Kæresten har betalt min bil
Kære Monica Kromann,
Jeg læser med stor glæde hver uge din juridiske brevkasse. Jeg har nu nogle spørgsmål, som jeg håber, at du kan være behjælpelig med.
Min kæreste og jeg har valgt ikke at blive gift, men lever sammen som ægtefæller og har sammen to dejlige børn. Vi har fuldstændig fælles økonomi og deler altid alle udgifter ligeligt. Min mand har dog en større opsparing fra et tidligere hussalg. I forbindelse med, at jeg fornyligt skulle have ny bil, besluttede vi, at det var nemmere, at han betalte bilen, da pengene jo alligevel stod på hans opsparing. Bilen blev dog registreret i mit navn, da det jo er mig, der skal bruge bilen. Vi overvejede i forbindelse med erhvervelsen ikke beslutningen nærmere, men vi nu blevet i tvivl om, hvorvidt det kan få en skattemæssig betydning?
På forhånd tak for dit svar.
Med venlig hilsen
Kæresteparret
Svar:
Kære Kærestepar,
Der er en væsentlig forskel på, om man har valgt at indgå ægtskab eller har besluttet sig for at leve sammen papirløst. Helt grundlæggende indeholder lovgivningen en række af regler, som ægtefæller ikke har mulighed for at fravælge ved ægteskabet. Situationen er helt anderledes for så vidt angår ugifte samlevende, her indeholder lovgivningen kun ganske få særregler.
Ugifte samlevende har derfor ofte samme retsstilling som for parter, der ingen relation har. Dette gælder også for så vidt angår skattereglerne - her gælder der som hovedregel de samme skatteregler for ugifte samlevende, som parter uden nærmere relation. Det betyder, at en økonomisk overførsel mellem samlevende som udgangspunkt er skattepligtig som personlig indkomst for modtageren. Ugifte samlevende har – modsat ægtefæller - endvidere heller ikke mulighed for at anvende hinandens person – og bundfradrag.
Der er dog en væsentlig undtagelse til hovedreglen, beskatningen gælder nemlig ikke for gaver mellem samlevende, der har haft fælles bopæl de seneste to år, før gaven er givet. Her sker der nemlig ikke en beskatning hos modtageren som personlig indkomst. Derimod skal der betales en gaveafgift efter de samme regler som for nærtbeslægtede. Det betyder, at hvis gaven overstiger bundfradraget kr. 61.500,- (2016), skal der betales en afgift på 15 % af det overskydende beløb. Det er uafhængigt af, hvorvidt man er samlevende, søskende eller venner, der bor sammen, så længe man har haft fælles bopæl de seneste to år.
Derudover gælder der en fast praksis om skattefrihed for sædvanlige ”lejlighedsgaver”, når blot værdien af disse gaver er af mindre omfang f.eks. julegaver, fødselsdagsgaver og gaver ved særlige lejligheder.
Det er derfor vigtigt at være opmærksom på skattereglerne, når man som samlevende giver hinanden gaver, så man ikke bliver unødigt beskattet. Det samme gør sig gældende, i den situation, hvor man om samlevende flytter fra hinanden og herefter flytter værdier til hinanden i forbindelse med samlivsophævelsen og delingen af boet. Jeg skal for god ordens skyld i samme forbindelse gøre opmærksom på, at der ikke er arveret mellem samlevende, som det jo gælder for ægtefæller. Ønsker man at arve hinanden, skal der således oprettes et testamente.
Jeg håber, at ovenstående har besvaret jeres relevante spørgsmål, og ønsker jer held og lykke i det videre forløb.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)
;
