Kan en bodelingsaftale tilsidesættes ved død?
Kære Monica Kromann,
Jeg skriver til dig, da jeg ønsker hjælp til at afklare nogle spørgsmål vedrørende en bodelingsaftale indgået mellem min far og hans ekskone.
Min far blev skilt fra sin ekskone i 2013, og i denne forbindelse udfærdigede de en bodelingsaftale, der blandt andet omhandlede deres fælles hus. Min far og hans ekskone aftalte, at hans ekskone skulle overtage huset og prioritetsgælden, men såfremt min fars ekskone solgte huset inden for en periode på 5 år efter skilsmissen, skulle et eventuelt overskud eller underskud deles.
Min far afgik desværre ved døden for ikke længe siden, og hans ekskone har nu valgt at gøre bodelingsaftalen gældende over for dødsboet, hvilket besværliggør hele processen for mine søskende og jeg.
Er en bodelingsaftale bindende, hvis den aldrig er blevet tinglyst? Hvis den er bindende uden tinglysning, bortfalder bodelingsaftalen så automatisk ved min fars død?
Med venlig hilsen
Læseren
Svar:
Kære Læser,
Tak for din henvendelse og dine udmærkede spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende.
Udgangspunktet i dansk ret er, at der opstår formuefællesskab mellem ægtefæller ved ægteskabets indgåelse med den virkning, at den samlede nettoformue ligedeles ved skifte som følge af separation/skilsmisse eller død, medmindre der er oprettet og tinglyst en særejeægtepagt. Hver ægtefælle vil således som udgangspunkt - være berettiget til halvdelen af den samlede nettoformue. Den nærmere fordeling af formue og aktiver sker i overensstemmelse med blandt andet Retsvirkningsloven og Ægtefælleskifteloven. Ægtefæller har dog mulighed for ved en bodelingsaftale at bestemme, hvordan fællesboet nærmere skal deles.
En bodelingsaftale er i princippet ikke forskellig fra enhver anden aftale, og en bodelingsaftale er derfor juridisk bindende fra aftalens indgåelse. Der er hverken formkrav til en bodelingsaftale eller krav om tinglysning - i modsætning til ægtepagter, der både skal være skriftlige og tinglyste. En bindende aftale – og dermed også en bodelingsaftale – bortfalder som udgangspunkt ikke blot af den grund, at den ene aftalepart afgår ved døden. Afgår den ene part ved døden, vil den anden aftalepart kunne gøre aftalen gældende over for eksempelvis afdødes dødsbo. Det vil med andre ord sige, at din fars død ikke medfører, at bodelingsaftalen automatisk bortfalder. Da den ene eller begge ægtefæller kan være ude af balance ved en separation eller skilsmisse, kan de risikere at indgå en aftale, hvis indhold ikke er rimeligt eller hvor konsekvenserne ikke helt kan overskues. Det er derfor muligt i et vist omfang at fortolke, ændre eller tilsidesætte sådanne aftaler efter navnlig Ægteskabsloven og Aftaleloven. En aftale kan også være helt eller delvist ugyldig, hvis den er indgået under tvang, svig, udnyttelse mv., jf. Aftalelovens regler herom. Endelig kan det være muligt at tilsidesætte en aftale som følge af bristede forudsætninger, hvilket muligvis kunne være relevant i nærværende tilfælde.
Det er en betingelse for tilsidesættelse af en aftale som følge af bristede forudsætninger:
-
at forudsætningen var væsentlig for aftalens indgåelse,
-
at dette var kendeligt for den anden part, og
-
at det er rimeligt at lade den ene part bære risikoen for den anden parts bristede forudsætninger.
Hvorvidt bodelingsaftalen kan tilsidesættes som følge af bristede forudsætninger beror derfor på en samlet og konkret vurdering. Jeg vil derfor anbefale, at du kontakter en advokat, der kan rådgive dig og dine søskende, om muligheden for at få tilsidesat bodelingsaftalen.
Jeg håber, at ovenstående har besvaret dine spørgsmål, og jeg ønsker dig held og lykke i det videre forløb.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)
mk@advokatkromann.dk
