Arveafkald
Et arveafkald indebærer at arvingen giver afkald på en arv, som i modsat fald ville være tilfaldet den pågældende arving. En arving kan give afkald på enten hele eller dele af sin fremtidige arv. Arveafkald kan enten gives på forventet arv, hvilket betyder at afkaldet afgives før arveladers død, eller på falden arv, hvilket betyder efter arveladers død.
Der er ingen formkrav til arveafkald ud over, at det skal meddeles arveladeren. Det vil dog altid være en god idé, af bevismæssige grunde, at udfærdige en skriftlig arveafkaldserklæring.
Det er muligt at give et ”blankt” arveafkald. I så fald giver man fuldstændigt afkald på sin arv. både i forhold til en selv og sine livsarvinger. Arven vil blive herefter blive fordelt mellem arveladers øvrige arvinger. Endvidere er det muligt at give et ”personligt” arveafkald. Dette indebærer, at man alene frasiger sig arven på egne vegne, og at arven i stedet skal tilfalde ens livsarvinger.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at et arveafkald ikke bør gives betinget, da det kan medføre, at arvingerne skal betale dobbeltafgift af arven. Det vil sige, at man for eksempel ikke kan afgive arveafkaldet til fordel for sine børn og samtidig gør afkaldet betinget, ved at bestemme at denne arv skal være børnenes særeje.
Reglerne om arveafkald kan være yderst forvirrende og komplicerede. KROMANN advokatfirma står klar til at rådgive dig om de mange aspekter af arveafkaldet, så du kan finde ud af, om arveafkald er det rigtige for dig. Vi står selvfølgelig ligeledes klar til at udfærdige den skriftlige arveafkaldserklæring, så dine eller din families interesser bedst beskyttes.
KONTAKT OS I DAG
Kontakt KROMANN advokatfirma i dag på tlf. 8618 1102 eller på mail kontakt@advokatkromann.dk, hvis du ønsker vejledning i forbindelse arveafkald, eller bistand til udarbejdelse af en skriftlig arveafkaldserklæring.
Du kan læse mere om relaterede emner på siderne nedenfor