Kan min kæreste adoptere min datter?
Kære Monica Kromann
Jeg har en datter fra et tidligere forhold, som min samlever ønsker at adoptere. Jeg håber derfor, at du i din juridiske brevkasse vil redegøre for de adoptionsregler, som kan være relevante i vores situation.
Med venlig hilsen
Moren
Svar:
Kære Mor
Tak for dit spørgsmål.
Det er altid en grundlæggende betingelse for adoption, at adoptionen kan antages at være til barnets bedste.
En stedbarnsadoption er en adoption, hvor man adopterer sin ægtefælles, samlevers eller registrerede partners barn eller adoptivbarn. For at man kan adoptere sin samlevers barn eller adoptivbarn, skal man leve i et stabilt ægteskabslignende parforhold. Det vil altså sige, at man skal kunne sidestille jeres samleverforhold med et ægteskab, her vil blandt andet indgå forhold som økonomi, stabilitet og varighed.
En stedbarnsadoption betyder, at barnet efter adoptionen vil blive betragtet som fælles mellem adoptivforælderen og den biologiske forælder, som man er gift eller samlevende med.
Der er derudover en række af betingelser, der skal være opfyldt for en stedbarnsadoption, herunder, at man skal have boet sammen med barnets mor eller far i mindst 2 ½ år, man skal være fyldt 25 år og man skal – som udgangspunkt – være mindst 14 år ældre end det barn, som man vil adoptere.
Derudover er der en række af øvrige betingelser, afhængigt af barnets alder. Hvis barnets er under 18 år, skal man have boet sammen med barnet i mindst 2 ½ år, og der skal være mulighed for, at man kan nå at bo sammen med barnet i 3 år før det fyldte 18. år.
Hvis barnet derimod er over 18 år, skal man have boet sammen med barnet i omkring 3 år, før barnet fyldte 18 år.
For at ansøge om en stedbarnsadoption skal du indgive en ansøgning til Statsforvaltningen. I forbindelse med ansøgningen skal du vedlægge følgende dokumenter:
- din vielsesattest
- din fødsels- og dåbsattest / fødsels- og navneattest
- bevis for eventuel navneforandring for dig
- barnets fødsels- og dåbsattest / fødsels- og navneattest
- bevis for eventuel navneforandring for barnet
- dokumentation for forældremyndigheden, hvis barnet er under 18 år
- eventuel tidligere adoptionsbevilling vedrørende barnet opholdstilladelse for barnet, hvis dette er et krav.
Der er ud over stedbarns adoption 2 andre former for adoption i Danmark; familieadoption og fremmedadoption.
Familieadoption er kendetegnet ved, at der består en kvalificeret familiemæssig tilknytning mellem adoptivforælderen og barnet. Tilknytningen skal kunne dokumenteres ved eksempelvis fødselsattester. En familieadoption kan også ske, hvis der er en anden kvalificeret tilknytning imellem adoptivforælderen og barnet, f.eks. et plejebarn.
I visse tilfælde vil en familieadoption også kunne ske ved et mindreårigt barn, hvis der er en nær tilknytning mellem adoptivforælderen og barnets biologiske forældre, der minder om et slægtsskab.
En fremmedadoption er derimod en adoption af et barn under 18 år, hvor man ikke på forhånd har en tæt tilknytning til barnet eller barnets forældre. Derfor kaldes fremmedadoption også en anonym adoption, og hvis barnet adopteres fra udlandet, kaldes det en international fremmedadoption.
Der er en række af betingelser og faser i forbindelse med en fremmedadoption, hvor man skal opfylde en række af godkendelseskrav.
Såfremt man ønsker at søge om en familieadoption eller en fremmedadoption skal man udfylde et ansøgningsskema på Statsforvaltningens hjemmeside.
Når man har adopteret et barn uanset som det er en stedbarns-, familie-, eller fremmedadoption, så betyder det, at man bliver stillet på samme måde, som hvis man var barnets biologiske forældre, det vil altså også sige, at man får forældremyndighed og en forsørgelsespligt over for barnet. Derudover får man en gensidig arveret.
Jeg håber, at ovenstående har besvaret dine spørgsmål.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)
