Må en dørmand beslaglægge sundhedskort?
Kære Monica Kromann,
Jeg skriver til dig, da jeg for nyligt oplevede, at min datter og hendes veninde fik beslaglagt deres sundhedskort af en dørmand på en beværtning i Aarhus. Årsagen hertil var, at min datter, der var den eneste under 18 år i et selskab, gerne ville ind på beværtningen, og ikke mente, at der var noget galt i, at hun lånte en andens sundhedskort. Dette brød dørmanden sig ikke om, og beslaglagde sundhedskortet og truede samtidig med 5 måneders fængsel. Kan en dørmand beslaglægge genstande? Jeg henvendte mig til politiet, der ikke vidste om det var lovligt eller ulovligt, at deres sundhedskort blev beslaglagt.
Jeg er fuldstændig klar over alvoren i forseelsen – og vi forældre har et stort ansvar i denne forbindelse. Men som forældre er vi også nødt til at lære vore børn om deres rettigheder.
Jeg håber, at du har lyst til at hjælpe mig.
Tak
Med venlig hilsen
Læseren
Svar:
Kære Læser,
Mange tak for din henvendelse og dit spørgsmål, som jeg vil besvare i det følgende.
Det sker af og til, at unge mennesker låner en vens/venindes legitimation med det formål at ”snige” sig ind på diskotek. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at det at benytte sig af et i øvrigt ægte dokument, eksempelvis pas eller sundhedskort, der tilhører en anden person, er strafbart efter Straffeloven, og kan straffes med bøde eller fængsel i op til 6 måneder. En bøde- eller fængselstraf vil fremgå af straffeattesten, og kan blandt andet vanskeliggøre det at få et eventuelt (studie-)arbejde. Ligeledes kan den, der udlåner sin legitimation til en anden med det formål at ”skuffe i et retsforhold”, straffes for medvirken hertil. Domstolene har da også ikendt dagsbøder i lignende sager. Der er derfor ikke blot tale om en ”forseelse,” når man anvender en andens legitimation.
For så vidt angår den konkrete situation, har restaurationsvirksomheder, herunder beværtninger, i vidt omfang mulighed for at regulere adgangen til stedet, eksempelvis i form af et alderskrav, blot stedet ikke diskriminerer eller forskelsbehandler på baggrund af eksempelvis race, køn, etnicitet, seksuel orientering eller lignende. En beværtning har endvidere mulighed for at lade en såkaldt dørmand udøve den faktiske adgangs- og kontrolvirksomhed på stedet, og blandt andet afvise de gæster, der ikke opfylder alderskravet og/eller ikke kan fremvise gyldig legitimation. Det er vigtigt at være opmærksom på, at en dørmand ikke har videre magtbeføjelser end andre civile personer, og kan eksempelvis ikke afkræve legitimation eller– uden samtykke – at visitere en gæst for våben eller narkotika, men dørmanden kan dog afvise gæsten, såfremt gæsten ikke samtykker.
De rettigheder som en civil person har, og som måske oftere er relevant for dørmænd og andre, der udøver en form vagtvirksomhed, er muligheden for at foretage en civil anholdelse, og i visse situationer at foretage en beslaglæggelse af genstande, eksempelvis falsk legitimation eller stjålne genstande. Jeg vil kort gennemgå disse to rettigheder.
Civil anholdelse
Som altovervejende udgangspunkt er politiet de eneste, der kan foretage en anholdelse og således frihedsberøve en person. Anholdelsen skal i øvrigt være så skånsom som muligt. Dette skyldes ikke mindst den grundlovssikrede personlige frihed, hvorefter ingen kan frihedsberøves uden lovhjemmel. Politiet kan efter Retsplejelovens § 755 foretage en anholdelse af en person, ”der med rimelig grund mistænkes for et strafbart forhold, der er undergivet offentlig påtale, såfremt anholdelse må anses for påkrævet for at hindre yderligere strafbart forhold, for at sikre hans foreløbige tilstedeværelse eller for at hindre hans samkvem med andre.”. Civile har samme mulighed for at foretage en anholdelse, såfremt dette sker ”i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af et strafbart forhold, der er undergivet offentlig påtale. Den anholdte skal snarest muligt overgives til politiet med oplysning om tidspunktet og grundlaget for anholdelsen.”
Såfremt man uretmæssigt bliver anholdt/tilbageholdt, af enten politiet eller civile, eksempelvis en dørmand eller en vagt, kan man have krav på erstatning herfor.
Beslaglæggelse
Beslaglæggelser af genstande, eksempelvis stjålne genstande eller i øvrigt ulovlige genstande foretages almindeligvis kun af politiet. Det er i denne forbindelse en betingelse, at den der er i besiddelse af genstanden, ”med rimelig grunder mistænkt for en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale”, og at ”genstanden kan tjene som bevis eller bør konfiskeres … eller ved lovovertrædelsen er fravendt nogen, som kan kræve den tilbage.” Civile har samme ret til at beslaglægge genstande, her er det dog en yderligere betingelse, at beslaglæggelsen sker ”under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af et strafbart forhold”. Denne betingelse kan eksempelvis være opfyldt, såfremt personen er i besiddelse af våben og narkotika, og det samme gør sig formentlig også gældende for så vidt angår falsk legitimation eller legitimation, der tilhører en anden person, end den der fremviser den. I sidstnævnte tilfælde kan hensynet til den retmæssige ejer af legitimationen også tale for en beslaglæggelse, idet legitimationen ellers kan frygtes misbrugt. Det beslaglagte skal snarest muligt overgives til politiet med oplysning om årsagen til beslaglæggelsen samt tidspunktet og stedet.
Civile, herunder dørmænd og andre, der udøver vagtvirksomhed, har således i et vist omfang mulighed for at foretage en civil anholdelse eller at beslaglægge genstande. Der stilles imidlertid strenge krav hertil, og man skal almindeligvis være tilbageholdende hermed, idet en uberettiget anholdelse/beslaglæggelse kan medføre erstatningsansvar eller endog strafansvar.
Ovenstående er ikke en fuldstændig gennemgang af betingelserne for og kravene til civil anholdelse samt beslaglæggelse, og det afhænger i øvrigt af den konkrete situation.
Jeg håber dog, at ovenstående har besvaret dit spørgsmål.
Med venlig hilsen
Monica Kromann
Advokat (H) mk@advokatkromann.dk
;
