Skal vi oprette en ægtepagt?
Kære Monica
Min kone og jeg skal giftes, og vi havde indtil for nyligt ikke planer om at oprette en ægtepagt. Vi har nu talt med flere af vores venner, som er gift, og de har alle oprettet en ægtepagt. Vores spørgsmål er derfor, hvilke fordele og ulemper en ægtepagt har.
Med venlig hilsen
Allan
Svar:
Kære Allan
Tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.
Når man ikke opretter en ægtepagt får man ægtefællelovens udgangspunkt, som er den legale formueordning. Dette betyder, at jeres delingsformuer udgør et formuefællesskab mellem jer. Det følger af lov om ægtefællernes økonomiske forhold § 5, at jeres formuer deles lige i tilfælde af separation eller skilsmisse. Alt det i ejer ved indgåelse af ægteskab og alt det I senere erhverver enten i form af indtægter, arv eller gave, indgår i denne ligedeling.
Hvis I opretter en ægtepagt, har I mulighed for at fravige dette udgangspunkt. Der findes forskellige former for særeje, som man kan aftale i en ægtepagt. Der findes grundlæggende tre former for særeje: fuldstændigt særeje, skilsmisse særeje og kombinationssæreje.
Efter lov om ægtefællernes økonomiske forhold § 12, nr. 2 kan I aftale fuldstændigt særeje. Dette betyder, at jeres formue hverken deles i tilfælde af separation, skilsmisse eller død.
Der er også mulighed for at aftale skilsmissesæreje efter lov om ægtefællernes økonomiske forhold § 12, nr. 1. Denne ordning betyder, at I ikke deler jeres formue i tilfælde af separation eller skilsmisse, mens at jeres formuer deles ved den ene af jeres død.
Den sidste mulighed er kombinationssæreje i medfør af lov om ægtefællernes økonomiske forhold § 12, nr. 3. Dette vil betyde, at I kan aftale, at skilsmissesærejet skal være fuldstændigt særeje, men kun hvis en bestemt af jer dør først, eller kun skal gælde den førstafdødes eller længstlevendes formue. Denne særejeform er således en kombination af det fuldstændige særeje og skilsmissesærejet.
Der er også mulighed for at begrænse en af de ovenforstående særejeformer, og man har eksempelvis mulighed for at aftale genstandsbestemtsæreje. Dette vil betyde i praksis, at I kan aftale fuldstændig særeje om f.eks. en bil i ægtepagt.
En ægtepagt giver derfor mulighed for at fravige udgangspunktet om, at I deler jeres formue lige i tilfælde af separation, skilsmisse eller død. Dette kan der være flere fordele ved. Såfremt den ene af jer ejer væsentlig mere end den anden, kan det være en fordel at oprette en ægtepagt, og dermed fravige en ligedeling. I har også mulighed for at arv og gaver ikke skal indgå i ligedelingen i tilfælde af separation og skilsmisse. Det vil sige, at hvis du arver fra din far og mor, skal denne arv ikke deles med din kommende ægtefælle. Det kan også være, at den ene af jer ejer et hus eller en lejligheden. Såfremt denne ikke skal indgå i ligedelingen, skal I oprette en ægtepagt.
Der er således mange fordele ved at oprette en ægtepagt, og der er mulighed for at tilpasse den til jeres specifikke ønsker.
Jeg håber, at ovenstående besvarede dit spørgsmål. Såfremt du har yderligere spørgsmål eller behov for vejledning til at oprette en ægtepagt, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte KROMANN advokatfirma for yderligere rådgivning.
Du kan læse flere brevkasseindlæg om familie- og arveretlige problemstillinger på min hjemmeside: www.advokatkromann.dk/brevkasse.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)
mk@advokatkromann.dk
