Kan SKAT tilbageholde en del af min løn?
Kære Monica Kromann,
Jeg har for nyligt modtaget et brev fra SKAT, hvor de skriver, at de fremover vil tilbageholde en del af min løn til betaling af noget gæld, som er overdraget til SKAT.
Jeg er enlig og har i forvejen kun en begrænset indkomst, hvilket også er årsagen til, at jeg ikke har været i stand til at betale eller overskue min gæld. Nu har jeg så endnu mindre at leve for, da SKAT tilsyneladende mener, at jeg godt kan undvære en del af min indkomst.
Kan SKAT virkelig bare tilbageholde noget af min løn? Hvilke muligheder har jeg, hvis jeg ikke har nok at leve for?
Jeg håber, at du har lyst til at hjælpe mig!
Med venlig hilsen
Læseren/Den Forgældede
Svar:
Kære Læser/Den Forgældede,
Tak for din henvendelse og dine spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende.
Som udgangspunkt kan almindelige kreditorer ikke gøre udlæg i dine fremtidige erhvervelser eller i endnu ikke udbetalt løn, men almindelige kreditorer vil dog kunne gøre udlæg i allerede udbetalt løn (og i andre aktiver). Størrelsen af udlægget fastsættes af fogedretten og afhænger i øvrigt af din økonomi, idet der skal efterlades tilstrækkelige midler til at dække dine nødvendige udgifter.
Såfremt du har gæld til det offentlige, eksempelvis skattegæld eller anden gæld, der er overdraget til SKAT’s inddrivelsescenter - eksempelvis misligholdt SU-gæld, gæld til politiet, og ikke betalt, men dog forfaldne børnebidrag og ægtefællebidrag - har SKAT mulighed for at inddrive disse krav ved lønindeholdelse, ligesom SKAT kan tilbageholde en eventuel overskydende skat. Ved lønindeholdelse vil din trækprocent blive forhøjet med en nærmere angivet procentsats, således at du betaler mere i A-skat. Det, som du på denne måde betaler ”mere”, bruges til afvikling af din gæld til det offentlige. Lønindeholdelse kan ske i de fleste former for A-indkomst, og navnlig løn, men der kan dog ikke ske lønindeholdelse i blandt andet kontanthjælp og SU. Hvor meget din trækprocent kan forhøjes, afhænger af din og din eventuelle ægtefælles/samlevers indtægtsforhold, samt om der er forsørgerpligt over for børn. Der skal dog i alle tilfælde efterlades nok midler til din og din families underhold. Som tommelfingerregel skal der for enlige efterlades et rådighedsbeløb (2014) på kr. 5.850,- pr. måned og for samlevende et rådighedsbeløb på kr. 9.920,- pr. måned. Rådighedsbeløbet opgøres som nettoindkomsten fratrukket rimelige udgifter til husleje, el-, vand- og varme samt eventuelle forsikringer.
Såfremt du er uenig i SKAT’s afgørelse om lønindeholdelse, har du mulighed for at klage. Klageinstansen og klagefristen vil almindeligvis fremgå af SKAT’s meddelelse om lønindeholdelse. Du kan anmode SKAT om at foretage en ny betalingsevnevurdering, såfremt dine økonomiske forhold er væsentligt ændret siden afgørelse om lønindeholdelse. Endelig kan du, såfremt du har betydelig gæld til det offentlige, og der ikke er udsigt til at gælden kan afvikles inden for en nærmere årrække, ansøge om at få eftergivet din gæld.
Der findes ligeledes muligheder for (gratis) gældsrådgivning, der enten kan foregå telefonisk, skriftligt eller personligt, og som kan hjælpe dig med at få det nødvendige overblik over din økonomi.
Jeg håber, at ovenstående har besvaret dit spørgsmål og givet dig overblik over dine muligheder, og jeg ønsker dig held og lykke i det videre forløb.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H) mk@advokatkromann.dk
;
