Strafferet
Er du sigtet eller tiltalt i en straffesag?
I så fald kan der vente et kompliceret sagsforløb med mange forhold, der skal tages stilling til. I en straffesag er der meget på spil, men ved at kontakte os er du sikker på et stærkt og kompetent forsvar i din sag.
Vi har 20 års erfaring med retssagsførelse ved by- og landsretter samt møderet for Højesteret. Vi har erfaring med langt de fleste typer af straffesager og kan derfor bistå dig i din konkrete straffesag som både forsvarsadvokat eller bistandsadvokat.
En straffesag kan virke skræmmende og uoverskuelig, og det er derfor vores opgave at skabe tryghed i såvel følelsesmæssig som faglig henseende. Vi lægger vægt på, at vi har en fortrolig og konstruktiv dialog under hele sagsforløbet, da et solidt kendskab til sagen for os er helt afgørende for det bedste udfald.
Som forsvarsadvokater hjælper vi dig med at tilrettelægge det stærkest mulige forsvar og sikre at din retssikkerhed iagttages, så det bedst mulige resultat opnås. Vores mangeårige erfaring indenfor strafferetten gør os til stålfaste og grundige forsvarer, der kan stå op for dig i din straffesag.
Er du blevet udsat for en forbrydelse?
Hvis du er blevet udsat for personfarlig kriminalitet vil du i mange tilfælde have ret til en bistandsadvokat. Som bistandsadvokat yder vi dig råd og vejledning under sagen. Vi hjælper dig endvidere med at få erstatning, og til at der bliver lyttet til din stemme som offer under straffesagen.
Vi fører sager ved domstolene over hele landet og er derfor klar til at rådgive dig, uanset hvor i landet du bor. Du eller din familie kan kontakte os på telefon 8618 1102 eller du kan sende en mail til kontakt@advokatkromann.dk.