Bodeling
En skilsmisse eller separation medfører typisk en ændring i økonomien. Under et ægteskab har ægtefæller som udgangspunkt formuefællesskab, også kaldet delingsformue. Formuefællesskabet ophører, når I bliver skilt eller separerede, og der skal derfor ske en bodeling.
Der er mange ting som skal overvejes i forbindelse med ophør af et ægteskab. Dette kan du læse mere om nedenfor.
DET BØR DU VIDE
En bodeling i forbindelse med skilsmisse er ofte en stor mundfuld at få styr på uden advokat, og mange frygter, i sagens natur, en urimelig bodeling. I forbindelse med bodelingen bør man blandt andet overveje følgende:
- Hvilke aktiver og passiver, I hver især ejer,
- Om nogle af jer har aktiver, som kan friholdes fra deling, herunder eksempelvis særeje, personlige hjælpemidler eller genstande, pensioner mv.
- Om den ene part skal købes ud af en eventuel fælles ejendom, eller om denne skal sælges,
- Om I har fælles gæld, og hvordan denne skal fordeles fremadrettet,
- Om der skal gøres misbrugs- og/eller reguleringskrav gældende,
Overstående er blot eksempler på de mange ting, som skal overvejes i forbindelse med en bodeling. Hos KROMANN advokatfirma kan vi hjælpe med at skabe overblikket, samt rådgive omkring, hvad du har ret til og krav på i forbindelse med bodelingen. Vi hjælper dig med at få styr på skilsmissens vilkår og på bodelingsaftalen.
FÅ DEN RETTE ADVOKATBISTAND
En bodeling kan være svær at overskue, og det er derfor yderst vigtigt med den rette advokatbistand til forhandlinger med din tidligere ægtefælle om, hvordan jeres økonomi skal deles op.
Hos KROMANN advokatfirma lægger vi stor vægt på, at det endelige resultat ved bodelingen har et fornuftigt og praktisk indhold, der er til at leve videre med for begge parter.
Vores dygtige skilsmisseadvokater samarbejder gerne for at finde gode og konstruktive løsninger i svære situationer, men vi går naturligvis aldrig på kompromis med dine interesser. Vi søger aldrig konflikten for konfliktens skyld, men kan den ikke undgås, arbejder vi målrettet for, at vores klienter sikres det bedst mulige resultat.
KROMANN advokatfirma er eksperter i skilsmissesager og har mange års erfaring med at udarbejde bodelingsaftaler, møde i skifteretten og hjælpe klienter med at sikre deres rettigheder og opnå de bedste vilkår efter en skilsmisse. Vi har specialiserede jurister, der prioriterer både det juridiske og det menneskelige aspekt i skilsmisser og bodelinger, hvilket selvfølgelig er vigtigt i disse ofte meget følsomme sager.
ER I ENIGE OM BODELINGEN?
Mange undervurderer vigtigheden af en skriftlig bodelingsaftale, og der er derfor mange, der først søger advokatbistand, når uenighederne opstår. Uanset om I er enige om bodelingen, bør man altid få udarbejdet en skriftlig bodelingsoverenskomst i forbindelse med skilsmisse og separation, da det i flere situationer er vigtigt at kunne dokumentere, at der er sket en bodeling, eksempelvis overfor pengeinstitutioner eller i forbindelse med dødsfald, gældsinddrivelse og mere. Ligeledes kan I ved en skriftlig aftale undgå, at der på et senere tidspunkt opstår tvister.
Hvis I skal have hjælp til udarbejdelse af en bodelingsoverenskomst, kan I kontakte KROMANN advokatfirma på tlf. 8618 1102 eller send en mail til kontakt@advokatkromann.dk. Vi hjælper dig straks videre med henblik på at få dit bo delt hurtigt og bedst muligt!
Det er vigtigt at bemærke, at vi alene kan repræsentere jer begge, såfremt I er enige om hvordan boet skal deles. Hvis I er uenige, skal I derimod antage hver jeres advokat, og vi kan derfor alene repræsentere én af parterne i forbindelse med bodelingen.
HVIS I IKKE KAN BLIVE ENIGE
Hvis I er uenige omkring fordelingen, kan en advokat bistå i forhandlingerne mellem parterne.
Mange har den fejlagtige antagelse, at det vil gøre bodelingen mere kompliceret, hvis parterne inddrager advokater. Dette er dog ikke korrekt, og vi har ofte oplevet, at konfliktniveauet faktisk mindskes, når der antages advokat. Når der inddrages advokater i bodelingen, bliver det oftest mere overskueligt for begge parter, og konflikten kan derfor begrænses til de områder, hvor der er uenighed. Advokaterne kan forhandle på vegne af parterne og på denne måde sikre at forhandlingerne holdes saglige. Det er derfor vores erfaring, at det med bistand fra en advokat ofte er muligt at nå en konstruktiv løsning udenom skifteretten.
I nogle situationer er parterne dog så uenige, at det ikke er muligt at forhandle en løsning. Hvis ikke det er muligt at nå til enighed, kan man få hjælp af skifteretten. Skifteretten vil i første omgang afholde møde med begge parter, hvor parternes værdier og passiver gennemgås. I den forbindelse vil retten forsøge at formidle en mindelig løsning mellem parterne. Hvis det fortsat ikke er muligt at finde en løsning, kan der blive udpeget en bobehandler, som herefter vil varetage delingen af boet.
Uanset hvor langt du er i processen, er det en fordel at have en erfaren advokat ved din side, som kan forhandle din sag, og sikre at dine interesser varetages. Ved at antage en advokat tidligt i processen kan man ofte undgå at sagen ender i skifteretten, og herved kan man spare både tid og slippe for gebyret til skifteretten og en eventuel bobehandler.
KONTAKT OS I DAG
Står du overfor en bodeling, så kontakt os i dag på telefon 8618 1102 eller på mail kontakt@advokatkromann.dk
Det er vigtigt at bemærke, at det er anbefalingen at hver part har egen advokat. Hvis I er uenige om bodelingen, vil vi således alene kunne repræsentere den ene af jer i sagen.
Du kan læse mere om vores bistand i forbindelse med ophør af ægteskab på siderne nedenfor.