Specialiseret juridisk rådgivning på højeste faglige niveau.
Ring og forklar os om din situation
Vi fører sager i hele landet

Konsulent- og freelancekontrakter

Uanset om du er selvstændig eller ønsker at hyre en selvstændig, er det vigtigt at have en skriftlig kontrakt, som definerer vilkårene og betingelserne for samarbejdet. En kontrakt udgør en juridisk beskyttelse for begge parter, hvorfor KROMANN advokatfirma altid anbefaler at der udarbejdes en skriftlig kontrakt.

Hvad skal kontrakten indeholde?

Når man starter et samarbejde, er det vigtigt at have en skriftlig aftale, som definerer betingelserne for arbejdet, herunder hvad der skal leveres, hvornår der skal leveres, og hvad det skal koste. Når man undlader at lave en skriftlig kontrakt om disse ting, kan det ofte medføre en uenighed omkring arbejdet, idet den selvstændige og klienten kan have forskellige opfattelser af det aftalte.

Ud over at fastsætte hvad og hvornår, der skal leveres, kan man ligeledes i kontrakten aftale om der er tale om en enkeltstående eller løbende aftale. Hvis der er tale om en løbende aftale, er der yderligere forhold, som man skal være opmærksom på, herunder varigheden af aftalen og mulighed for opsigelse.

I mange situationer er det særligt vigtigt at være opmærksom på rettighederne over det producerede. I en kontrakt bør man derfor overveje hvem der har rettighederne over det endelige produkt, samt hvornår rettighederne overgår. Der kan være meget at holde styr på i den forbindelse, da man ellers kan risikere at komme i problemer med ophavsretsloven. Dette er særligt relevant indenfor IT-branchen, hvor mange virksomheder netop benytter konsulenter og freelancere.

Det kan desuden være relevant at inddrage en fortrolighedsaftale. Dette kan være med til at skabe tillid mellem parterne, ligesom det kan sikre virksomhedens eller den selvstændiges rettigheder. Man skal dog være opmærksom på at en fortrolighedsklausul udformes korrekt, da den ellers ikke kan anvendes.

I kontrakten kan man endvidere forholde sig til eventuelle udgifter i forbindelse med arbejdet, samt ansvar og erstatning for misligholdelse af kontrakten.

Overstående er blot en meget kort gennemgang af de mange forhold, som man bør overveje i forbindelse med en freelance- eller en konsulentaftale.

Det er vores anbefaling, at man antager en jurist eller advokat i forbindelse med udarbejdelsen af kontrakten, således at man sikrer sig en juridisk gyldig aftale.

Hos KROMANN advokatfirma har vi stor erfaring indenfor kontraktsret, og vi kan derfor bistå med udarbejdelse og gennemgang af kontrakter, så de tilpasses netop din situation. Som din advokat kan vi sikre os at dine interesser varetages gennem kontrakten, så du trygt kan indgå samarbejde med en selvstændig eller en virksomhed. Hvis der efterfølgende opstår konflikter i samarbejdet, kan vi ligeledes bistå med erstatningskrav, og vi kan føre sagen videre i retten, hvis det bliver nødvendigt. Med KROMANN advokatfirma ved din side er du derfor sikret dygtige og erfarne advokater, som kan bistå dig hele vejen igennem processen.

KONTAKT OS I DAG

Hvis du skal have udfærdiget eller gennemgået en freelance- eller konsulentkontrakt, kan du kontakte KROMANN advokatfirma på tlf. 8618 1102 eller på mail kontakt@advokatkromann.dk

Du kan læse mere om relaterede emner på siderne nedenfor

Samarbejdsaftaler

Når man starter et samarbejde, er det vigtigt med en skriftlig aftale, som definerer betingelserne

Se mere

Fortrolighedsaftaler/ NDA’s

Vi kan sikre dig en juridisk gyldig fortrolighedsaftale, som fungerer i praksis

Se mere

Influencerkontrakter

I forbindelse med influencermarketing er det altid en god ide at have en skriftlig kontrakt

Se mere

Ansættelseskontrakter

Vi kan hjælpe dig med ansættelseskontrakten, så den lever op til gældende krav

Se mere

Kontakt
KROMANN advokatfirma

Ring 8618 1102 eller udfyld formularen herunder, hvis du ønsker at blive kontaktet af en af vores advokater

Tak for din henvendelse.

Vi kontakter dig hurtigst muligt.

Der skete desværre en fejl under afsendelse af din besked.

Du er velkommen til at ringe på 8618 1102 eller sende en mail til KROMANN advokatfirma i stedet

Danske Familieadvokater Advokatsamfundet Danske ArveretsAdvokater