Genoptagelse af faderskab
Hos KROMANN advokatfirma har vi erfaring med mange former for faderskabssager. Vi har tidligere bistået i sager om faderskab til helt små børn, samt i forbindelse med genoptagelse af faderskab mange år efter barnets fødsel.
HVORNÅR KAN SAGEN GENOPTAGES?
Udgangspunktet i dansk lov er, at et faderskab skal fastholdes af hensyn til barnet. Dette gør sig gældende, selv om man senere finder ud af, at man ikke er biologisk far til barnet.
Dog er der, hvis der mellem barnets mor, barnet eller en for barnet udpeget værge og den registrerede far til barnet, er enighed om at genoptage faderskabssagen, mulighed for at genoptage sagen ved Familieretshuset. Det er et krav, at der i forbindelse med genoptagelse af en faderskabssag, oplyses en anden potentiel far til barnet. Hvis Familieretshuset afviser, at behandle sagen, er der som udgangspunkt mulighed for at indbringe sagen for retten.
Ligeledes kan der som udgangspunkt genoptages en sag om faderskab, hvis der ikke er registreret en far til barnet.
Der gælder dog tidsfrister for, hvor længe man kan genoptage en faderskabssag. Som udgangspunkt kan man ikke genoptage en faderskabssag efter barnets første halve leveår. Faderskabssagen kan kun genoptages, efter barnets første halve leveår, hvis særlige omstændigheder taler for, herunder nye oplysninger i sagen. Hvis barnet er ældre end 3 år på ansøgningstidspunktet, er det derimod meget svært at genoptage en faderskabssag, idet der skal foreligge helt særlige omstændigheder, herunder hvorfor ansøgningen ikke er fremsat på et tidligere tidspunkt i barnets liv.
BØRN FØDT FØR 1. juli 2002
Det skal bemærkes, at ovenstående kun gør sig gældende for så vidt angår børn født efter børnelovens ikrafttræden den 1. juli 2002. Såfremt et barn er født før denne dato, har Familieretshuset kun kompetence til at genoptage en faderskabssag, hvis der er enighed mellem moren, den registrerede far og barnet eller barnets værge.
Hvis der ikke foreligger enighed om genoptagelse af sagen, er der kun mulighed for genoptagelse ved indbringelse for retten. Dog kan et myndigt barn, født før den 1. juli 2002, selv indgive en anmodning om at genoptage faderskabssagen uden en tidsfrist.
KONTAKT OS I DAG
KROMANN advokatfirma har erfaring med genoptagelse af faderskabssager både ved Familieretshuset og ved retten. Vi kan bistå dig i en sag om faderskab, uanset om du ønsker at blive registeret som barnets far, eller du ønsker at blive fjernet.
Kontakt KROMANN advokatfirma i dag på tlf. 8618 1102 eller på mail kontakt@advokatkromann.dk for at høre hvordan vi kan bistå netop dig i din sag om faderskab.
Du kan læse mere om relaterede emner på siderne nedenfor