Ægtepagt

VI ER SPECIALISTER I UDARBEJDELSE AF ÆGTEPAGTER

Vi hjælper jer med at udarbejde jeres ægtepagt, så I opnår lige netop den løsning, der er optimal for jer.

Ægtepagt om særeje

En ægtepagt er en skriftlig, underskrevet og juridisk bindende aftale. Det kan f. eks. aftales, at der skal være særeje ved skilsmisse, fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje. En ægtepagt skal være tinglyst for at være gyldig. I skal være opmærksomme på at en ægtepagt kræver enighed. 

FORMUEFÆLLESKAB

Når man indgår ægteskab får man som ægtefæller automatisk formuefællesskab. Dette betyder, at udgangspunktet er, at ægtefællernes formue deles lige i tilfælde af separation, skilsmisse eller død. Ønsker I ikke en fuldstændig ligedeling af jeres aktiver, skal I oprette en ægtepagt. Ligeledes, hvis I ønsker at stille hinanden bedst muligt ved død.

En ægtepagt kan laves både før og under ægteskabet. Men I skal være opmærksomme på, at i det øjeblik I bliver gift, får I formuefællesskab. Derfor kan det være risikabelt,  hvis I venter med at lave en ægtepagt til efter ægteskabets indgåelse. Årsagen er, at en ægtepagt kræver enighed, og hvis I venter til efter ægteskabets indgåelse, og den ene part pludselig har ombestemt sig, er I tvunget ud i formuefællesskab.

SÆREJE

Der kan være mange årsager til, at man ønsker at få særeje. KROMANN advokatfirma har her samlet en række typiske årsager til, hvornår det kan være relevant med en ægtepagt: 

  • Hvis der er stor forskel på formuernes størrelse ved ægteskabets indgåelse,
  • Hvis den ene part har modtaget en stor arv, som man gerne vil holde udenfor deling,
  • Par, hvor den ene part ejer en virksomhed, som man gerne vil holde udenfor deling,
  • Par, hvor den ene part har stor gæld, men den anden ingen gæld har,
  • Par, hvor der er særbørn,
  • Hvis man har modtaget en stor gave eller arv fra et familiemedlem, kan der være et ønske om at holde pengene i familien. I dette tilfælde, kan man gøre den givne arv eller gave til særeje.

TINGLYSNING AF ÆGTEPAGT OM SÆREJE

En ægtepagt skal tinglyses, før den er gyldig. Så hvis man underskriver den, men ikke tinglyser den, vil den altså ikke være juridisk gældende. Når man tinglyser sin ægtepagt, vil den blive registreret i det offentlige tinglysningssystem. Der er en offentlig afgift på kr. 1.850 kr. for at tinglyse sin ægtepagt. KROMANN advokatfirma hjælper dig hele vejen igennem processen med at få sikret jeres aktiver på den rette måde, herunder i forhold til tinglysning, underskrift mv. 

Kontakt KROMANN advokatfirma på tlf. 8618 1102 eller send gerne en mail til kontakt@advokatkromann.dk - evt. via formularen på siden, for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe jer med at få indrettet jeres økonomiske forhold, således de bliver som I ønsker det ved skilsmisse og død.

ØNSKER DU AT BEGUNSTIGE DINE BØRN ELLER DIN ÆGTEFÆLLE?

Hvis du har et ønske om at enten dine børn eller din ægtefælle skal arve mest muligt efter dig, er det muligt at kombinere en ægtepagt med et testamente

Hvis I eksempelvis har børn, og I ønsker at den længstlevende ægtefælle skal arve mest muligt, kan man gennem en ægtepagt og testamente sikre, at størstedelen af arven efter førstafdøde går til længstlevende. Omvendt kan man ligeledes sikre at ens ægtefælle arver mindst muligt, således at arven straks fordeles til børn eller andre ønskede arvinger.

Hos KROMANN advokatfirma er vi specialister indenfor familie- og arveret med over 18 års erfaring, og vi har derfor oprettet utallige ægtepagter og testamenter. Dette giver os en bedre mulighed for at kombinere ægtepagt og testamente, så du får en helhedsorienteret løsning, som tilgodeser netop dine interesser.

KONTAKT OS I DAG

Hvis du overvejer en ægtepagt eller et testamente, så kontakt os på tlf. 8618 1102 eller på mail kontakt@advokatkromann.dk for en uforpligtende drøftelse om dine ønsker.

Du kan læse mere om testamenter på siderne nedenfor.

Testamente

Opret testamente og bestem selv hvem arv skal tilfalde ved død og om arv skal være særeje for børn

Se mere

Gensidigt testamente

Gensidigt testamente mellem samlevende eller ægtefæller

Se mere

Kontakt
KROMANN advokatfirma

Ring 8618 1102 eller udfyld formularen herunder, hvis du ønsker at blive kontaktet af en af vores advokater

Tak for din henvendelse.

Vi kontakter dig hurtigst muligt.

Der skete desværre en fejl under afsendelse af din besked.

Du er velkommen til at ringe på 8618 1102 eller sende en mail til KROMANN advokatfirma i stedet