Kan mindreårige indgå bindende retshandler?
Kære Monica Kromann,
Mange tak for en rigtig fin brevkasse, som vi læser med stor interesse!
Min mand og jeg står i den situation, at vores søn, der er næsten lige er fyldt 16 år, har købt en af de dyre Macbook-computere fra Apple på kredit hos en privat sælger. Computeren har været rigtig dyr, og min søn har allerede betalt flere tusinde kroner til sælgeren, men han har dog ikke længere råd til at betale afdragene på den.
Vi synes personligt, at den er købt for dyrt i forhold til nyprisen, og at den under alle omstændigheder er alt for dyr for sådan en ung dreng. Vi har forsøgt at returnere computeren, da vores søn ikke har råd til den, og vi ikke vil betale for den, men sælgeren er på ingen måder interesseret i at tilbagetage computeren, og vi er derfor noget rådvilde.
Kan sælgeren forpligtes til at tage computeren retur? Eller er min søn forpligtet til at betale de tilbageværende afdrag på computeren?
Vi håber, at du vil bringe et svar på ovenstående i Århus Onsdag.
Med venlig hilsen,
De Rådvilde
Svar:
Kære Rådvilde,
Mange tak for jeres henvendelse, og for jeres interessante spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende.
Det er et grundlæggende princip i dansk – og international – ret, at aftaler som altovervejende udgangspunkt er bindende. Dette gælder også aftaler om køb og salg af varer, nye som brugte. I disse tilfælde er sælger forpligtet til at opfylde aftalen ved at overgive genstanden til køber, og køberens forpligtelse ligger typisk i erlæggelse af købesummen. Der gælder imidlertid en række modifikationer til dette udgangspunkt. En aftale kan være uforbindende, hvis den eksempelvis rammes af en af Aftalelovens ugyldighedsgrunde. En ugyldighedsgrund kan være, at aftalen er forfalsket eller falsk, at den (dvs. tilbuddet eller accepten) er frembragt ved svig, men en aftale kan også være ugyldig, hvis den ene aftalepart er umyndig, eller hvis begge aftaleparter er umyndige.
Umyndige er efter dansk ret først og fremmest mindreårige, dvs. børn og unge under 18 år, der ikke har indgået ægteskab. Det samme gælder børn og unge under 18 år, der har indgået ægteskabet, men hvor Statsforvaltningen har fastsat nærmere vilkår, om at de til trods herfor fortsat er umyndige. Dette fremgår af Værgemålslovens § 1, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1015 af 20/08/2007). Lovbekendtgørelsen kan læses i sin helhed på www.retsinfo.dk.
Personer, der har fået frataget deres retlige handleevne, eksempelvis grundet svær demens eller manglende psykisk udvikling, er ligeledes umyndige i henhold til dansk ret. I det følgende vil jeg dog alene gennemgå reglerne for så vidt angår aftaler indgået af børn og unge under 18 år, der ikke har indgået ægteskab.
Det fremgår af Værgemålslovens § 1, stk. 2, at mindreårige ikke kan forpligte sig selv ved retshandler eller råde over deres formue, medmindre andet er bestemt. Da jeres søn er under 18 år, er han således umyndig, hvorfor han som udgangspunkt ikke kan råde over sin formue eller indgå bindende retshandler med andre, herunder om køb af en computer. Også dette udgangspunkt modificeres under visse omstændigheder. Efter Værgemålslovens § 42, stk. 1, nr. 1 og 2, kan børn og unge under 18 år nemlig råde over de midler, som de selv har tjent - eksempelvis som avisbud - efter det fyldte 15 år og over midler, som de har fået stillet til fri rådighed ved gave eller friarv ved testamente. Det vil med andre ord sige, at såfremt jeres søn havde anvendt selvtjente midler til kontantkøb af computeren, ville denne aftale have været bindende. I så fald ville sælgeren ikke være forpligtet til at tilbagetage computeren. Råderetten over selvtjente midler medfører under alle omstændigheder ikke adgang for den umyndige til at påtage sig gældsforpligtelser, herunder ved kreditkøb, dvs. hvor hele eller en del af købesummen betales i rater over en given periode.
I det følgende lægges det til grund, at der ikke er tale om selvtjente midler, hvorfor aftalen ikke er gyldig grundet umyndighed hos jeres søn, og derfor ikke skal opretholdes, medmindre at I vælger at godkende aftalen. Det følger herefter af Værgemålslovens § 45, stk. 1, at begge parter - her køber og sælger – i så fald skal tilbagelevere, hvad de hver især har modtaget, og hvis dette ikke er muligt, så erstatte dets værdi. Den umyndige skal dog kun yde erstatning i det omfang, det modtagne skønnes at være kommet denne til nytte.
Det vil med andre ord sige, at hvis I ikke ønsker at godkende aftalen, vil aftalen kunne hæves som følge af umyndighed. I så fald skal jeres søn tilbagelevere computeren, og sælgeren skal tilbagebetale købesummen.
Jeg håber, at ovenstående har været fyldestgørende svar på jeres spørgsmål, og givet jer et overblik over jeres muligheder for at hæve aftalen med sælgeren.
Hvis I skulle få brug for juridisk assistance i forbindelse med sagen, herunder at forfølge kravet indenretligt, og har I en familieforsikring, kan denne tillige omfatte en retshjælpsforsikring, der dækker (de fleste) udgifter til sagens anlæggelse og behandling ved domstolene.
Herudover har I - såfremt I opfylder de økonomiske betingelser herfor, mulighed for at få offentlig retshjælp. Det betyder i praksis, at I kan få advokatbistand på trin 2 eller trin 3, der omfatter rådgivning og udfærdigelse af sædvanlige skriftlige henvendelser, mod betaling af kr. 252,50 henholdsvis kr. 1.160, medens resten betales af statskassen. Der kan også være mulighed for ansøgning om fri proces, hvorefter at I som udgangspunkt ikke skal betale nogen del af omkostningerne forbundet med sagens anlæg og førelse. For at få offentlig retshjælp og/eller fri proces, må indtægtsgrundlaget i 2012 ikke have oversteget kr. 299.000 for enlige eller kr. 380.000 for samlevende. Der fratrækkes kr. 52.000 pr. barn under 18 år, som bor hos eller forsørges af ansøgeren.
I ønskes held og lykke i det videre forløb.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H)
