Specialiseret juridisk rådgivning på højeste faglige niveau.
Ring og forklar os om din situation
Vi fører sager i hele landet

Anbringelse med og uden samtykke

Kommunen kan beslutte at anbringe et barn under 18 år udenfor hjemmet, hvis kommunen vurderer at en anbringelse vil være det bedste for barnet. En anbringelse vil oftest blive iværksat efter udarbejdelsen af en børnefaglig undersøgelse, såfremt kommunen finder det nødvendigt, men anbringelsen kan ligeledes iværksættes akut. Anbringelsen vil ske med det formål at sikre barnets trivsel og udvikling. Hvis kommunen kræver, at dit barn anbringes udenfor hjemmet, kan det ske frivilligt ved at du giver samtykke, eller det kan ske som tvangsmæssig anbringelse.

Nedenfor kan du læse mere om tvangsmæssig og frivillig anbringelse, samt samvær med din barn under anbringelsen.

TVANGSMÆSSIG ANBRINGELSE

Hvis du ikke er enig i, at dit barn skal anbringes indstiller kommunens socialrådgivere sagen til Børn og Unge-udvalget, som kan træffe endelig beslutning om anbringelsen.

Børn og Unge-udvalget vil tage stilling til om barnet skal tvangsmæssigt anbringes, samt hvornår sagen skal genbehandles. Hvis det besluttes at barnet skal anbringes, vil kommunen træffe beslutning om hvor barnet skal anbringes. Anbringelsessteder kan eksempelvis være ved en plejefamilie, på et opholdssted eller en døgninstitution.

Børn og Unge-udvalget vil kun anbringe dit barn udenfor hjemmet, hvis der er en åbenbar risiko for at barnets sundhed eller udvikling vil lide alvorlig skade, såfremt kommunen ikke iværksætter tiltag. Der skal desuden være en begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses ved barnets fortsatte ophold i hjemmet.

Hvis Børn og Unge-udvalget er enige i kommunens indstilling til tvangsfjernelse, skal tvangsfjernelsen ske med det samme, dvs. senest et døgn efter mødet i Børn og Unge-udvalget.

GRATIS ADVOKATHJÆLP

Står du i en situation, hvor kommunen har besluttet at tvangsfjerne dit barn, har du krav på, at kommunen hjælper både dig og dit barn med at få en advokat. Du har altid ret til selv at vælge din advokat, og du er ikke tvunget til at vælge den advokat, som kommunen foreslår.

Er dit barn fyldt 10 år, har barnet tillige ret til sin egen advokat under tvangsfjernelsessagen.

KROMANN advokatfirmas bistand i disse sager er gratis, da kommunen dækker advokatens salær i alle sager om tvangsanbringelse af børn, både når sagen behandles i børn- og ungeudvalget, i Ankestyrelsen og i retten.

KOMMUNER LAVER OFTE FEJL I SAGER OM ANBRINGELSE AF BØRN

Ofte har kommunerne lavet fejl i deres behandling af sager om anbragte børn og unge, men det er ikke altid nemt at konstatere disse fejl. Disse fejl kan betyde at kommunens beslutning om anbringelse kan være ugyldig.

Hos KROMANN advokatfirma har vi vundet mange sager om anbringelse, fordi kommunen har begået fejl i sagsbehandlingen. Med KROMANN advokatfirmas kompetence og erfaring, kan vi nemt identificere disse fejl, hvilket kan betyde at tvangsanbringelsen af dit barn kan undgås. Du har derfor en god grund til at benytte KROMANN advokatfirma som en kompetent og erfaren advokat i disse sager. Vi har mødt i mange hundrede sager om tvangsanbringelse af børn, både i børn- og ungeudvalget, i Ankestyrelsen, i byretten og i landsretten

KLAGE

Hvis du ikke er enig i Børn og Unge-udvalgets beslutning om at anbringe dit barn udenfor hjemmet, kan beslutningen påklage til Ankestyrelsen. Klage skal ske senest 4 uger efter Børn og Unge-udvalgets beslutning. Ankestyrelsen vil herefter behandle din klage inden 8 uger. En afgørelse fra Ankestyrelsen kan medføre følgende: 

  • Ankestyrelsen er enig i Børn og Unge-udvalgets beslutning,
  • Ankestyrelsen er helt eller delvist uenig og ændrer afgørelsen,
  • Ankestyrelsen tilbagesender sagen til Børn og Unge-udvalget, hvis der f.eks. mangler oplysninger. 

Hos KROMANN advokatfirma har vi meget erfaring indenfor anbringelsessager, og vi fører sager over hele landet. Hvis du står overfor en anbringelsessag er altid velkommen til at kontakte os på tlf. 8618 1102 eller på mail kontakt@advokatkromann.dk

FRIVILLIG ANBRINGELSE

En frivillig anbringelse udenfor hjemmet er en af de hjælpeforanstaltninger, som kommunen benytter til at hjælpe dit barn. Kommunen foreslår en frivillig anbringelse, hvis de vurderer, at det er den foranstaltning, der vil være bedst for dit barn. Det er dog et krav for at der kan ske en frivillig anbringelse, at du som forælder - og forældremyndighedsindehaver - giver dit samtykke til anbringelsen. Anbringelsen vil derfor ske i samarbejde mellem dig og kommunen.

Inden der kan ske en frivillig anbringelse, skal både du og dit barn høres. Hvis dit barn er over 15 år, skal dit barn også give sit samtykke til anbringelsen. Hvis du i samarbejde med kommunen beslutter, at der skal ske frivillig anbringelse af dit barn, skal der laves en handleplan ved anbringelsen, således du er bekendt med årsager til anbringelsen og ikke mindst formålet med anbringelsen.

Det er en betingelse for en frivillig anbringelse, at anbringelsen har væsentlig betydning for barnet eller den unges særlige behov for støtte, samt at støtten til barnet eller den unge bedst kan gives under ophold udenfor hjemmet.

Du skal ikke føle dig forpligtet til at samtykke til en frivillig anbringelse. Du skal kun give dit samtykke til anbringelsen, hvis du selv mener, at det er den bedste løsning for dit barn.

Hvis du allerede har givet dit samtykke til en frivillig anbringelse, og du fortryder dette, kan du trække dit samtykke tilbage. Hvis kommunen fortsat mener, at dit barn skal være anbragt udenfor hjemmet, vil sagen skulle afgøres af Børn og Ungeudvalget som en tvangsmæssig anbringelse.

Du er altid velkommen til at kontakte KROMANN advokatfirma på tlf. 8618 1102 eller på mail kontakt@advokatkromann.dk hvis du er usikker på, om du skal gå med til en frivillig anbringelse. Vi vil kunne hjælpe dig med at vurdere sagen og oplyse om din retsstilling, så du kan træffe et velinformeret valg.

SAMVÆR MED DIT ANBRAGTE BARN

Er dit barn blevet anbragt udenfor hjemmet, har du som forælder - som udgangspunkt - ret til samvær med dit barn under anbringelsen. 

Det er som udgangspunkt kommunen der fastsætter omfanget og udførelsen af samværet og kontakten mellem dig og dit barn, og kommunen vil lægge særlig vægt på barnets behov. Det er derfor også muligt at ansøge kommunen om at ændre samværets omfang eller udførelse, hvis du som forælder ikke mener, at det er til dit barns bedste, eller omstændighederne har ændret sig. Skal der foretages indgribende beslutninger vedrørende samværet træffer Børn og ungeudvalget afgørelse om samværet.

Hvis du har brug for bistand i forbindelse med fastsættelsen af samvær med dit anbragte barn, så kontakt KROMANN advokatfirma på tlf. 8618 1102 og/eller mail kontakt@advokatkromann.dk

KONTAKT OS I DAG

Har du brug for rådgivning, så kontakt os i dag på telefon 8618 1102 eller på mail kontakt@advokatkromann.dk

Du kan læse mere om relaterede emner på siderne nedenfor

Tvangsfjernelse af børn

Vi har nogle af landets bedste advokater i sager om tvangsanbringelse - ring i dag og få vores hjælp

Se mere

Tvangsadoption

Hvis kommunen vil tvangsbortadoptere dit barn, er det vigtigt med en erfaren advokat ved din side

Se mere

Samvær

Vi har de bedste advokater og kan repræsentere dig i samværssager i Familieretshuset og i retten

Se mere

Kontakt
KROMANN advokatfirma

Ring 8618 1102 eller udfyld formularen herunder, hvis du ønsker at blive kontaktet af en af vores advokater

Tak for din henvendelse.

Vi kontakter dig hurtigst muligt.

Der skete desværre en fejl under afsendelse af din besked.

Du er velkommen til at ringe på 8618 1102 eller sende en mail til KROMANN advokatfirma i stedet

Danske Familieadvokater Advokatsamfundet Danske ArveretsAdvokater