Har vi krav på tilbagebetaling af abonnementsafgift?
Kære Monica Kromann,
Vi har lige opdaget, at vores telefonselskab i 9 måneder har opkrævet abonnementsgebyr for telefoni og internet på vores tidligere adresse, som vi imidlertid troede, var blevet nedlagt i forbindelse med fraflytningen. Vi har bedt telefonselskabet om at refundere det, som vi har betalt, da vi mener, at opkrævningerne er sket uretmæssigt, idet vi jo ikke har boet på adressen i perioden, og dermed ikke har haft nytte af abonnementet. Men telefonselskabet har desværre afvist at tilbagebetale, da de mener, at fejlen ligger på vores side, idet de ikke er blevet orienteret om fraflytningen/modtaget en opsigelse.
Kan du fortælle os, hvem der har ret?
Med venlig hilsen
Abonnenterne
Svar:
Kære Abonnenter,
Mange tak for jeres henvendelse og for jeres spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende.
Det klare udgangspunkt dansk ret er, at den som har betalt penge, som denne ikke skylder, har krav på tilbagebetaling. Dette udgangspunkt kan imidlertid konkret fraviges, såfremt det under de foreliggende omstændigheder vil være urimeligt eller særligt byrdefuldt for modtageren at tilbagebetale, eller der i øvrigt er andre momenter, der taler imod tilbagebetaling. Retspraksis har været utilbøjelig til at binde sig til faste retningsliner, og der skal derfor foretages en samlet vurdering og afvejning af de relevante momenter i sagen. Der lægges almindeligvis vægt på flere faktorer og navnlig:
- Om der foreligger god tro hos betalingsmodtageren,
- Årsagen til vildfarelsen (fejlen),
- Om der foreligger egen skyld hos betaleren,
- Tidsfaktoren (hvor langt tilbage betalingerne er foretaget),
- Om betalingsmodtageren har indrettet sig efter betalingen og
- Og om det ville være særligt byrdefuldt eller urimeligt, at modtageren skal tilbagebetale.
Om telefonselskabet i det konkrete tilfælde har været i god tro, afhænger blandt andet af den korrespondance, der har fundet sted mellem jer og telefonselskabet i forbindelse med og efter fraflytningen, herunder om telefonselskabet har vidst eller burde have vidst, at I/ingen længere boede på den pågældende adresse.
Årsagen til vildfarelsen kan være jeres manglende orientering af telefonselskabet eller telefonselskabet manglende registrering heraf. Hvis I skriftligt – enten pr. brev eller mail – har orienteret telefonselskabet om fraflytningen (og gerne kan dokumentere dette), vil fejlen således ligge hos telefonselskabet. Hvis I har undladt at orientere telefonselskabet om fraflytningen, og eksempelvis efterfølgende har undladt at reagere på regninger/betalingsoversigter, kan der foreligge en vis grad af egen skyld hos jer.
De sidste to faktorer vil næppe være relevante her, idet telefonselskaber ofte er den stærke part i en tvist med en privatkunde, og det ikke kan antages, at telefonselskabet have indrettet sig således, at det ville være ”særligt byrdefuldt eller urimeligt” at kræve tilbagebetaling.
Det er vanskeligt ud fra de foreliggende oplysninger at vurdere, hvem der ”har ret”, og det kan derfor være nødvendigt for jer at søge juridisk bistand i sagen. Hvis I har en familieforsikring, kan denne tillige omfatte en retshjælpsforsikring, der dækker (de fleste) udgifter til sagens anlæggelse og behandling ved domstolene. Herudover har I - såfremt I opfylder de økonomiske betingelser herfor - mulighed for at få offentlig retshjælp. Det betyder i praksis, at I kan få advokatbistand på trin 2 eller trin 3, der omfatter rådgivning og udfærdigelse af sædvanlige skriftlige henvendelser mod betaling af kr. 252,50 henholdsvis kr. 1.160,00, medens resten betales af statskassen.
Jeg håber, at ovenstående har besvaret jeres spørgsmål, og jeg ønsker jer held og lykke i det videre forløb.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)
