Kan jeg adoptere min kones datter?

Hej Monica Kromann

Jeg står i den situation, at min kone har en datter på 7 år fra et tidligere forhold, som jeg ønsker at adoptere. Grunden hertil er, at hun aldrig har haft et særligt godt forhold til sin biologiske far, og ikke har haft regelmæssigt samvær med ham de sidste 6 år, og slet ingen samvær de sidste 4 år. Jeg har derimod været i hendes liv og været som en far for hende siden hun var 2 år, og hun både ser mig som sin far og kalder mig for far i dag.

Mine spørgsmål er for det første, om det er muligt for mig at adoptere hende? Derudover om det kræver at hendes biologiske far samtykker hertil eller om det kan gøres uden at indblande ham i det? Til sidst vil jeg gerne høre, hvad det vil komme til at betyde i forhold til min kones barn og hendes biologiske fars rettigheder over for hinanden?

Jeg håber du kan hjælpe.

Hilsen Erik

Svar:

Hej Erik

Tak for dine spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.

Det er en grundlæggende betingelse for adoption, at adoptionen kun bevilges, når det må antages at være til barnets bedste.

I din situation er der tale om stedbarnsadoption, hvilket vil sige, at man adopterer sin ægtefælles eller samlevers barn. Da der er tale om stedbarnsadoption er der ikke noget krav om, at du skal godkendes forudgående som adoptant.

Adoption af et barn under 18 år kræver dog samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. Såfremt din kones datters biologiske far ikke har del i forældremyndigheden skal han således ikke samtykke til adoptionen. Der skal dog i tilfælde heraf indhentes en erklæring fra faderen, hvori han kan tilkendegive sin holdning til adoptionen. Hans samtykke er dog ikke påkrævet og han kan heller ikke nægte adoptionen i denne erklæring, men blot give udtryk for sin egen holdning herom. En sådan erklæring indhentes, medmindre det vurderes at være til skade for barnet.

Ved adoption sker et fuldt familieskifte, hvilket vil sige, at barnet og adoptanten bliver arveberettiget efter hinanden, men at barnet derimod ikke længere vil være arveberettiget efter dets biologiske far. Barnet vil efter stedbarnsadoptionen betragtes som fælles mellem adoptivforælderen og den biologiske forælder, hvorfor adoptanten vil være forpligtet til at forsørge barnet. Der vil således ikke længere være hverken nogle rettigheder eller forpligtelser mellem barnet og dets biologiske far, når først adoptionen er gået igennem.

For at stedbarnsadoption bevilges er der nogle betingelser, der skal være opfyldt i relation til barnets alder og længden af den tid adoptanten og barnet har boet sammen, da det er en betingelse, at adoptanten er med til at opfostre barnet. Såfremt barnet er under 18 år, skal adoptanten have boet sammen med barnet i mindst 2 ½ år. Er barnet derimod over 18 år, skal adoptanten have boet med barnet i omkring 3 år før barnet fyldte 18 år.

Derudover skal du som adoptant være fyldt 25 år, og der skal som udgangspunkt være minimum 14 års aldersforskel mellem adoptanten og det barn, der ønskes adopteret.

En ansøgning om stedbarnsadoption indgives til Familieretshuset, som behandler sagen, undersøger om betingelserne er opfyldte og vurderer om de mener, at det vil være for barnets bedste at adoptionen gennemføres.

I dit tilfælde vil det således være muligt for dig at adoptere din kones datter, såfremt du er over 25 år og hendes biologiske far ikke har del i forældremyndigheden eller i tilfælde af, at han har, at han samtykker til adoptionen. Da du skriver at du har påtaget dig rollen som hendes far siden hun var 2 år, og at hun i dag er 7 år, går jeg ud fra, at betingelsen om at I skal have boet sammen i minimum 2 ½ år er opfyldt. Det vil således være op til Familieretshuset at vurdere, om de mener, at det er det bedste for din kones datter, at du adopterer hende.

Jeg håber ovenstående besvarede dit spørgsmål. Det er muligt at læse flere af mine brevkasseindlæg på min hjemmeside: www.advokatkromann.dk/brevkassen/.

 

Med venlig hilsen,

Monica Kromann

Advokat (H)

mk@advokatkromann.dk

;
Advokat Monica Kromann

KROMANNs juridiske brevkasse

Ønsker du svar på et spørgsmål, der må offentliggøres i juridisk brevkasse, eventuelt i anonymiseret form?

Send dit spørgsmål til kontakt@advokatkromann.dk så vil svaret muligvis blive bragt i den efterfølgende uge. 

Du finder svar på alle publicerede og stillede spørgsmål her i brevkassen.

Vær opmærksom på, at svarene i brevkassen ikke kan erstatte juridisk rådgivning. Læs mere om det ved at klikke her.

God fornøjelse med læsningen!

Kontakt
KROMANN advokatfirma

Ring 8618 1102 eller udfyld formularen herunder, hvis du ønsker at blive kontaktet af en af vores advokater

Tak for din henvendelse.

Vi kontakter dig hurtigst muligt.

Der skete desværre en fejl under afsendelse af din besked.

Du er velkommen til at ringe på 8618 1102 eller sende en mail til KROMANN advokatfirma i stedet

Danske Familieadvokater Advokatsamfundet Danske ArveretsAdvokater