Regler for uskiftet bo
Kære advokat Kromann.
Min mand og jeg er netop begge blevet pensioneret. Vi har altid været enige om, at skulle en af os dø, skal den anden sidde i uskiftet bo og dermed gå en økonomisk sikker fremtid i møde. Vi er efter en samtale med nogle venner, kommet i tvivl om, hvorvidt uskiftet bo er en mulighed for os.
Udover vores fælles datter, har min mand en søn fra et tidligere ægteskab, hvilket vel forhindrer, at jeg kan sidde i uskiftet bo? Eller blev reglerne lavet om for nogle år siden? Jeg har derudover modtaget en arv, som ved testamente var gjort til mit særeje. Hvilken betydning har dette? På forhånd tak for venligt svar.
Med Venlig Hilsen
Pensionisten
Svar:
Kære Pensionisten.
Den nye arvelov trådte i kraft 1. januar 2008, men reglerne for uskiftet bo er stort set de samme som før arvelovsreformen. Reglerne for uskiftet bo står i den nye arvelov i kap 4 og omfatter §§ 17 – 34.
Jeg vil tillade mig at svare på Deres sidste spørgsmål først, da det uskiftede bo er en videreførelse af formuefællesskabet, efter den første ægtefælle afgår ved døden. Det er derfor en betingelse for at hensidde i uskiftet bo, at der er formuefællesskab mellem Dem og Deres mand, når den første dør. Det er dog også tilfældet på trods af Deres særeje.
Deres særeje holdes blot uden for det uskiftede bo. Dette betyder, at skulle De dø først, vil Deres mand kunne hensidde i uskiftet bo med Deres datter med den del af formuen, der ikke er Deres særeje. Deres særeje skal derimod skiftes ved Deres død. Skulle Deres mand dø først er der ingen problemer med hensyn til særejet, da det jo er Deres. Uskiftet bo udelukkes altså ikke af et delvist særeje, som der er tale om i Deres tilfælde. Er der i ægteskabet aftalt fuldstændigt særeje ved ægtepagt, er uskiftet bo dog ikke en mulighed, da betingelsen om formuefællesskab, jf. ovenfor, i så fald ikke er opfyldt.
Deres mands søn fra et tidligere ægteskab, kan derimod vise sig, at være en betydelig hindring for Deres mulighed for at hensidde i uskiftet bo. Af arvelovens § 18 fremgår det: Efterlader den førstafdøde ægtefælle sig særlivsarvinger, kan boet kun udleveres til uskiftet bo med samtykke fra dem. Som en konsekvens af dette, skal Deres mands søn give sin accept, før De kan sidde i uskiftet bo. Skulle De derimod dø først, vil Deres mand uden problem kunne sidde i uskiftet bo, da De ikke efterlader Dem særlivsarvinger.
Jeg vil anbefale Dem og Deres mand at tage en snak med Deres mands søn, så De kan forklare Deres ønske om at sidde i uskiftet bo. Er Deres mands søn positiv overfor, at De kan sidde i uskiftet bo, kan De bede Deres mands søn om at underskrive et forhåndssamtykke til uskiftet bo. Der er ingen formkrav til et sådant dokument, men er De i tvivl, kan en advokat altid være behjælpelig med udformningen.
Jeg håber De finder svarene på Deres spørgsmål tilfredsstillende. Jeg må gøre opmærksom på, at reglerne vedrørende uskiftet bo er omfattende, og ovenstående ikke er en fuldstændig gennemgang heraf. I forbindelse med hensidden i uskiftet bo, vil det ofte være hensigtsmæssigt, at oprette et gensidigt testamente, således det i alle tilfælde sikres, at arven efter både førsteafdøde og længstlevende går til de ønskede.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)