Vores mors mand vil sidde i uskiftet bo
Kære Monica Kromann,
Vi, mine søskende og jeg, har for nyligt mistet vores mor, og vi har i denne forbindelse et par spørgsmål, som vi håber, at du vil besvare.
Vores far døde for snart 8 år siden, og vores mor var gennem de sidste ca. 5 år gift med en anden mand, og som vi har haft et udmærket forhold til. De har ingen fælles børn, men han har dog et særbarn fra et tidligere ægteskab.
Vores mors mand har nu bedt om mit og mine søskendes samtykke til at sidde i uskiftet bo med arven efter vores mor, men vi er usikre på hvad konsekvenserne af et sådant samtykke er?
Løber vi en risiko ved at give samtykke?
Med venlig hilsen
Læserne
Svar:
Kære Læsere,
Tak for jeres gode spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende.
Reglerne om arv, uskiftet bo og dødsboskifte findes i arveloven og dødsboskifteloven.
Som udgangspunkt skal der iværksættes et skifte af dødsboet i anledning af et dødsfald, hvorefter der skal udredes arv til afdødes (legale) arvinger i overensstemmelse med arvelovens regler herom og/eller afdødes testamentariske bestemmelser. I kan læse mere om fremgangsmåden i et dødsboskifte, herunder fravigelser af udgangspunktet og de forskellige skifteformer på www.advokatkromann.dk/brevkassen/.
En længstlevende ægtefælle har dog under visse betingelser mulighed for at hensidde i uskiftet bo, og således videreføre formuefællesskabet. Muligheden for at hensidde i uskiftet bo kan være af afgørende økonomisk betydning for den længstlevende ægtefælle.
Det er en betingelse for hensidde i uskiftet bo,
- at ægtefællerne ikke var separeret på tidspunktet for dødsfaldet,
- at der var formuefællesskab i ægteskabet (en eventuel særejeformue efter afdøde skal således skiftes),
- at længstlevende er solvent,
- at førstafdøde efterlader sig livsarvinger (i modsat fald arver længstlevende ægtefælle som eneste legale arving formuen efter afdøde, medmindre at førstafdøde har bestemt andet i et testamente), og
- at førstafdødes eventuelle særbørn meddeler samtykke til uskiftet bo.
Dit og dine søskendes samtykke er således en betingelse for, at jeres mors mand kan hensidde i uskiftet bo med arven efter jeres mor.
Hvorvidt det er en god idé at meddele samtykke til uskiftet bo afhænger dog af den konkrete situation og ikke mindst jeres forhold til jeres mors mand.
Et samtykke til uskiftet bo vil først og fremmest medføre, at I først modtager arv efter jeres mor, når boet skal skiftes på et senere tidspunkt, eksempelvis ved jeres mors mands død. Dette kan enten være en fordel eller en ulempe afhængig af udviklingen i størrelsen af det uskiftede bo. Hvis det uskiftede bo ikke formindskes eller endda vokser i størrelse, vil dette betyde, at du og dine søskende modtager en større arvelod, når jeres mors mand afgår ved døden. Hvis det uskiftede bo derimod væsentlig forringes i størrelse, vil dette almindeligvis medføre, at jeres arv ligeledes forringes. Såfremt forringelsen er sket ved misbrug - eksempelvis ved spekulation, et stort forbrug eller ydelse af uforholdsmæssige gaver - skal jeres mors mand som udgangspunkt skifte med den eller de af jer, som forlanger dette. Dette fremgår af arveloven.
I skal dog være opmærksomme på, at det ikke er ualmindeligt, at ægtefæller i et gensidigt testamente bestemmer, at længstlevende skal have mulighed for at hensidde i uskiftet bo med førstafdødes særbørn, at der henstilles til, at førstafdødes særbørn meddeler samtykke hertil, og at arven til de særbørn, der ikke har meddelt samtykke til uskiftet bo, skal begrænses til deres tvangsarv. Såfremt der foreligger et sådant og i øvrigt gyldigt testamente, kan jeres manglende samtykke således medføre, at jeres arvelod begrænses til jeres tvangsarv. Et sådant testamente medfører dog omvendt, at jeres mors mand ikke oplever store økonomiske konsekvenser af et eventuelt skifte, hvilket formodentlig har været jeres mors ønske. På samme måde har I mulighed for at oprette testamente og dermed sikre en eventuel ægtefælle i tilfælde af død.
Jeg håber, at ovenstående har besvaret jeres spørgsmål, og jeg ønsker jeg held og lykke i det videre forløb.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)
