Samlevendes rettigheder og muligheder ved samlivsophævelse
Kære Monica Kromann,
Min samlever og jeg har boet sammen i mange år, dog uden at vi er blevet gift. Sammen har vi fået to børn. De er dog begge efterhånden blevet voksne, og begge flyttede hjemmefra for flere år siden.
Min samlever har nu – efter flere års samliv – valgt at ophæve samlivet, da han har fundet en anden, som han hellere vil være sammen med.
Vi havde over årene indrettet vores samliv således, at jeg var hjemmegående, og altså tog mig af børnene og huset. Jeg kunne desværre ikke arbejde i væsentligt omfang grundet rygproblemer. Det var derfor min samlever, der arbejdede, og som betalte for huset, indboet mv. Huset, som vi har haft i 15 år, er udelukkende i hans navn, men jeg har dog brugt hele arven efter min far på huset, da det trængte til en kærlig hånd. Det var da også tanken, at vi skulle forblive boende i huset.
Jeg er fortvivlet over udsigten til, at jeg nu skal miste hus og hjem, og måske end ikke have råd til at finde noget nyt. Jeg har tidligere læst i din brevkasse, at hele formuen skal deles, når man går fra hinanden.
Gælder det også, hvis man ikke har været gift? Har jeg overhovedet nogle rettigheder/muligheder?
Mange tak.
Med venlig hilsen,
Den Enlige
Svar:
Kære Enlige,
Mange tak for din henvendelse og dine spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende.
Indledningsvis skal jeg selvfølgelig beklage din situation. Det er dog desværre en situation, som en del samlevende står i – eller i hvert fald kan risikere at stå i - efter endt samliv. Jeg vil i det følgende gennemgå dine rettigheder og muligheder, når samlivet er bragt til ophør, og dernæst hvordan man bedst muligt kan sikre sig under samlivet.
Rettigheder og muligheder efter samlivets ophør
Jeg har tidligere skrevet, om formuefællesskaber mellem ægtefæller, og om at udgangspunktet i dansk ret er, at nettoformuen for ægtefæller med formuefællesskab deles ligeligt mellem ægtefællerne ved ægteskabets ophør. Reglerne herom findes i Retsvirkningslovens kap. 2 (lovbekendtgørelse nr. 1053 af 12/11/2012). Anvendelse af disse (beskyttelses-)regler, herunder reglen om ligedeling af formuen, forudsætter imidlertid, at der er indgået ægteskab og for reglen om ligedeling, er det tillige en forudsætning, at der ikke er oprettet og tinglyst en gyldig særejeægtepagt. Disse regler er primært begrundet i den gensidige forsørgelsespligt, der gælder for ægtefæller. Reglerne finder desværre ikke (analogt) anvendelse på ugifte samlevende.
For samlevende er udgangspunktet derfor, at disse udtager hvad de hver især ejer. Dette gælder aktiver erhvervet inden samlivet såvel som under samlivet. Det gælder desværre også huset, såfremt dette ikke ejes i sameje. Man stilles således retligt, som om der var fuldstændigt særeje i forholdet
Du kan dog til trods for ovenstående muligvis gøre et krav gældende mod din tidligere samlevende. For så vidt angår arven efter din far, som du har brugt på huset, kan arven – afhængig af de nærmere omstændigheder – enten kvalificeres som lån, bidrag til den fælles forsørgelse eller gave. Der vil i disse tilfælde normalt blive set på samlivets varighed, de samlevendes indretning af deres økonomiske situation, beløbets størrelse, og om der er tale om engangsbeløb eller løbende overførsler. Afhængig af kvalificering af forholdet, kan du have krav på tilbagebetaling, men det er dog ikke muligt, på baggrund af de foreliggende oplysninger, at vurdere, hvordan forholdet vil blive retligt kvalificeret. Du bør derfor overveje at søge advokatbistand, navnlig hvis der er tale om større beløb.
Herudover kan du have krav på kompensation, et såkaldt kompensationskrav. Kompensationskravet forudsætter imidlertid at din samlever er blevet beriget på din bekostning, eksempelvis at han alene har haft råd til huset/oparbejde en friværdi i huset som følge af dit bidrag til hjemmets opretholdelse. Ved vurderingen heraf, lægges der blandt andet vægt på samlivets varighed og parternes forudsætninger, herunder ved aktivets erhvervelse. Kompensationskravets størrelse fastsættes skønsmæssigt af retten, men vil dog typisk udgøre et væsentlig mindre beløb end en ægtefælles boslod (svarende til halvdelen af nettoformuen).
Man er derfor i en række situationer stillet væsentligt ringere som samlevende, end man ville have været som ægtefæller. Der er dog også visse fordele forbundet med papirløse ægteskaber, eksempelvis at man ikke hæfter (subsidiært) for den anden ægtefælles skattegæld.
Hvordan man bedst muligt kan sikre sig selv og sin samlever under samlivet
Som det fremgår af ovenstående, finder en række beskyttelsesregler vedrørende gensidig forsørgelse, formuens deling mv., ikke anvendelse på ugifte samlevende. Samlevende har ligeledes ingen automatisk arveret efter hinanden, ligesom der ikke er mulighed for ægtefællebidrag.
Samlevende har dog, ligesom ægtefæller (og i visse tilfælde i videre omfang), mulighed for at indgå retshandler med hinanden. For så vidt angår formueforhold, kan det derfor anbefales, at der oprettes dokumenter, eksempelvis gældsbevis ved lån, således at et eventuelt krav kan gøres gældende efter samlivets ophør. Sådanne dokumenter ikke er altid nødvendige, men vil dog alt andet lige lette bevisbyrden ved en eventuel tvist.
Samlevende kan ligeledes sikre hinanden ved den enes død ved at oprette et såkaldt udvidet samlevertestamente, hvilket er en rigtig god idé, idet samlevende som nævnt ikke har automatisk arveret efter hinanden. Samlevende har med et udvidet testamente mulighed for at arve hinanden (næsten) som ægtefæller. Der er således mange fordele forbundet med sådant et testamente, herunder at længstlevende kan få mest muligt (hvilket vil sige op til 7/8, hvis førstafdøde efterlader sig livsarvinger og ellers hele formuen), at den længstlevende får mulighed for at forblive boende i det fælles hjem, at længstlevende får mulighed for forlodsudtagelse af visse aktiver og fortrinsret til andre aktiver samt en række andre fordele. I denne forbindelse kan det anbefales, at der oprettes et notartestamente i fællesskab med en advokat. Årsagen hertil er, at advokaten dels kan rådgive vedrørende mulighederne og konsekvenser, og dels hjælpe med at udarbejde og formulere testamentet i overensstemmelse med parternes ønsker. En notarialattest på testamentet bevirker samtidigt, at det vil være overordentligt vanskeligt for arvingerne at anfægte testamentet.
Jeg håber, at ovenstående har givet svar på dine spørgsmål samt overblik over dine muligheder. Jeg ønsker dig held og lykke i det videre forløb.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)
