Hvordan er proceduren for forældelse?
Kære Monica Kromann,
Jeg skriver, fordi jeg gerne vil vide, hvordan proceduren for gældsforældelse fungerer i praksis. Jeg er nemlig af den opfattelse, at jeg har modtaget en faktura, der er forældet.
Kan jeg selv skrive tilbage til afsenderen af fakturaen og påpege at kravet er forældet, og så er det ude af verden? Eller bør jeg antage en advokat til at forestå korrespondancen?
Med venlig hilsen,
Forbrugeren
Svar:
Kære forbruger!
Tak for dit spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende.
Det fremgår ikke helt klart af dit spørgsmål, hvordan din konkrete situation er i forhold til den nævnte faktura, men jeg antager, at der er tale om en faktura, der hos dig er gået i ”glemmebogen”, og nu vender fordringshaver så tilbage efter en længere periode, og kræver fakturaen betalt.
Jeg vil i det følgende komme ind på, hvornår forskellige former for gammel gæld forældes.
Den 1. januar 2008 trådte en ny lov om forældelse i kraft. Denne lov forkortede forældelsesfristerne fra 20 og 5 år til 10 og 3 år.
I forbindelse med loven vedtoges også et sæt overgangsregler, der medførte, at det først er fra den 1. januar 2011, at den nye lov om forældelse er gældende som absolut hovedregel.
Efter lov om forældelse af fordringer (lov nr. 522 af 6. juni 2007), er hovedreglen, at almindelige økonomiske krav, såsom eksempelvis fakturakrav, renter, gebyrer o. lign., som udgangspunkt forældes på 3 år fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt. Overskrides fristen på de 3 år, kan fordringshaver ikke længere kræve, at skyldner skal betale fakturaen. Har skyldner ikke være bevidst om, at denne skyldte beløbet, løber fristen dog først fra den dag, hvor skyldner blev klar over, at beløbet skyldtes.
Forældelsesfristen afbrydes, når skyldner overfor fordringshaver udtrykkeligt eller ved sin handlemåde erkender, sin forpligtigelse, eksempelvis ved at skrive under på et gældsbrev, ELLER når fordringshaveren foretager retslige skridt mod skyldneren med henblik på at erhverve dom el. lign., der fastslår fordringens eksistens og størrelse, og forfølger disse skridt inden for rimelig tid.
Efter de nye regler, er det ikke længere tilstrækkeligt for afbrydelse af forældelsesfristen, at fordringshaver blot sender skyldner en påmindelse eller en rykkerskrivelse. Skyldner må aktivt erkende, at skylde beløbet for at det medfører afbrydelse af forældelsesfristen.
Er fordringshaveren ubekendt med fordringen eller skyldneren, suspenderes fristen dog, og løber først fra det tidspunkt, hvor fordringshaveren får kendskab til, eller burde have fået kendskab til fordringen eller skyldneren.
Der gælder desuden en længere forældelsesfrist for visse typer af krav. Det være sig fordringer, for hvilke der er udstedt gældsbrev, fordringer registreret i værdipapircentral og fordringer, hvis eksistens og størrelse er anerkendt skriftligt af skyldneren eller fastslået ved forlig, dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten eller anden bindende afgørelse. For disse tilfælde er forældelsesfristen 10 år.
En anden undtagelse til forældelseslovens absolutte hovedregel om en 3 årig forældelsesfrist, er forældelse af fordringer, der støttes på aftale om udførelse af arbejde som led i et ansættelsesforhold – altså lønkrav. Her er forældelsesfristen 5 år.
Såfremt du føler dig helt sikker på, at fordringen er forældet, kan du dog godt fremsætte indsigelser overfor fordringshaver med den argumentation, at fordringen er forældet efter forældelseslovens § 3. Du skal da blot huske at henvise til forfaldsdatoen og den relevante forældelsesfrist. Det er naturligvis ikke sikkert, at fordringshaver accepterer dine indsigelser og dermed, at fordringen er forældet, hvorfor sagen ikke nødvendigvis afsluttes, blot ved at du som skyldner gør indsigelser. Såfremt dette er tilfældet, vil jeg råde dig til, at søge rådgivning hos en advokat, der kan tage sig af sagens videre forløb.
Mange er af den opfattelse, at man blot kan lade være med at betale – dette er dog uhensigtsmæssigt, idet man da risikerer at bliver registeret i eksempelvis RKI. Man skal altså altid gøre indsigelser overfor fordringshaver – og man bør ikke lade sig skræmme af, at kravet er overgivet til et inkassofirma. Fremsæt da indsigelserne overfor inkassofirmaet, der herefter har pligt til at kontakte den oprindelige fordringshaver.
Jeg håber, at ovenstående gennemgang har givet dig svar på dine spørgsmål.
Med venlig hilsen,
Monica Kromann
Advokat (H)
mk@advokatkromann.dk
;
