejerlejlighed. Mit forslag er derfor, at I kontakter en advokat som vil kunne skræddersy en samejeoverenskomst lige netop efter jeres ønsker. En sådan vil kunne tinglyses servitutstiftende på ejendommen, der dog, uanset om dette sker, er fuldt ud gyldig jer imellem. Tinglysningen sikrer alene at omverdenen får kendskab til jeres ejermæssige fællesskab om ejerlejligheden.
Det er derudover korrekt, at du og din samlever ikke arver hinanden, idet der ikke består en legal arveret mellem ugifte samlevende. Det er desværre en udbredt misforståelse, at ugifte samlevende får arveret efter hinanden efter to års samliv og/eller hvis man har børn sammen – men dette er ikke tilfældet, idet man som samlevere ingen automatisk arveret har efter hinanden, og dette gælder uanset hvor mange år man har levet sammen.
Arveret har derimod jeres livsarvinger, altså jeres døtre, som derfor - uden et testamente – vil arve alt efter jer, når I går bort. Dette kan have stor betydning for den tilbageværende af jer, da alt hvad den afdøde ejer således går i arv til børnene. Selvom børnene måtte være under 18 år, betyder det ikke, at den af jer som måtte blive længstlevende, kan råde over arven efter den afdøde.
Den eneste måde hvorpå I kan sikre jer arv efter hinanden er ved at oprette et testamente. Dette kan gøres i form af et såkaldt almindeligt testamente, hvor I kan testere over ¾ af den arv I hver især måtte efterlade jer. Den resterende ¼ er jeres livsarvingers (døtres) tvangsarv, hvilken del I således ikke kan råde over ved testamente.
En anden mulighed er at oprette et såkaldt udvidet samlevertestamente, som efter at arveloven af den 1.1.2008 trådte i kraft giver ugifte samlevende mulighed for i et testamente at bestemme, at man som samlevende skal have indbyrdes arveret som om man var ægtefæller.
Det udvidede samlevertestamente er kun gyldigt, hvis I på tidspunktet for den førstes død venter, har eller har haft et eller flere fælles børn, eller I ved den førstes død har levet sammen på fælles bopæl i et ægteskabslignende forhold de sidste to år. Det udvidede samlevertestamente vil sikre størst mulig arv til den længstlevende.
Et udvidet samlevertestamente giver ikke den længstlevende mulighed for, at sidde i uskiftet bo, men sikrer i stedet, at arvelodden til længstlevende stiger fra ¾ ved det almindelige samlevertestamente til 7/8 ved det udvidede samlevertestamente.
Et udvidet samlevertestamente har herudover en række yderligere fordele, herunder en ret for længstlevende til at få arven suppleret op, således at længstlevende samlet har en nettoformue på kr. 600.000. inklusiv forsikringssummer efter førstafdøde. Længstlevende har også mulighed for at få henstand med arvens udbetaling efter samme regler som for ægtefæller., som jeg dog ikke vil beskrive nærmere her.
Såfremt I ønsker at få udarbejdet et udvidet samlever testamente, vil jeg anbefale, at I kontakter en advokat, som ikke kun kan forklare jer alt omring testamentes virkninger og betingelserne I skal opfylde, før I gyldigt kan oprette et udvidet samlevertestamente, men også kan sørge for, at testamentets bestemmelser får virkning efter hensigten.
Jeg håber, at ovenstående gennemgang har givet dig et overblik over, hvorledes du og din samlever er stillet i tilfælde af samlivsophævelse eller dødsfald. Jeg vil kraftigt anbefale, at i overveje at oprette de ovenfor nævnte dokumenter, da I herved kan komme en masse eventuelle problemer i forkøbet. Det er desværre ikke muligt at beskrive alt, hvad der er værd at vide om samlivsophævelse, samejeoverenskomst og udvidet samlever testamente på en enkelt side i avisen, hvorfor ovenstående udelukkende tjener til at give dig et overblik over dine muligheder.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)
